Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Jørgen Bjerring
    Foto: Jørgen Bjerring
  • Fotograf: Freddy Rosning
    Foto: Freddy Rosning
  • Fotograf: Per  Schans Christensen
    Foto: Per Schans Christensen

Kendetegn

: Lille skallesluger har en længde på 38-44 cm og et vingefang på 55-69 cm. Det er en lille skallesluger på størrelse med hvinand og nok en af de flotteste fugle i Danmark. Hannen er helt hvid med sorte tegninger og sort maske. I flugten ses, at hannens ryg og vingespidser er sorte. Hunnen er grålig og har et brunt hoved med hvide kinder og sort maske.
Lille Skallesluger
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Karenmarie Simonsen

Variation

: Lille skallesluger kan i sjældne tilfælde hybridisere med hvinand og kaldes så en hvinsluger.

Forveksling

: Hunnen kan minde om en lille hvinandehun, men modsat lille skallesluger har denne et helt brunt hoved. Hannen kan i flugten kendes fra hvinand på det hvide hoved.

Udbredelse

: Lille skallesluger yngler primært i Sibirien og det nordlige Rusland. Et par tusinde par yngler i det nordlige Skandinavien. Den samlede vinterbestand i Nordvesteuropa er på ca. 30.000 individer, hvoraf hovedparten overvintrer i Holland. I sortehavet og det kaspiske Hav kan der overvintre op til 100.000 fugle.
Lille Skallesluger - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Lille skallesluger ankommer til Danmark i november-december og de fleste returnerer til yngleområderne i marts-april.

Tidsmæssig fordeling

af Lille Skallesluger baseret på Naturbasens observationer:
Lille Skallesluger - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Lille Skallesluger - månedlig fordeling

Biologi

: Lille skallesluger lever at fisk som andre skalleslugere. Har som stor skallesluger og hvinand rede i hule træer eller redekasser.

Levested

: Lille skallesluger ses i Danmark ofte ved lavtvandede indlandskyster, i østdanske havne og i søer hvor den søger føde nær rørskoven. Normalt overvintrer ca. 500 lille skallesluger i Danmark, men nogle gange tælles der over 1000 på de landsdækkende midvintertællinger. Arten er mest hyppig i den østlige del af landet.

Bevaringstiltag

: Lille skallesluger kan tilgodeses ved at sikre uforstyrrede raste- og fødesøgningsomåder.

De senest indberettede arter i Naturbasen: