Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Bent Vestergård Petersen
    Foto: Bent Vestergård Petersen
  • Fotograf: Tania Jensen
    Foto: Tania Jensen
  • Fotograf: Brian Willum Petersen
    Foto: Brian Willum Petersen

Atlas

: Kål-Tidsel overvåges i Atlasprojektet Danmarks Karplanter

Kendetegn

: Planten har en karakteristisk gulgrøn kulør.

En indtil 1 1/2 meter høj, kraftig staude med oprette, furede og glatte eller spredt hårede stængler.

Stænglens er ægformet tilspidsede og takket-fligede og med bløde ikke-stikkende torne i randen.

De nedre blade er stilkede og mere eller mindre fjerdelte. De øvre er stængelomfattende med 2 bladører.

Kurvene er ret store, 2-4 cm brede, og sidder enkeltvis eller ret få samlede for enden af stænglen og omgivet af gulgrønne, løvbladlignende højblade.

Som andre arter i tidselslægten Bladhoved har Kål-Tidsel fjerdelt fnok.

Kål-Tidsel
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Hans V. Hansen

Forveksling

: Kål-Tidsel er en karakteristisk plante uden oplagte forvekslingsmuligheder.

Udbredelse

: Almindelig til meget almindelig på egnede voksesteder øst for isens hovedstilstandslinje; mindre almindelig i Midt- Vest- og Nordjylland.
Kål-Tidsel - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Den blomstrer juli-september

Tidsmæssig fordeling

af Kål-Tidsel baseret på Naturbasens observationer:
Kål-Tidsel - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Kål-Tidsel - månedlig fordeling

Biologi

: En flerårig urt med insektbestøvning og vindspredning af frøene, der er forsynet med en fjerformet fnok, der tjener som svæveanordning.

Kål-Tidsel er en god trækplante for dagsommerfugle og en række andre insekter.

Etymologi:

Tidsel er et gammelt fællesgermansk navn, der går igen i dansk, tysk, engelsk og andre germanske sprog.

Cirsium er efter græsk kirsion, som er navnet på en tidselart, der anvendtes som lægemiddel mod åreknuder i det antikke Grækenland, hvor lidelsen åreknuder kaldtes kirsos.

Det danske slægtsnavn Bladhoved blev foreslået af den danske botaniker Viborg, og er ikke rigtigt slået an i daglig tale.

Det latinske artsnavn oleraceus (latin olus, genitiv oleris for "køkkenurt") betyder "anvendelig som køkkenurt" og sigter formentlig til, at unge, skøre blade har været brugt som grøntager i Østeuropa og andre steder.

Det danske navn Kål-Tidsel hentyder ligeledes til plantens muligheder som kømmenurt.

Levested

: Frodig, lidt fugtig bund på enge, i skove, langs vandløb o.s.v.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Dansk Flora 1. udgave, Gyldendal 2006, Redaktion Signe Frederiksen, Finn N. Rasmussen og Ole Seberg. Mange forfattere. ISBN: 87-02-03032-2

Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg,ISBN 87-02-02997-9)

Danmarks Vilde Planter, Skytte-Christiansen, Branner og Kock 1964 ff.

De senest indberettede arter i Naturbasen:

Fisk
Fisk ubest.
Pisces indet.
Almindelig
Almindelig Havesvi...
Syrphus ribesii
Bægerlav
Bægerlav sp.
Cladonia sp.
Fugle-Kirsebær
Fugle-Kirsebær
Prunus avium
Plante
Plante ubest.
Plantae indet.
Dyr
Dyr ubest.
Animalia indet.
Gul
Gul Bævresvamp
Tremella mesenterica
Stær
Stær
Sturnus vulgaris
Ederfugl
Ederfugl
Somateria mollissima
Birkebladruller
Birkebladruller
Deporaus betulae
Elle-Barkmåler
Elle-Barkmåler
Aethalura punctulata
Rosmarinlyng
Rosmarinlyng
Andromeda polifolia
Almindelig
Almindelig Gødning...
Scathophaga stercoraria
Birke-Skovsmælder
Birke-Skovsmælder
Ampedus pomonae
Dødsflue
Dødsflue
Cynomya mortuorum
Treplettet
Treplettet Nældetæge
Liocoris tripustulatus
Stor
Stor Nælde
Urtica dioica
Alpe-Pengeurt
Alpe-Pengeurt
Noccaea caerulescens
Natsommerfugl
Natsommerfugl ubest.
Heterocera indet.
Insekt
Insekt ubest.
Insecta indet.
Ridder-Gøgeurt
Ridder-Gøgeurt
Orchis militaris
Langbladet
Langbladet Vortemælk
Euphorbia esula ssp. esula
Katteskæg
Katteskæg
Nardus stricta
Kalmus
Kalmus
Acorus calamus
Almindelig
Almindelig Gæstero...
Lomechusa emarginata
Hollandsk
Hollandsk Elm
Ulmus x hollandica