Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Thomas  Kehlet
    Foto: Thomas Kehlet
  • Fotograf: Pai Tobias  Skov Andresen
    Foto: Pai Tobias Skov Andresen
  • Fotograf: Klaus Thommesen
    Foto: Klaus Thommesen

Kendetegn

: Musvitten er cirka 13,5-15 cm lang og den største af de danske mejser. Hovedet (inklusiv nakke og strube) er sort med hvide kinder. Undersiden er gul med en sort stribe ned langs midten. Ryggen er grønlig, mens vinger og hale er gråblå. Næb og ben noget kraftigere end hos de mindre mejser. Hos hannen er den sorte midterstribe bredere end hos hunnen og fortsætter helt ned på bugen. Ungfuglene kan kendes på deres svagere farvetegning og gule kinder.
Musvit
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Inge Linden

Variation

: Ingen særlig.

Forveksling

: Kan forveksles med blåmejse og sortmejse. Kombinationen af størrelsen, den sorte mavestribe og det sort-hvide hoved udelukker dog alle andre arter.

Udbredelse

: Findes udbredt i det meste af Europa og er i Danmark meget almindelig i det meste af landet (omkring 750.000 ynglepar). Tætheden er højest i de østlige dele af landet og lavest i vestjyske områder med ren nåleskov.
Musvit - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Musvitten er den mest almindelige mejse i Danmark og ses året rundt. Fugle nordfra ses som træk- og vintergæster fra september til april.

Tidsmæssig fordeling

af Musvit baseret på Naturbasens observationer:
Musvit - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Musvit - månedlig fordeling

Biologi

: Musvitten ruger i huller, og bruger gerne både naturlige og menneskeskabte hulrum (inklusiv redekasser). Reden bygges af hunnen alene og formes af rødder, mos, lav, græs, fjer, uld og spindelvæv. Den fores med hår, fjer og dun fra planter. Normalt lægger hunnen 8-13 æg, men op til 15 kan forekomme. I mange tilfælde får musvitten to kuld per sæson i Danmark. Hunnen ruger alene i cirka to uger, mens hun bliver fodret af hannen. Begge forældre fodrer ungerne, som forlader reden 2-3 uger efter klækning. Det tager derefter 2-4 uger, før ungerne er helt selvstændige. Musvitten lever primært af insekter, men tager også gerne frø, bær, olden og andre frugter.

Levested

: Yngler alle steder med løvtræer, og kan findes i skove, parker, byer og åbne områder. Er dog afhængig af egnede redehuller. Almindelig i haver, hvor den gerne besøger foderbrættet om vinteren.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
C. Harrison & P. Castell (1998): Bird nests, eggs and nestlings. HarperCollins.

M.B. Grell (1998): Fuglenes Danmark. Gads Forlag.

K. Mullarney & L. Svensson (1999): Fugle i felten. L&R Fakta.

De senest indberettede arter i Naturbasen:

Vellugtende
Vellugtende Gulaks
Anthoxanthum odoratum
Almindelig
Almindelig Gødning...
Scathophaga stercoraria
Bille
Bille ubest.
Coleoptera indet.
Tyrkerdue
Tyrkerdue
Streptopelia decaocto
Solsort
Solsort
Turdus merula
Plettet
Plettet Arum
Arum maculatum
Elachista
Elachista rufocine...
Cartodere
Cartodere bifasciata
Sylvicola
Sylvicola sp.
Agerhumle
Agerhumle
Bombus pascuorum
Tovinget
Tovinget Insekt ub...
Diptera indet.
Trichosirocalus
Trichosirocalus tr...
Lille
Lille Vandsalamander
Lissotriton vulgaris
Eng-Kabbeleje
Eng-Kabbeleje
Caltha palustris ssp. palu...
Plettet
Plettet Voldsnegl
Cornu aspersum
Bronzestumpløber
Bronzestumpløber
Syntomus foveatus
Mørk
Mørk Jordhumle
Bombus terrestris
Agerhøne
Agerhøne
Perdix perdix
Brun
Brun Sandspringer
Cicindela hybrida
Guldmurerbi
Guldmurerbi
Osmia aurulenta
Rhinoncus
Rhinoncus pericarp...
Opret
Opret Kobjælde
Anemone pulsatilla
Bægersvamp
Bægersvamp sp.
Peziza sp.
Stribet
Stribet Bladrandbi...
Sitona lineatus
Athalia
Athalia sp.
Birkefrøtæge
Birkefrøtæge
Kleidocerys resedae