Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Conny Bruun
    Foto: Conny Bruun
  • Fotograf: Henning Christiansen
    Foto: Henning Christiansen
  • Fotograf: Gerner Jensen
    Foto: Gerner Jensen

Atlas

: Hvid Anemone overvåges i Atlasprojektet Danmarks Karplanter

Kendetegn

: Der er 3 svøbblade eller stængelbade på blomsterstilken, med 10-35 mm lange, ret svagt hårede stilke; de er 3-delte med dybt snitdelte skarptakkede afsnit.

Blomsten er enlig med 6-7 hvide blosterblade (hvor Gul Anemone ofte har 5-talligt bloster), som kan være rødviolette på ydersiden. Støvbladene er gule. Frugtstand nikkende med ca. 3 mm lange nødder, der har 1 mm langt krumt næb.

De 3 svøbblade/stængelblade svarer til de 3 fligede højblade hos Erantis og de 3 ægformede bægerbladslignende højblade hos Blå Anemone - og vidner om slægtskab.

Hvid Anemone
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Ole Martin

Variation

: Blosterbladenes farve på ydersiden kan variere fra hvidt til ret rød-violet.

Forveksling

: Hvid Anemone kan næppe forveksles med andre vilde danske planter, når den er i blomst.

Vegetativt kan den forveksles med Gul Anemone; de kan dog trods stor variation oftest adskilles således:

Hvid Anemone: Svøbblade med 10-35 mm lange stilke, som er glatte 3-delte og ret skarptakkede.

Gul Anemone: Svøbblade med 5-7 mm lange stilke, som er 3-delte og mere but-takkede end hos Hvid Anemone. Længden af svøbbladstilken er den sikreste vegetative karakter.

Svovlgul Anemone er krydsningen mellem Hvid og Gul Anemone. Den er ret sjælden og steril. Kronbladene er hvidgule-lysegule og de vegetative karakterer er intermediære. www.fugleognatur.dk/gallery...

Udbredelse

: Almindelig-meget almindelig i hele landet, lidt mindre almindelig i Vestjylland.
Hvid Anemone - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Anemone blomstrer april-maj.

Tidsmæssig fordeling

af Hvid Anemone baseret på Naturbasens observationer:
Hvid Anemone - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Hvid Anemone - månedlig fordeling

Biologi

: Flerårig urt. Myrespredning (olielegeme på nød-frugterne efterstræbes af myrer).

Frøspredningen er ofte ikke særligt effektiv; den vegetative formering ved deling af jordstænglen betyder mest for spredning af planten.

Jordstænglerne af Hvid Anemone efterstræbes af rådyr i vinterhalvåret og er et vigtigt suppleringsfoder for dem. Det er lidt bemærkelsesværdigt, når man tænker på, at arter fra Ranunkelfamilien i reglen er giftige for os.

Levested

: Har bred økologisk amplitude. Den kan findes i skov, krat og hegn og i Vest- og Nordjylland også i bakket hedeterræn. Den er hyppigt udplantet i nye skove, hvor den sandsynligvis vil være meget lang tid og at indvandre naturligt; og den står ofte som levn i gamle have ved nedlagte huse.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg,ISBN 87-02-02997-9)

De senest indberettede arter i Naturbasen:

Klitgraveedderkop
Klitgraveedderkop
Arctosa perita
Almindelig
Almindelig Posthor...
Spirorbis spirorbis
Butsnudet
Butsnudet Frø
Rana temporaria
Butsnudet
Butsnudet Frø
Rana temporaria
Brakvandshjertemusling
Brakvandshjertemus...
Parvicardium exiguum
Lille
Lille Vandsalamander
Lissotriton vulgaris
Nældens
Nældens Takvinge
Aglais urticae
Kornet
Kornet Løber
Carabus granulatus
Dueurtsværmer
Dueurtsværmer
Deilephila elpenor
Natsommerfugl
Natsommerfugl ubest.
Heterocera indet.
Natsommerfugl
Natsommerfugl ubest.
Heterocera indet.
Græsspinder
Græsspinder
Euthrix potatoria
Bred
Bred Klittorbist
Aegialia arenaria
Bledius
Bledius fergussoni
Klitsmalløber
Klitsmalløber
Demetrias monostigma
Sandgråsnude
Sandgråsnude
Philopedon plagiatum
Stor
Stor Humleflue
Bombylius major
Havesvirreflue
Havesvirreflue sp.
Syrphus sp.
Dagpåfugleøje
Dagpåfugleøje
Aglais io
Bløddyr
Bløddyr ubest.
Mollusca indet.
Årevinget
Årevinget Insekt u...
Hymenoptera indet.
Mompha
Mompha epilobiella
Vibe
Vibe
Vanellus vanellus
Humleflue
Humleflue ubest.
Bombyliidae indet.
Spathius
Spathius exarator
Benvedmåler
Benvedmåler
Ligdia adustata