Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Susanne Nielsen
    Foto: Susanne Nielsen
  • Fotograf: Hans V. Hansen
    Foto: Hans V. Hansen
  • Fotograf: Thomas Hansen
    Foto: Thomas Hansen

Atlas

: Muse-Vikke overvåges i Atlasprojektet Danmarks Karplanter

Kendetegn

: Den har meterlange, ved hjælp af bladenes slyngtråde klatrende stængler.

Bladet er sammensat af 5-12 par lancetformede småblade og ender i en grenet slyngtråd.

Blomsterne er ret store, blåviolette, og sidder i en ensidig og nikkende klase. Fanens (blomstens underdels) plade er af længde med neglen (blomstens overdel).

Muse-Vikke
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Hans V. Hansen

Forveksling

: Vikkeslægten kendes fra Fladbælgslægten på at have i spidsen skråt afskåret støvdragerrør, hvor det er lige afskåret hos Fladbælg. Fladbælg har i reglen færre bladpar og færre blomster end Vikke, og ude i naturen er man sjældent i tvivl om, hvilken slægt, man har med at gøre.

Sand-Vikke ligner, men er enårig og kraftigere, og kendes let på sin uldhårede stængel og blade og større, blåviolette blomster, hvor fanens plade kun er halvt så lang som neglen.

Lyng-Vikkes blade har brod og ikke klatretråd.

Langklaset Vikke har fanens plade dobbelt så lang som neglen.

Kassubisk Vikke har småblade med brod, bredere, ovale småblade og griffel fladtrykt fra ryggen.

Udbredelse

: Almindelig til meget almindelig i hele landet, dog hyppigst mod øst.
Muse-Vikke - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Den blomstrer juni-august

Tidsmæssig fordeling

af Muse-Vikke baseret på Naturbasens observationer:
Muse-Vikke - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Muse-Vikke - månedlig fordeling

Biologi

: En flerårig urt med insektbestøvning af blomsterne (især landsnablede bestøvere). Den har vegetativ spredning med udløbere.

Etymologi:

Vikke af vicia, som brugtes om en ærteblomstret (muligvis Foder-Vikke) allerede i antikken.

Cracca er et navn fra antikken på en ukendt bælgplante.

Det danske muse- er svært at forklare, men er muligvis af lignende oprindelse som "mus" i musvit, der er afledt af "mejse", som vistnok har betydningen "lille", "tynd" i indoeuropæsisk sprog.

Levested

: Vejkanter, skråninger, græssamfund, lysåbne krat.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Danmarks Vilde Planter, Skytte-Christiansen, Branner og Kock 1964 ff.

Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg, ISBN 87-02-02997-9).

De senest indberettede arter i Naturbasen:

Ægte
Ægte Påskelilje
Narcissus pseudonarcissus
Hæk-Berberis
Hæk-Berberis
Berberis thunbergii
Syvplettet
Syvplettet Mariehøne
Coccinella septempunctata
Vortet
Vortet Væggelav
Xanthoria calcicola
Tårnfalk
Tårnfalk
Falco tinnunculus
Følfod
Følfod
Tussilago farfara
Filtet
Filtet Hestehov
Petasites spurius
Lumbriculus
Lumbriculus varieg...
Ildtæge
Ildtæge
Pyrrhocoris apterus
Grågås
Grågås
Anser anser
Cyphoderus
Cyphoderus albinus
Blå
Blå Havremide
Penthalus major
Bred
Bred Metaljordløber
Poecilus cupreus
Myrebænkebider
Myrebænkebider
Platyarthrus hoffmannseggi
Sort
Sort Havemyre
Lasius niger
Mørkbroget
Mørkbroget Nåletræ...
Eremocoris podagricus
Dyr
Dyr ubest.
Animalia indet.
Fugl
Fugl ubest.
Aves indet.
Vortespringhale
Vortespringhale
Neanura muscorum
Fyrretandbuk
Fyrretandbuk
Rhagium inquisitor
Ædelgran-Frynseskive
Ædelgran-Frynseskive
Lachnellula calyciformis
Gyvelbladloppe
Gyvelbladloppe
Arytaina genistae
Stor
Stor Humleflue
Bombylius major
Grønåret
Grønåret Kålsommer...
Pieris napi
Almindelig
Almindelig Gaffelløv
Metzgeria furcata
Langstilket
Langstilket Lærkes...
Corydalis solida