Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Hans V. Hansen
    Foto: Hans V. Hansen
  • Fotograf: Bent Svensson
    Foto: Bent Svensson
  • Fotograf: Bent Svensson
    Foto: Bent Svensson

Atlas

: Sø-Kogleaks overvåges i Atlasprojektet Danmarks Karplanter

Kendetegn

: Sø-Kogleaks har krybende jordstængel er udpræget bestanddannende. Fra jordstænglen skyder 1-3 meter høje stængler op, som er uden tydelige løvblade, men med skæformede lavblade ved grunden og et højeresiddende mellemblad, der stort set er reduceret til en bladskede.

Stænglen har en karakteristisk mørkgrøn farve, uden blålige grålige komponenter.

Hos undervandformer - og til dels hos sumpformer - udvikles lange, smalle, båndformede blade, men ingen stængler.

Blomsterstanden er kvastformet og består af både siddende og længere eller kortere stilkede knipper af indtil 1,5 cm. lange aks.

Blomsterstanden har støtteblade af varierende længde, hvor det nederste næsten sidder i stænglens forlængelse og er 5-10 cm. langt, og de øvrige er kortere og mere eller mindre reducerede.

Dækskællene er glatte, uden rødbrune pletter, og med en forholdsvis markant lys midtdribbe. Der er i reglen 3 støvfang, som er glatte i spidsen.

Sø-Kogleaks
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Hans V. Hansen

Variation

: Planten er meget variabel, men den mørkegrønne farve kan næsten altid erkendes.

Forveksling

: Den eneste svære forvekslingsmulighed er med Blågrøn Kogleaks. De kan med lidt øvelse let adskilles på farven, også på afstand, hvor Sø-Kogleaks er rent mørkgrøn uden blålige og grålige komponenter.

Derudover har BLågrøn KOgleaks 2 støvfang, der er hårede i spidsen (3 støvfang som er glatte i spidsen hos Sø-Kogleaks).

BLågrøn Kogleaks har dækskæl med rødbrune pletter og utydelig midtribbe (uden rødbrune pletter og med ret tydelig midtribbe hos Sø-Kogleaks).

Udbredelse

: Den er temmelig almindelig til almindelig i det meste af landet, dog sjældnere i Nord- og Vestjylland.
Sø-Kogleaks - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Den blomstrer juni-juli og kan erkendes på stænglens farve det meste af væsktsæsonen.

Tidsmæssig fordeling

af Sø-Kogleaks baseret på Naturbasens observationer:
Sø-Kogleaks - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Sø-Kogleaks - månedlig fordeling

Biologi

: En flerårig, bestanddannende halvgræs med krybende jordstængel. Blomsterne bestøves ved vindens hjælp. Frugterne er nødder som spredes med vand og også kan hænge ved fjerdragter og dyrepelse.

Artsnavnet lacustris kan oversættes til "voksende ved søer".

Levested

: I limnisk rørsump ved ferskvand og også i mere tør rørsump. Den kan ofte klare sig længe under tørrere forhold, hvor søer og sumpe af forskellige grunde er blevet helt eller delvis tørlagt.

Modsat Blågrøn Kogleaks ses den ikke eller kun sjældent i rodzoneanlæg.

Den er mindre pioneragtig i sin optræden end Blågrøn Kogleaks.

Litteratur brugt til denne beskrivelse
Jens Christian Schou: De Danske Halvgræsser, BFNs forlag 2006 - ISBN 87-87746-07-7.

Desuden:

Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg,ISBN 87-02-02997-9)

De senest indberettede arter i Naturbasen:

Gulspurv
Gulspurv
Emberiza citrinella
Løvsanger
Løvsanger
Phylloscopus trochilus
Musvit
Musvit
Parus major
Bogfinke
Bogfinke
Fringilla coelebs
Gransanger
Gransanger
Phylloscopus collybita
Havesanger
Havesanger
Sylvia borin
Skovpiber
Skovpiber
Anthus trivialis
Grønbenet
Grønbenet Rørhøne
Gallinula chloropus
Sildemåge
Sildemåge
Larus fuscus
Knopsvane
Knopsvane
Cygnus olor
Gråand
Gråand
Anas platyrhynchos
Blishøne
Blishøne
Fulica atra
Trane
Trane
Grus grus
Troldand
Troldand
Aythya fuligula
Litargus
Litargus connexus
Taffeland
Taffeland
Aythya ferina
Gulspurv
Gulspurv
Emberiza citrinella
Rørspurv
Rørspurv
Emberiza schoeniclus
Skovsanger
Skovsanger
Phylloscopus sibilatrix
Håret
Håret Frytle
Luzula pilosa
Stor
Stor Konval
Polygonatum multiflorum
Aks-Rapunsel
Aks-Rapunsel
Phyteuma spicatum
Tachinus
Tachinus rufipes
Skov-Fuglegræs
Skov-Fuglegræs
Stellaria neglecta
Almindelig
Almindelig Guldstj...
Gagea lutea
Desmerurt
Desmerurt
Adoxa moschatellina