Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Jens Søgaard Hansen
    Foto: Jens Søgaard Hansen
  • Fotograf: Mogens  Skov Andersen
    Foto: Mogens Skov Andersen
  • Fotograf: Mogens  Skov Andersen
    Foto: Mogens Skov Andersen

Atlas

: Gangskyggebille overvåges i Atlasprojektet Danmarks Biller

Kendetegn

: Længde: 5-6 mm. Ensfarvet rødbrun. Kroppen er meget langstrakt og parallelsidet. Følehornene er længere end hovedets længde og fortykkede mod spidsen. Pronotum er betydeligt længere end bredt med kun meget svagt rundede sider. Dækvingerne har punktstriber, som helt bagtil er utydelige.
Gangskyggebille
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Jens Søgaard Hansen

Forveksling

: Arten er ret karakteristisk med den meget smalle form i kombination med den ensfarvede rødbrune krop.

Slægtens andre arter adskilles let ved at have mørkere hoved og pronotum og/eller delvist mørke dækvinger.

Arter af slægten Rhizophagus træffes ofte de samme steder som Gangskyggebille og kan have samme farve, men de er ikke lige så aflange. Derudover har følehornene en tydelig følehornskølle og dækvingers punktstriber er kraftigere.

Pityophagus ferrugineus, som også kan findes de samme steder, er ligeledes kortere og har tydelig følehornskølle. Desuden er dækvingernes punktur hos denne art helt uregelmæssig.

Udbredelse

: Arten er kendt fra det østlige og nordøstlige Jylland samt de østlige egne. På Bornholm fundet i 2016 og 2022. Den er ret almindelig.
Gangskyggebille - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Arten kan findes det meste af året.

Tidsmæssig fordeling

af Gangskyggebille baseret på Naturbasens observationer:
Gangskyggebille - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Gangskyggebille - månedlig fordeling

Biologi

: Både larven og det voksne dyr lever under svampet bark på løvtræ eller sjældnere på nåletræ.

Levested

: Primært løvskov.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Hansen, V. & Larsson, S.G. (1945): Danmarks Fauna 50. Biller XII: Heteromerer. G.E.C. Gads Forlag, København.

Den danske rødliste:

bios.au.dk...

De senest indberettede arter i Naturbasen: