Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Carsten  Holm Clausen
    Foto: Carsten Holm Clausen
  • Fotograf: Marie-Louise  Haagensen
    Foto: Marie-Louise Haagensen
  • Fotograf: Marie-Louise  Haagensen
    Foto: Marie-Louise Haagensen

Kendetegn

: Spætmejsen er robust bygget med et stort hoved og et spidst næb. Den virker nærmest halsløs. Oversiden er blågrå og den har en kraftig sort øjenstribe. Undersiden er hvid til gyldenbrun. Den korte hale er blågrå med hvide hjørner. Hannen er kraftigere farvet end hunnen, især de gyldenbrune flanker.

Spætmejsen bevæger sig i livlige ryk, ofte i zigzag, når den ses klatre på træer og stammer på jagt efter føde. Den kan klatre med hovedet nedad, hvilket er karakteristisk for arten.

Spætmejsens stemme er højlydt og varieret - man opdager ofte fuglens tilstedeværelse på netop stemmen, der hyppigst er en langsom remse af velklingende fløjt.

Spætmejse
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Jens Faurbye

Forveksling

: Spætmejsen kan ikke rigtig forveksles med andre fuglearter. Den kravler på træstammer som træløbere, men evnen til at klatre med hovedet nedad har kun spætmejsen.

Udbredelse

: Da arten er tilknyttet gammel løvskov er den mest talrig i den østlige del af Danmark, hvor denne naturtype er mest dominerende. I de vestlige og nordlige dele af Jylland, hvor skovene ofte primært er nåletræsplantager, er arten mere fåtallig og spredt.

Spætmejsen er meget stationær og har kun et meget lille spredningspotentiale. Af samme grund findes den eksempelvis ikke på Samsø, selv om der her er egnede levesteder.

Spætmejse - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Arten er en standfugl og ses hele året.

Tidsmæssig fordeling

af Spætmejse baseret på Naturbasens observationer:
Spætmejse - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Spætmejse - månedlig fordeling

Biologi

: Om sommeren levet spætmejsen primært af insekter som den finder på jorden eller på stammer og grene. Om efteråret laver den depoter af bog, agern og hasselnødder, som den lever af gennem vinteren. Den kommer dog også gerne til foderbrættet efter frø.

Arten er hulruger og lægger æg omkring 1. maj. Æggene ruges i op til 18 dage, og ca. 25 dage senere forlader ungerne reden.

Levested

: Spætmejsen lever i ældre løvskov, i gamle parker o.l.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Mullarney, K., Svansson, L. & Zeterström, D. (1999): Fugle i Felten. L&R Fakta. 400 s.

Génsbøl, B. (1987): Nordens Fugle. C.E.C Gads Forlag. 496 s.

De senest indberettede arter i Naturbasen:

Nældesommerfugl
Nældesommerfugl
Araschnia levana
Kanelbjørn
Kanelbjørn
Phragmatobia fuliginosa
Myopa
Myopa sp.
Stor
Stor Ovalløber
Amara aulica
Bille
Bille ubest.
Coleoptera indet.
Kanelbjørn
Kanelbjørn
Phragmatobia fuliginosa
Græsplænebladhveps
Græsplænebladhveps
Eutomostethus ephippium
Blåhals
Blåhals
Luscinia svecica
Tidlig
Tidlig Urtesvirref...
Cheilosia urbana
Rødgul
Rødgul Forårsugle
Orthosia cerasi
Kæmpeklat
Kæmpeklat
Brefeldia maxima
Penselugle
Penselugle
Colocasia coryli
Hvepsebi
Hvepsebi sp.
Nomada sp.
Stor
Stor Humleflue
Bombylius major
Blå
Blå Oliebille
Meloe violaceus
Stenichneumon
Stenichneumon mili...
Årevinget
Årevinget Insekt u...
Hymenoptera indet.
Stjernesnot
Stjernesnot
Tuba uterina (Anura indet.)
Næbmundet
Næbmundet Insekt u...
Hemiptera indet.
Lav
Lav ubest.
Lichenes indet.
Dagsommerfugl
Dagsommerfugl ubest.
Rhopalocera indet.
Plante
Plante ubest.
Plantae indet.
Løvsanger
Løvsanger
Phylloscopus trochilus
Sildemåge
Sildemåge
Larus fuscus
Jernspurv
Jernspurv
Prunella modularis
Krondyr
Krondyr
Cervus elaphus