Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Jørgen Bjerring
    Foto: Jørgen Bjerring
  • Fotograf: Torkild Kristensen
    Foto: Torkild Kristensen
  • Fotograf: Torkild Kristensen
    Foto: Torkild Kristensen

Kendetegn

: Hvinanden er en dykand med en længde på 40-48 cm og et vingefang 65-75 cm. Den har en kort hals med et stort rundt hoved med toppet isse. Øjnene er gule. Vingespejlet er hvidt og undervingerne mørke. Hannen har sort hoved med et grønt skær og med en tydelig hvid plet mellem næb og øje. Kroppen er hvid med sorte områder på ryg og gump. Har desuden sorte linier der hænger ned over skuldrene. Hunnen har brunt hoved og mørk ryg. Halskrave og bug er hvide, mens bug og flanker er grålige. Juvenile ligner hunnen. Hvinanden har navn efter den hvinende lyd der frembringes af vingerne under flugten.
Hvinand
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Frank Krogh

Forveksling

: Forveksling melem hvinand hun og troldand hun er set, men adskillelsen af disse to arter burde ikke volde de store problemer. Troldanden har nakketop, er mørkere og har meget anderledes næb og profil. Hunnen kan desuden minde om hunnen hos den mere fåtallige lille skallesluger, der dog kun ses om vinteren.

Udbredelse

: De danske ynglefugle findes i Nordsjælland. Om vinteren og i træktiden ses hvinanden i hele landet.
Hvinand - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Hvinanden kan ses hele året i danmark. Men da den er er sjælden som dansk ynglefugl (ca. 60 par), er det om vinteren og under trækket efterår og forår den er talrig. Ca. 100.000 fugle, en tredjedel af hele bestanden, overvintrer i de danske farvende.

Tidsmæssig fordeling

af Hvinand baseret på Naturbasens observationer:
Hvinand - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Hvinand - månedlig fordeling

Biologi

: Hannen kurtiserer hunnen i marts-april ved at kaste hovedet bagud og strække halsen mens næbbet løftes i vejret. Sprøjter ofte med vand i denne sammenhæng. Reden placeres i hule træer ved søer og vandløb. Tager gerne sortspættens redehuller og yngler også gerne i redekasser. Når ællingerne er klækket springer de selv de flere meter ned på jorden, hvorefter hunnen leder dem til nærmeste sø eller å. Hvinanden lever af småfisk, insekter, snegle o.l.

Levested

: Hvinand yngler hovedsageligt ved klare søer og vandløb, men også ved kysten. Uden for yngletiden ses hvinanden især ved kysterne, i søer og i laguner.

Trusler

: Ynglefugle: for få naturlige redehuller. Trækfugle: forstyrrelser fra sejlads og fiskeri ol. på de vigtigste fourageringsarealer i vinterperioden.

Bevaringstiltag

: Hvinanden kan i yngleperioden tilgodeses ved opsætning af redekasser og ved på sigt at sikre naturlig urørt skov omkring ynglesøerne. I vinterhalvåret tilgodeses arten ved at sikre uforstyrrede raste- og fødesøgningsomåder.

De senest indberettede arter i Naturbasen:

Hundegræsrust
Hundegræsrust
Uromyces dactylidis
Lækat
Lækat
Mustela erminea
Skov-Elm
Skov-Elm
Ulmus glabra
Stor
Stor Bugsvømmer
Corixa punctata
Mose-Bunke
Mose-Bunke
Deschampsia cespitosa
Liden
Liden Singrøn
Vinca minor
Rødknæ
Rødknæ
Rumex acetosella
Revling
Revling
Empetrum nigrum
Krybende
Krybende Hestegræs
Holcus mollis
Klit-Fyr
Klit-Fyr
Pinus contorta
Rød-Gran
Rød-Gran
Picea abies
Hvid
Hvid Anemone
Anemone nemorosa
Eriopeltis
Eriopeltis lichten...
Nattergal
Nattergal
Luscinia luscinia
Årevinget
Årevinget Insekt u...
Hymenoptera indet.
Årevinget
Årevinget Insekt u...
Hymenoptera indet.
Tropiphorus
Tropiphorus elevatus
Rhysodromus
Rhysodromus fallax
Bothynoderes
Bothynoderes affinis
Sandgråsnude
Sandgråsnude
Philopedon plagiatum
Galeruca
Galeruca melanocep...
Løgkarse
Løgkarse
Alliaria petiolata
Balkan-Anemone
Balkan-Anemone
Anemone blanda
Svaleurt
Svaleurt
Chelidonium majus
Pindsvin
Pindsvin
Erinaceus europaeus
Dagsommerfugl
Dagsommerfugl ubest.
Rhopalocera indet.