Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Jimmy Lassen
    Foto: Jimmy Lassen
  • Fotograf: Line Gajos
    Foto: Line Gajos
  • Fotograf: Carsten Aaby
    Foto: Carsten Aaby

 Figur

Atlas

: Engblomme overvåges i Atlasprojektet Danmarks Karplanter

Kendetegn

: Den blomsterbærende stængel er ugrenet eller ret svagt grenet og indtil 70 cm høj. Grundbladene og de nedre stængelblade er i reglen 5-delte og håndfligede, de øvre stængelblade 1-3 delte. Småbladene er grovtakkede.

Blomsten er helt speciel. Den består af 10-15 hvælvede, gule, kronbladsagtige bægerblade, der omslutter støvdragere og kronblade. Kronbladene er meget reducerede: små, gule, honningudskillende og ikke større end støvdragerne. Blomsten er lukket det meste af tiden.

Engblomme
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Hans V. Hansen

Variation

: Planter med kun grundblade og ingen blomsterbærende stængel ses ret tit.

Forveksling

: Engblomme kan næppe forveksles med andre danske planter. De næsten lukkede, kugleformede blomster er meget karakteristiske; det er også de 5-delte, grovtakkede grundblade.

Udbredelse

: Engblomme forekommer hist og her i Nord- og Østjylland, og er ellers sjælden. Den er gået meget tilbage i nyere tid pga. ophør af afgræsning af biotoperne og anden ødelæggelse af dem. Den er næsten fraværende på den sydlige del af Øerne. Planten dyrkes ofte i haver, og kan ses som kulturlevn i gamle haver etc.
Engblomme - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Engblomme blomstrer maj-juli. Bladene og den afblomstrede stængel kan erkendes langt hen på vækstsæsonen og er ganske iøjnefaldende.

Tidsmæssig fordeling

af Engblomme baseret på Naturbasens observationer:
Engblomme - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Engblomme - månedlig fordeling

Biologi

: Engblomme er en flerårig urt med lodret jordstængel, som er selvsteril og hvis frøsætning er afhængig af insektbestøvning. Der kan forekomme sideskud på jordstænglen, og planten står undertiden i mindre grupper, men lige så tit enkeltvis. Kun få insekter er i stand til at trænge ind i den lukkede blomst. Den væsentligste bestøver er en lille flueart, Chiastochaéta trollii www.fugleognatur.dk/artintro... , som er så lille, at den kan smutte ud og ind mellem de lukkede blosterblade. Flueartens hunner er næsten altid at finde i Engblommens blomster. De kravler rundt mellem støvdragere og støvfang og ernærer sig af blom-sterstøv. De er selv oftest helt overpudrede med blomsterstøv og kan afsætte støv, der er medbragt fra andre blomster, på støvfangene. De lægger æg på støvfangene, hvor de klækkes. Larven lever inde i frugtknuderne, hvor den æder nogle af de umodne frø. Den er færdigudviklet i løbet af en halv snes dage, hvorefter den borer sig vej ud gennem frugtvæggen og efter alt at dømme forpupper sig i det fri. Man kan konstatere fluens besøg i blomsten ved, at de tomme flueæg bliver siddende på griflerne efter at larverne har forladt æggene.

Hvor fluen ikke findes, som i Nordamerika, hvor...  Vis mere

Levested

: På middelfugtig til ret tør bund med kalkholdigt grundvand: græssede enge, lysåben skov og skovenge, langs vandløb, i pilekrat etc.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Danmarks Vilde Planter, Skytte-Christiansen, Branner og Kock 1964 ff.

Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg, ISBN 87-02-02997-9)

Dansk Flora Signe Frederiksen, Finn N. Rasmussen og Ole Seberg. Redaktion Gyldendal 2006,ISBN 87-02-03032-2.

De senest indberettede arter i Naturbasen:

Almindelig
Almindelig Græssvi...
Melanostoma mellinum
Mark-Dyndflue
Mark-Dyndflue
Eristalis interrupta
Plante
Plante ubest.
Plantae indet.
Asters-Urtesvirreflue
Asters-Urtesvirref...
Cheilosia vernalis
Stort
Stort Langhornsmøl
Nematopogon swammerdamella
Søskøjteløber
Søskøjteløber
Aquarius paludum
Almindelig
Almindelig Rovedde...
Pisaura mirabilis
Stor
Stor Havesvirreflue
Syrphus torvus
Gulfodet
Gulfodet Dyndflue
Eristalis pertinax
Stor
Stor Bæltespringhale
Orchesella cincta
Fugl
Fugl ubest.
Aves indet.
Rust-Pil
Rust-Pil
Salix cinerea ssp. oleifolia
Hvid
Hvid Hestehov
Petasites albus
Musvåge
Musvåge
Buteo buteo
Rødpelset
Rødpelset Jordbi
Andrena fulva
Trane
Trane
Grus grus
Trapez-Svirreflue
Trapez-Svirreflue
Meliscaeva auricollis
Selje-Pil
Selje-Pil
Salix caprea
Brakvands-Dyndflue
Brakvands-Dyndflue
Eristalinus aeneus
Lang
Lang Græssvirreflue
Melanostoma scalare
Sortblå
Sortblå Bredfodsflue
Platycheirus albimanus
Hekse-Sækdug
Hekse-Sækdug
Taphrina betulina
Plante
Plante ubest.
Plantae indet.
Enekølle-Bævrerust
Enekølle-Bævrerust
Gymnosporangium clavariifo...
Sø-Kogleaks
Sø-Kogleaks
Schoenoplectus lacustris
Stor
Stor Kransemos
Rhytidiadelphus triquetrus