Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Anni Nielsen
    Foto: Anni Nielsen
  • Fotograf: Per Hauge
    Foto: Per Hauge
  • Fotograf: Kai Hultman
    Foto: Kai Hultman

Kendetegn

: Længde 17 cm.

På størrelse med Sanglærke. Har en lang, spids top, som selv nedfældet ses i nakken (hvor Sanglærkes fladere forsvinder), et kraftigt, drosselagtigt næb med lige undernæb og er sammenlignet med Sanglærke mere ensartet mørkt grålig og har mindre tydelige tegninger på oversiden. Halen er desuden kortere med rødbrune yderfjer. Har ikke Sanglærkens hvide vingebagkanter. Mørke bryststriber kan næsten flyde sammen midtpå.

Ungfuglen kendes på mindre top og plettet rygside med lyse fjerrande.

I flugten bredvinget med kort, lige afskåret hale og orangebrune undervinger. Flyver med bløde, flagrende vingeslag i langsom bueformet flugt.

*

Stemme: Når den letter, høres ofte et ”du-i”; i andre situationer et varieret, men meget karakteristisk, vemodigt, blødt fløjtende, tre-tonet: ”dui-duu-diuu”, som minder om Hedelærkes. Synger langsommere og mere klart end Sanglærke og gentager ikke som denne motivet i lange serier. Synger fra en eksponeret sangpost eller i sangflugt i stor højde.

Jizz: En lærkefugl med top, der løber rundt på et torv eller et havneareal – kan være en Toplærke.

Toplærke
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Elsebeth Hauge

Forveksling

: Sanglærke.

I Spanien og Nordafrika desuden Theklalærke (Galerida theklae) – har grålige, højst svagt rosa vingeundersider, ret kort næb og altid distinkte striber på brystet. Sidder desuden ofte i buske, hvilket Toplærke sjældent gør.

Udbredelse

: Indvandret til Danmark i 1800-tallet, og bredte sig til praktisk taget alle bebyggede områder, hvor bestanden formentlig kulminerede i midten af 1900-tallet. Siden er det gået voldsomt tilbage. Toplærken har i dag sin nordlige udbredelsesgrænse i Danmark og er en meget sjælden ynglefugl her i landet. Den har gennem flere årtier haft en voldsom tilbagegang, og i 1993 var bestanden nede på 60-75 par. I dag er den svundet ind til 2-3 par – eneste ynglested er Hirtshals – en bestand der altså er isoleret fra resten af den europæiske bestand, og alt tyder på, at arten inden for få år forsvinder som dansk ynglefugl (med mindre klimaændringer der trækker den modsatte vej, gør forholdene mere gunstige.)

*

I Norge forsvandt Toplærken som ynglefugl i 1970’erne, og i Sverige i 1992. Fuglen er også gået voldsomt tilbage i store dele af Syd- og Vesteuropa i de sidste 2-3 årtier, og hovedårsagen synes at være, at artens levesteder er indskrænket betydeligt. Især i byerne, hvor ubebyggede arealer i høj grad er forsvundet.

Den skrøbelige danske bestand (selv lokale og stedkendte folk i Hirtshals er undertiden ude af stand til at opstøve så meget som ét eksemplar, mens der andre dage pludselig kan ses 3-4 individer) er den eneste i Norden. Derudover yngler Toplærken i samtlige andre lande på det europæiske kontinent, i store dele af Afrika mod syd til og med Sahel-bæltet samt østover gennem Asien til Stillehavet.

Toplærke - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Toplærken er standfugl (enkelte individer kan dog bevæge sig langt væk fra ynglepladsen) – af samme grund var vores indlandsynglepladser hårdest truet af tilbagegang pga. lave temperaturer. Efter kolde vintre var bestanden lille, mens mange toplærker overlevede, og bestanden var stor efter mildere vintre.

Tidsmæssig fordeling

af Toplærke baseret på Naturbasens observationer:
Toplærke - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Toplærke - månedlig fordeling

Biologi

: Yngler første gang 1 år gammel og lever formentlig i livslange parforhold. Opretter territorier. Reden placeres ofte helt åbent, men kan også anbringes under en busk eller i en græstue. De 3-5 æg lægges fra midt i april og udruges af hunnen på 12-13 dage. Ca. 9 dage gamle forlader ungerne reden, men de er først flyvefærdige i en alder af 15 dage. Udruger normalt to kuld pr. år.

Levested

: Toplærken er her i landet en byfugl og yngler i havneområder og ved jernbaneterræner, hvor der er frie arealer med lav bevoksning. Disse vegetationsfattige områder ligner fuglens oprindelige levested: den tørre, åbne steppe. Den forekommer tit, hvor mennesker har deres daglige færden. Den er tillidsfuld og kan betragtes på nært hold.

Toplærkerne er også meget afhængige af mennesker i deres fødesøgning. Hovedføden består i sommerperioden af insekter og frø. Uden for yngletiden tages især frø, men toplærkerne går ikke af vejen for at tage spildte madrester ved kiosker og lignende – eller spildt korn på havneanlæg og ved foderstoffirmaer.

På ynglepladsen optræder fuglen tit meget synligt, idet den søger føde på mindre veje, fortove og i vejrabatter. Men den lever også en stor del af dagen meget diskret i områdets lave vegetation, så den kan nemt overses.

Litteratur brugt til denne beskrivelse
Fugle i felten v/Mullarney m.fl., L & R 2000.

Nordens fugle v/Génsbøl, Gyldendal 2006.

Fuglene i Danmark v/Meltofte og Fjeldså, Gyldendal 2002.

De senest indberettede arter i Naturbasen: