Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Niels Peter Brøgger
    Foto: Niels Peter Brøgger
  • Fotograf: Haldor Halkjær
    Foto: Haldor Halkjær
  • Fotograf: Keld Skytte Petersen
    Foto: Keld Skytte Petersen

Atlas

: Krondyr overvåges i Atlasprojektet Danmarks Pattedyr

Kendetegn

: Krondyr er danmarks største vildtlevende dyr. Højde 100-150 cm, vægt hinder 80-120 kg, hjorte 140-180 kg. Sommerdragten (maj-oktober) rødbrun, hovedet mere gråligt, bugen noget lysere, stort spejl på bagdelen. Vinterpelsen gråbrun og længere og tættere end sommerpelsen. Relativt lange ører.
Krondyr
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Tommy Jensen

Variation

: Sommer- og vinterpels. Hjortene mister geviret i februar-april.

Forveksling

: Dådyr og Sikahjort. Dådyret har skovl på geviret, er mindre, har lyse pletter i pelsen og spejlet er mere markant med længere hale og mørkere afgrænsninger.

Sikahjorten er noget mindre, mindre gevir, ofte lyse pletter i pelsen og ørerne relativt korte. Sikahjorten ses næsten udelukkende i det østlige jylland, hvor bestanden er ca 500 dyr.

Udbredelse

: Blev i 1799 erklæret fredløs og var i 1854 udryddet på Sjælland, Fyn og Møn. En del af den oprindelige stamme overlevede dog i Jylland og krondyrene lever i dag i spredte bestande i det meste af Jylland og to bestande på Midt- og Nordsjælland. Krydsede f.eks. Limfjorden i 68-70. Bestandene er flere steder blandet med hjorte fra farme og dyreparker. Bestanden nord for Limfjorden er sandsynligvis blandet kraftigt med farm-hjorte bla. pga. et udslip af 60 dyr fra en farm nær Ålbæk i 1991. Det har resulteret i, at der i dag lever en veletableret bestand omkring Bunken, Ålbæk og Tversted klitplantager.

Bestanden i DK vurderes til omkring 14000 dyr (5000 for 10 år siden), og de sidste to år er der skudt over 3500 dyr om året.

Udbredt i store dele af Europa, Asien og Nordamerika med ca 15 underarter.

Krondyr - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Hele året. Mest aktiv morgen og aften. I brunstperioden nærmest døgnet rundt.

Tidsmæssig fordeling

af Krondyr baseret på Naturbasens observationer:
Krondyr - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Krondyr - månedlig fordeling

Biologi

: Brunst i september. Drægtighed i 33 uger. Føder oftest en, sjældent to kalve. Hjortekalve forlader moderen efter ca to år, mens hinderne kan have tæt tilknytning til moderen resten af livet.

Krondyr lever i kønsopdelte flokke, kaldet rudler. Hind-rudlerne kan være på op til 100 dyr. I brunstperioden forsøger hjortene at få så stor en flok hinder som muligt. Perioden varer op til en måned, hvor hjortene ved hjælp af brøl, skraben og stangen i jorden og rullen i mudder, forsøger at se så frygtindgydende ud som muligt. Er det ikke nok til at skræmme rivaler, kæmpes visuelt drabelige kampe, der dog sjældent resulterer i store skader. En hjort kan tabe op til 50 kg i de 3-4 uger brunstperioden varer.

Krondyr bliver op til 16 år, men hjorte sjældent over 7 år, da de, pga geviret, er jægernes foretrukne bytte.

Lever primært af græsser og bark og blade, men går ikke af vejen for planter på markerne. Er især glade for roe- og kartoffelmarker. Kan forårsage en del skader på træer og marker.

Levested

: Alle typer skov, men ses også fouragerende i det åbne land, især om vinteren hvor føden er knap.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Bla.: nordfugl.dk; pattedyr.net; dmu.dk

De senest indberettede arter i Naturbasen: