Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Hjalte Kjærby
    Foto: Hjalte Kjærby
  • Fotograf: John Nymann
    Foto: John Nymann
  • Fotograf: Kim Froulund Gøttler
    Foto: Kim Froulund Gøttler

Svær at bestemme!

Kun dronninger kan adskilles morfologisk i gruppen B. terrestris, B. lucorum, B. cryptarum og B. magnus.

Kendetegn

: Jordhumlen kan kendes på de karakteristiske striber: på forbrystet, thorax, har de en gul stribe, der beskrives som kraven, og ligeså på led nr. 2 på bagkroppen, tergit 2. Halen er lys. Ved brug af en forstørrelse på 20x, ses det, at kanten af tergit 2 er glat eller svagt ujævn, og på ledet forekommer en punktering, der kan minde om små streger med store mellemrum. Labrums inderside er kantet med en snæver, v-formet midterfure. Panden og oversiden af hovedet er sorthåret, og punktøjnene sidder med en indbyrdes afstand svarende til halvdelen af punktøjets bredde. Hannerne kan med sikkerhed adskilles ud fra parringsorganerne, enden af valven bøjer, og der kan ses en lamel (Amiet 1996).

Størrelsen varierer mellem 20-22 mm for dronninger, 14-16 mm for hanner og 11-17 mm for arbejdere. Dronningen og arbejderne har 12 antenneled og 6 bagkropsled med en spids hale, mens hannerne har hhv. 13 og 7 led og en stump hale. Kraven er bredere end hos dronningen, og når ned under vingefæstet. Dronningens vingespænd er op til 43 mm. Den gule krave når ikke ned under vingefæstet (Watson & Dallwitz, 2003 onwards).

Mørk Jordhumle
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Hjalte Kjærby

Variation

: De gule striber kan variere i farven fra lysegul til mørkegul, på samme bi kan der forekomme farvenuancer. Den lyse halespids kan være mere eller mindre smudsig hvid. Dronningen er ofte mørkere end hannerne og arbejderne (Dupont & Madsen, 2010. Würtz, 2013).

Forveksling

: I Danmark findes der fire arter af jordhumler, de øvrige er lys jordhumle (B. lucorum), pilejordhumle (B. cryptarum) og kravejordhumle (B. magnus). Alle arter tilhører det såkaldte terrestris-kompleks, der vidner om, at det er vanskeligt at adskille arbejderne fra hinanden (Dupont & Madsen, 2010). Det kan dog gøres ved at se på vingernes venation, da den er unik for hver enkelte art (Kozmus et al., 2011) eller de kan adskilles fra hinanden ved hjælp af en DNA-test (Wolf et al., 2009).

Udbredelse

: Mørk jordhumle er en af de mest almindelige humlebier, vi har i Danmark, og den er udbredt over hele landet (Dupont & Madsen, 2010).
Mørk Jordhumle - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: De overvintrende dronninger kommer frem i det tidlige forår omkring marts måned, de første arbejdere ses 4-5 uger efter boet er etableret, hen på sommeren ses de nye dronninger og hanner, og boet opløses omkring august måned (Dupont & Madsen, 2010).

Tidsmæssig fordeling

af Mørk Jordhumle baseret på Naturbasens observationer:
Mørk Jordhumle - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Mørk Jordhumle - månedlig fordeling

Biologi

: Humlebiernes samfund er etårigt. Kun nogle få unge dronninger overlever vinteren for at føre slægten videre året efter. De flyver væk fra boet, finder sig en mage, som de parrer sig med, og går herefter i diapause, så de kan klare sig igennem vinteren. Diapausen afbrydes af stigende temperaturer, når det tidlige forår indtræffer. Inden dronningerne går i diapause, er det nødvendigt for dem at opbygge et stort depot af energireserver, som kroppen kan tære på under diapausen (Karsli & Gurel, 2013).

Om foråret fylder dronningerne sig med nektar, og får energi til at flyve ud og finde et egnet redested. Reden bliver ofte bygget i gamle musehuller i jorden eller mellem stenene i et stengærde. Af og til kan de også flytte ind i huller i huse, fx i tagudhæng. Reden fores med planterester, hår, fjer, mos eller lignende. Humlebien er ovipar, det vil sige, at dronningen lægger æg. Det første kuld æg bliver lagt oven på bibrød, som er en blanding af pollen og nektar, så når æggene klækkes, lever larverne i deres madpakke. Imens dronningen er alene i boet, er der kun hende til at holde temperaturen oppe og finde føde. Temperaturen skal gerne ligge på ca. 30 grader, og da det kan være svært at opretholde så høj en temperatur i reden i det tidlige forår, udfører dronningen yngelpleje, hvor hun ruger på æggene (Dupont & Madsen, 201...  Vis mere

Levested

: Mørk jordhumle findes i mange forskellige naturtyper som agerland, skovbryn, skovlysninger, moser, heder, overdrev, samt i byerne og lignende. Arten bliver også anvendt kommercielt som pollinator i drivhuse (Dupont & Madsen, 2010).
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Amiet, Felix. 1996. Insecta Helvetica Fauna 12, Hymenoptera, Apidae, 1. Teil. Algemeiner Teil, Gattungsschlüssel die Gattungen Apis, Bombus und Psithyrus. Schweizerischen Entomologischen Gesellschaft.

Axelsen, Jørgen Aagaard og Nick Halvorsen. 2016. Personal comments.

Bumblebee.org. 2016. Bombus terrestris (buff-tailed bumblebee) and lucorum (white-tailed bumblebee). www.bumblebee.org/terr

Duchateau, M. J. og H. H. W. Velthuis. 1988. Development and Reproductive Strategies in Bombus terrestris Colonies. Behaviour. Vol. 107. No. 3/4. Pp. 186-207.

Dupont, Yoko Luise og Henning Bang Madsen. 2010. Humlebier. Natur og Museum. Nr. 1.

Karsli, Bahar Argun og Fehmi Gurel. 2013. Effects of CO2 Narcosis on the Onset of Oviposition and Colony Founding Success of Post Diapausing Bumblebee (Bombus terrestris) Queens. Kafkas Univ. Vet. Fak. Derg. 19 (2): 221-224.

Kozmus, Peter, Meta Virant-Doberlet, Vladimir Meglic og Peter Dovc. 2011. Identification of Bombus species based on wing venation structure. Apidologie. 42: 472-480.

Walther-Helllwig, Kerstin og Robert Frankl. 2000. Foraging Distances of Bombus muscorum, Bombus lapidarius, and Bombus terrestris (Hymenoptera, Apidae). Journal of Insect Behavior. Vol 12. No. 2....  Vis mere

De senest indberettede arter i Naturbasen:

Hjejle
Hjejle
Pluvialis apricaria
Rødben
Rødben
Tringa totanus
Dobbeltbekkasin
Dobbeltbekkasin
Gallinago gallinago
Krikand
Krikand
Anas crecca
Knortegås
Knortegås
Branta bernicla
Klyde
Klyde
Recurvirostra avosetta
Gravand
Gravand
Tadorna tadorna
Storspove
Storspove
Numenius arquata
Strandskade
Strandskade
Haematopus ostralegus
Bramgås
Bramgås
Branta leucopsis
Grønbenet
Grønbenet Rørhøne
Gallinula chloropus
Blishøne
Blishøne
Fulica atra
Blishøne
Blishøne
Fulica atra
Munk
Munk
Sylvia atricapilla
Filtet
Filtet Hestehov
Petasites spurius
Polydrusus
Polydrusus teretic...
Gangskyggebille
Gangskyggebille
Corticeus unicolor
Stor
Stor Egefladbille
Silvanus bidentatus
Grågås
Grågås
Anser anser
Stor
Stor Humleflue
Bombylius major
Sildemåge
Sildemåge
Larus fuscus
Myremariehøne
Myremariehøne
Coccinella magnifica
Rederod
Rederod
Neottia nidus-avis
Gråstrubet
Gråstrubet Lappedy...
Podiceps grisegena
Almindelig
Almindelig Engtæge
Lygus pratensis
Gravand
Gravand
Tadorna tadorna