Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Peder Wiese
    Foto: Peder Wiese
  • Fotograf: Jens Faurbye
    Foto: Jens Faurbye
  • Fotograf: Jens Faurbye
    Foto: Jens Faurbye

Kendetegn

: Grågåsen har en længde 75-90 cm og et vingefang 150-180 cm. Det er en stor gråbrun gås med stort lyst kødfarvet næb og kødfarvede ben. Grågåsen har karakteristiske lyse forvinger og mørke bagvinger, hvilket nok er den vigtigste karakter til at skelne grågåsen fra andre grå gæs. I flugten står de lyse forvinger også i kontrast til den mørke ryg. Overgumpen er lysegrå og halen har en bred hvid kant når den ses i luften.
Grågås
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Karen Thomsen

Variation

: Der er fire forskellige bestande af grågås i Europa. Den danske bestand kaldes den nordvesteuropæiske. Andre bestande er ofte noget mørkere og mere mere orange næb.

Forveksling

: Grågåsen kan godt forveksles med andre grå gæs, men grågåsen er den eneste med lyse forvinger.

Udbredelse

: Grågåsen er udbredt i hele Danmark.
Grågås - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Grågåsen ses hele året i Danmark. Den største andel af sommerbestanden trækker sydpå om vinteren, men en del bliver tilbage og kan ses hele vinteren.

Tidsmæssig fordeling

af Grågås baseret på Naturbasens observationer:
Grågås - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Grågås - månedlig fordeling

Biologi

: Grågåsen bygger sin rede af rør og anden vegetation. Æggene klækkes allerede i april efter en rugeperiode på 28 dage. Efter et par måneder er ungerne flyvefærdige. De voksnes svingfjer fældes i juni, og i disse uger kan fuglene ikke flyve. De er derfor afhængige af fældningspladser med gode flugtmuligheder og god beskyttelse fra rovdyr. Grågåsens føde består af plantedele.

Levested

: Grågåsen yngler i næringsrige søer og moser med tagrør eller i høj vegetation på småøer. Efter yngletiden fælder fuglene deres svingfjer og ses her i flokke i områder uden forstyrrelse. Uden for yngle- og fældetiden findes de på søer og brakvandslaguner hvor de overnatter, for om dagen at søge ud på enge og marker for at søge føde. Sådanne flokke kan tælles i tusinde.

Trusler

: Menneskelige forstyrrelser på overnatningspladserne. afvanding og opdyrkning af de enge, som for de grågåsen tidligere var den primære føderessource.

Bevaringstiltag

: Man kan hjælpe den grågåsen ved at sikre uforstyrrede overnatningspladser. Desuden kan arten hjælpes ved at forbedre eller genskabe de naturlige fourageringsarealer på græssede strandenge (og dermed også mindste antallet af markskader).

De senest indberettede arter i Naturbasen:

Snog
Snog
Natrix natrix
Markfirben
Markfirben
Lacerta agilis
Rødpelset
Rødpelset Jordbi
Andrena fulva
Skovvejbi
Skovvejbi
Halictus rubicundus
Knopsvane
Knopsvane
Cygnus olor
Strand-Karse
Strand-Karse
Lepidium latifolium
Rød
Rød Tvetand
Lamium purpureum
Mirabel
Mirabel
Prunus cerasifera
Blå
Blå Oliebille
Meloe violaceus
Skovvejbi
Skovvejbi
Halictus rubicundus
Kæbeløber
Kæbeløber
Stomis pumicatus
Bille
Bille ubest.
Coleoptera indet.
Sydflagermus
Sydflagermus
Eptesicus serotinus
Dværgflagermus
Dværgflagermus
Pipistrellus pygmaeus
Vandflagermus
Vandflagermus
Myotis daubentonii
Frynseflagermus
Frynseflagermus
Myotis nattereri
Tovinget
Tovinget Insekt ub...
Diptera indet.
Stillits
Stillits
Carduelis carduelis
Kernebider
Kernebider
Coccothraustes coccothraus...
Rosmarinlyng
Rosmarinlyng
Andromeda polifolia
Gravand
Gravand
Tadorna tadorna
Hjortetunge
Hjortetunge
Asplenium scolopendrium
Bløddyr
Bløddyr ubest.
Mollusca indet.
Hvidklire
Hvidklire
Tringa nebularia
Kambregne
Kambregne
Blechnum spicant
Stor
Stor Frytle
Luzula sylvatica