De tokimbladede har fælles oprindelse. Man opererer med Amborella som sidegruppe til resten af dem, hvor igen Åkandeordenen er sidegruppe til resten.
De enkimbladede er udgået fra de tokimbladede med de nærmeste slægtninge formentlig omkring Magnolieordenen.
Der opereres med følgende sidegrupper på et lidt lavere niveau: Magnoliider, Chloranthaceae, Ceratophyllaceae (Hornblad, nogle studier sætter Hornblad i Åkandeordenen), Enkimbladede og Eudicoter (de fleste blomstrende planter)
Det er altså misvisende at operere med Enkimbladede (som er monofyletiske) som klasse på linje med Tokimbladede (der også som sådan er monofyletiske, men også omfatter Enkimbladede, for hvem klasse egentlig er et for højt niveau), men man gør det af traditionelle grunde.
Med enkelte undtagelser spirer de med 2 kimblade (Vorterod, Lærkespore-arter og Vibefedt spirer med 1 kimblad).
Karstrengene er ordnet i en kreds, hvor de ligger spredt i stænglen hos de enkimbladede. I Ranunkelfamilien ligner karstrengenes placering dog de enkimbladedes. Hos de vedagtige tokimbladede har karstrengene et vækstlag, så planten kan vokse i tykkelse. Dette er ikke tilfældet hos enkimbladede.
Kimroden vedvarer gennem plantens liv og kan udvikles til en kraftig pælerod, der dog helt eller delvis kan erstattes af birødder. Hos enkimbladede dør kimroden bort, og der udgår birødder fra den nedre del af stænglen.
Blomsterne har i reglen 4- eller 5-tal. Andre tal, f.eks. 7-tal hos Skovstjerne, forekommer undtagelsesvis. Bl.a. i Resedafamilien og i Kattehalefamilien kan man møde 6-tallet.
Bladene er i reglen hånd- eller fjernervede og brede. Græsagtige blade forekommer kun i ret få tilfælde (f.eks. hos Gedeskæg).
Beskrivelser skrives kollektivt af medlemmerne. Det betyder at også du kan redigere denne beskrivelse og dermed gøre den bedre.
