Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Jørn Skeldahl
    Foto: Jørn Skeldahl
  • Fotograf: Conny Bruun
    Foto: Conny Bruun
  • Fotograf: Susanne Nielsen
    Foto: Susanne Nielsen

Atlas

: Følfod overvåges i Atlasprojektet Danmarks Karplanter

Kendetegn

: Fleråring urt med lang forgrenet jordstængel, som er skællet af omdannede, rudimentære blade. Stænglen udvikles før løvbladene og bærer rødbrune skællede blade. Blomsterkurven er enlig med kurvblade i to rækker: hunlige randkroner og hanlige skivekroner.

Efter blomstringen udvikles store nyreformede, langstilkede rosetblade (løvblade).

Følfod
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Conny Bruun

Variation

: Ingen af betydning for bestemmelsen.

Forveksling

: Følfod i blomst ligner ikke andre danske planter.

Sommerbladene kan evt. forveksles med sommerblade af Rød Hestehov. Men Følfods sommerblade er nyreformede, uden ører ved grunden, og med typisk 8-15 trekantet spidse lapper, og en rand, der er fintakket Rød Hesthovs sommerblade er rundagtigt hjerteformede, med tydelige ører ved grunden, og fint- til mere grovetakkede, som regel med en ret markeret spids og uden de 3-kantede lapper som Følfods sommerblade har.

Udbredelse

: Almindelig, dog lidt mindre almindelig i sandjordsegne, hvor den mest findes ved veje m.v.
Følfod - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Blomstrer i reglen ultimo marts-primo maj, men blomstringstiden kan være forskudt p.g.a. lokal soleksponering og opvarmning.

Løvbladene fremkommer fra maj, og holder sig grønne det meste af vækstsæsonen.

Tidsmæssig fordeling

af Følfod baseret på Naturbasens observationer:
Følfod - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Følfod - månedlig fordeling

Biologi

: Det blomstrende skud fremkommer ultimo marts-primo maj, alt efter klimaet.

Når blomsterskuddet er afblomstret og visner, fremkommer de store grønne rosetblade, hvis fotosyntese bidrager til opbygning af lagre af sukkerstoffer (kulhydrat) i jordstænglen. Denne oplagsnæring udnyttes til at danne blomsterskud i det tidlige forår næste år, og så fremdeles.

Følfod har både frøformering og vegetativ formering ved at stykker af jordstænglen spredes ved jordarbejder etc. Det er ofte den vegetative formering, der betyder mest.

Samme model med tidlige blomsterskud og efterfølgende sene løvblade findes hos slægten Hestehov (Petasites), som Følfod da også står nær systematisk.

Levested

: Vejskrænter, baneterræn, ruderater og agerjord.

Planten har en vis forkærlighed for leret jord med lidt vandbevægelser, men findes også andre steder. Det oprindelige voksested har måske været lerede kystskrænter med varierende vældpåvirkning. Hvor sådanne findes, er der næsten altid Følfod.

Litteratur brugt til denne beskrivelse
Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg,ISBN 87-02-02997-9)

De senest indberettede arter i Naturbasen:

Pindsvin
Pindsvin
Erinaceus europaeus
Vellugtende
Vellugtende Gulaks
Anthoxanthum odoratum
Almindelig
Almindelig Gødning...
Scathophaga stercoraria
Bille
Bille ubest.
Coleoptera indet.
Tyrkerdue
Tyrkerdue
Streptopelia decaocto
Solsort
Solsort
Turdus merula
Plettet
Plettet Arum
Arum maculatum
Elachista
Elachista rufocine...
Cartodere
Cartodere bifasciata
Sylvicola
Sylvicola sp.
Agerhumle
Agerhumle
Bombus pascuorum
Tovinget
Tovinget Insekt ub...
Diptera indet.
Trichosirocalus
Trichosirocalus tr...
Lille
Lille Vandsalamander
Lissotriton vulgaris
Eng-Kabbeleje
Eng-Kabbeleje
Caltha palustris ssp. palu...
Plettet
Plettet Voldsnegl
Cornu aspersum
Bronzestumpløber
Bronzestumpløber
Syntomus foveatus
Mørk
Mørk Jordhumle
Bombus terrestris
Agerhøne
Agerhøne
Perdix perdix
Brun
Brun Sandspringer
Cicindela hybrida
Guldmurerbi
Guldmurerbi
Osmia aurulenta
Rhinoncus
Rhinoncus pericarp...
Opret
Opret Kobjælde
Anemone pulsatilla
Bægersvamp
Bægersvamp sp.
Peziza sp.
Stribet
Stribet Bladrandbi...
Sitona lineatus
Athalia
Athalia sp.