Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Jørn Skeldahl
    Foto: Jørn Skeldahl
  • Fotograf: Conny Bruun
    Foto: Conny Bruun
  • Fotograf: Susanne Nielsen
    Foto: Susanne Nielsen

Atlas

: Følfod overvåges i Atlasprojektet Danmarks Karplanter

Kendetegn

: Fleråring urt med lang forgrenet jordstængel, som er skællet af omdannede, rudimentære blade. Stænglen udvikles før løvbladene og bærer rødbrune skællede blade. Blomsterkurven er enlig med kurvblade i to rækker: hunlige randkroner og hanlige skivekroner.

Efter blomstringen udvikles store nyreformede, langstilkede rosetblade (løvblade).

Følfod
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Conny Bruun

Variation

: Ingen af betydning for bestemmelsen.

Forveksling

: Følfod i blomst ligner ikke andre danske planter.

Sommerbladene kan evt. forveksles med sommerblade af Rød Hestehov. Men Følfods sommerblade er nyreformede, uden ører ved grunden, og med typisk 8-15 trekantet spidse lapper, og en rand, der er fintakket Rød Hesthovs sommerblade er rundagtigt hjerteformede, med tydelige ører ved grunden, og fint- til mere grovetakkede, som regel med en ret markeret spids og uden de 3-kantede lapper som Følfods sommerblade har.

Udbredelse

: Almindelig, dog lidt mindre almindelig i sandjordsegne, hvor den mest findes ved veje m.v.
Følfod - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Blomstrer i reglen ultimo marts-primo maj, men blomstringstiden kan være forskudt p.g.a. lokal soleksponering og opvarmning.

Løvbladene fremkommer fra maj, og holder sig grønne det meste af vækstsæsonen.

Tidsmæssig fordeling

af Følfod baseret på Naturbasens observationer:
Følfod - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Følfod - månedlig fordeling

Biologi

: Det blomstrende skud fremkommer ultimo marts-primo maj, alt efter klimaet.

Når blomsterskuddet er afblomstret og visner, fremkommer de store grønne rosetblade, hvis fotosyntese bidrager til opbygning af lagre af sukkerstoffer (kulhydrat) i jordstænglen. Denne oplagsnæring udnyttes til at danne blomsterskud i det tidlige forår næste år, og så fremdeles.

Følfod har både frøformering og vegetativ formering ved at stykker af jordstænglen spredes ved jordarbejder etc. Det er ofte den vegetative formering, der betyder mest.

Samme model med tidlige blomsterskud og efterfølgende sene løvblade findes hos slægten Hestehov (Petasites), som Følfod da også står nær systematisk.

Levested

: Vejskrænter, baneterræn, ruderater og agerjord.

Planten har en vis forkærlighed for leret jord med lidt vandbevægelser, men findes også andre steder. Det oprindelige voksested har måske været lerede kystskrænter med varierende vældpåvirkning. Hvor sådanne findes, er der næsten altid Følfod.

Litteratur brugt til denne beskrivelse
Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg,ISBN 87-02-02997-9)

De senest indberettede arter i Naturbasen:

Årevinget
Årevinget Insekt u...
Hymenoptera indet.
Årevinget
Årevinget Insekt u...
Hymenoptera indet.
Rødgul
Rødgul Forårsugle
Orthosia cerasi
Lille
Lille Forårsugle
Orthosia cruda
Sortmærket
Sortmærket Overvin...
Conistra rubiginosa
Gotisk
Gotisk Forårsugle
Orthosia gothica
Broget
Broget Forårsugle
Orthosia incerta
Lille
Lille Forårsugle
Orthosia cruda
Stor
Stor Skallesluger
Mergus merganser
Ager-Guldstjerne
Ager-Guldstjerne
Gagea villosa
Grønirisk
Grønirisk
Carduelis chloris
Broget
Broget Vintermåler
Biston strataria
Storkronet
Storkronet Ærenpris
Veronica persica
Gransanger
Gransanger
Phylloscopus collybita
Stor
Stor Snepryd
Scilla luciliae
Stormmåge
Stormmåge
Larus canus
Rødbrystet
Rødbrystet Ådselbi...
Oiceoptoma thoracicum
Almindelig
Almindelig Zebraed...
Salticus scenicus
Sangdrossel
Sangdrossel
Turdus philomelos
Stillits
Stillits
Carduelis carduelis
Vindrossel
Vindrossel
Turdus iliacus
Gråand
Gråand
Anas platyrhynchos
Stor
Stor Kobbersneppe
Limosa limosa
Hjejle
Hjejle
Pluvialis apricaria
Brushane
Brushane
Philomachus pugnax
Sortstrubet
Sortstrubet Bynkef...
Saxicola rubicola