Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Svend Aage  Lauritsen
    Foto: Svend Aage Lauritsen
  • Fotograf: Ulf Bjerre
    Foto: Ulf Bjerre
  • Fotograf: Anne-Grethe Lentz
    Foto: Anne-Grethe Lentz

Atlas

: Nældens Takvinge overvåges i Atlasprojektet Danmarks Dagsommerfugle

Kendetegn

: Vingefang: 45-50 mm. Nældens Takvinge er Danmarks nationalsommerfugl. Den har en lys rødbrun overside med sorte og gule pletter. Sømfelterne har tydelige blå pletter. Forvingerne har tydelige hvide kantpletter ved spidserne, og bagvingerne har mørke rodfelter. Undersiden har en mørk grundfarve med et lyst gulligt mellemfelt på forvingen og et lysebrunt bånd på yderste del af mellemsømmen på bagvingen. Æggene er grønne med længderibber. Larven er knap 40 mm lang, og er sort med gule længdestriber.
Nældens Takvinge
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Henrik Thomsen

Variation

: De sorte pletter kan variere i størrelse, og grundfarven kan i sjældne tilfælde være lys.

Forveksling

: Nældens takvinge kan forveksles med andre takvinger, eksempelvis den sjældne Kirsebærtakvinge, men kendes især fra disse på de hvide forvingepletter.

Udbredelse

: Nældens takvinge er vidt udbredt i hele landet.
Nældens Takvinge - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Arten flyver aktivt efter overvintringen, dvs. allerede fra marts og hen i juni. Anden generation flyver fra juni-oktober, hvorefter den overvintrer.

Tidsmæssig fordeling

af Nældens Takvinge baseret på Naturbasens observationer:
Nældens Takvinge - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Nældens Takvinge - månedlig fordeling

Biologi

: Arten flyver højt i spiralflugt under forårsparringen. Hannen er territorial og jager andre insekter væk fra området omkring dens hvileplads. Æggene lægges på nælder, og de udklækkede larver lever ofte i flok.

Levested

: Nældens Takvinge lever faktisk overalt, hvor der er nælder, eksempelvis i skov, i åbent land, på grøftekanter, i haver og ved huse. Den overvintrer i huse, hule træer og lignende steder.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Møller, P.F. (1999): Danmarks Insekter. Politikens Forlag

Stoltze, M. (1997): Dagsommerfugle i Danmark. Gyldendal.

De senest indberettede arter i Naturbasen: