Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Thomas  Kehlet
    Foto: Thomas Kehlet
  • Fotograf: Pai Tobias  Skov Andresen
    Foto: Pai Tobias Skov Andresen
  • Fotograf: Klaus Thommesen
    Foto: Klaus Thommesen

Kendetegn

: Musvitten er cirka 13,5-15 cm lang og den største af de danske mejser. Hovedet (inklusiv nakke og strube) er sort med hvide kinder. Undersiden er gul med en sort stribe ned langs midten. Ryggen er grønlig, mens vinger og hale er gråblå. Næb og ben noget kraftigere end hos de mindre mejser. Hos hannen er den sorte midterstribe bredere end hos hunnen og fortsætter helt ned på bugen. Ungfuglene kan kendes på deres svagere farvetegning og gule kinder.
Musvit
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Inge Linden

Variation

: Ingen særlig.

Forveksling

: Kan forveksles med blåmejse og sortmejse. Kombinationen af størrelsen, den sorte mavestribe og det sort-hvide hoved udelukker dog alle andre arter.

Udbredelse

: Findes udbredt i det meste af Europa og er i Danmark meget almindelig i det meste af landet (omkring 750.000 ynglepar). Tætheden er højest i de østlige dele af landet og lavest i vestjyske områder med ren nåleskov.
Musvit - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Musvitten er den mest almindelige mejse i Danmark og ses året rundt. Fugle nordfra ses som træk- og vintergæster fra september til april.

Tidsmæssig fordeling

af Musvit baseret på Naturbasens observationer:
Musvit - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Musvit - månedlig fordeling

Biologi

: Musvitten ruger i huller, og bruger gerne både naturlige og menneskeskabte hulrum (inklusiv redekasser). Reden bygges af hunnen alene og formes af rødder, mos, lav, græs, fjer, uld og spindelvæv. Den fores med hår, fjer og dun fra planter. Normalt lægger hunnen 8-13 æg, men op til 15 kan forekomme. I mange tilfælde får musvitten to kuld per sæson i Danmark. Hunnen ruger alene i cirka to uger, mens hun bliver fodret af hannen. Begge forældre fodrer ungerne, som forlader reden 2-3 uger efter klækning. Det tager derefter 2-4 uger, før ungerne er helt selvstændige. Musvitten lever primært af insekter, men tager også gerne frø, bær, olden og andre frugter.

Levested

: Yngler alle steder med løvtræer, og kan findes i skove, parker, byer og åbne områder. Er dog afhængig af egnede redehuller. Almindelig i haver, hvor den gerne besøger foderbrættet om vinteren.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
C. Harrison & P. Castell (1998): Bird nests, eggs and nestlings. HarperCollins.

M.B. Grell (1998): Fuglenes Danmark. Gads Forlag.

K. Mullarney & L. Svensson (1999): Fugle i felten. L&R Fakta.

De senest indberettede arter i Naturbasen:

Årevinget
Årevinget Insekt u...
Hymenoptera indet.
Årevinget
Årevinget Insekt u...
Hymenoptera indet.
Rødgul
Rødgul Forårsugle
Orthosia cerasi
Lille
Lille Forårsugle
Orthosia cruda
Sortmærket
Sortmærket Overvin...
Conistra rubiginosa
Gotisk
Gotisk Forårsugle
Orthosia gothica
Broget
Broget Forårsugle
Orthosia incerta
Lille
Lille Forårsugle
Orthosia cruda
Stor
Stor Skallesluger
Mergus merganser
Ager-Guldstjerne
Ager-Guldstjerne
Gagea villosa
Grønirisk
Grønirisk
Carduelis chloris
Broget
Broget Vintermåler
Biston strataria
Storkronet
Storkronet Ærenpris
Veronica persica
Gransanger
Gransanger
Phylloscopus collybita
Stor
Stor Snepryd
Scilla luciliae
Stormmåge
Stormmåge
Larus canus
Rødbrystet
Rødbrystet Ådselbi...
Oiceoptoma thoracicum
Almindelig
Almindelig Zebraed...
Salticus scenicus
Sangdrossel
Sangdrossel
Turdus philomelos
Stillits
Stillits
Carduelis carduelis
Vindrossel
Vindrossel
Turdus iliacus
Gråand
Gråand
Anas platyrhynchos
Stor
Stor Kobbersneppe
Limosa limosa
Hjejle
Hjejle
Pluvialis apricaria
Brushane
Brushane
Philomachus pugnax
Sortstrubet
Sortstrubet Bynkef...
Saxicola rubicola