Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Kenneth  Vestergaard Jensen
    Foto: Kenneth Vestergaard Jensen
  • Fotograf: Karsten Madsen
    Foto: Karsten Madsen
  • Fotograf: Maria Petersen
    Foto: Maria Petersen

Kendetegn

: Længde 30-36 cm, vingefang 45-51 cm. Tydeligt større end Stor Flagspætte. Har rød isse (som hue), sort ansigt og skægstribe (som hos han har rød midte) samt hvide øjne. Oversiden er grøn med lysende gulgrøn overgump. Undersiden er lysere.

Ungfuglen har mørkplettet kind, hals og underside og lyse fjerrande på oversiden.

Flugten er i dybe buer. Kendes i flugten på stort hoved, ellipseformet krop og gulgrøn overgump kan næsten ligne en stor, grøn papegøje. Normalt temmelig sky.

Generelt en art, man hører langt oftere, end man ser den. Ses dog ofte på jorden, hvor den bl.a. graver myretuer ud. Hopper stift med oprette bevægelser ser da militant ud, forstærket af det dystre, sorte ansigt og de stikkende øjne.

Stemme: Revirkaldet, der mest høres om morgenen, er et kraftigt kly-kly-kly-kly-kly-kly-kly, som daler lidt i toneleje. Hunnen har et tyndere py-py-py-py-py-py-py, som minder om Gråspættes, men er mindre pibende.

Trommer meget sjældent. Lyden kan kendes på, at den er langsom (7-8 slag/sek.), kort (ca. 1 sek.) og ganske svag.

Grønspætte
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Kenneth Vestergaard Jensen

Forveksling

: Gråspætte.

Kan muligvis også forveksles med Pirol (hun og ungfugl), der også har gulgrøn overgump, men den er mindre (af størrelse som stor drossel) og flyver mere retlinet.

Udbredelse

: Ynglede frem til år 1900 i store dele af landet, men forsvandt så fra øerne øst for Storebælt. Yngler i dag mest i Jylland hvor den har været i langsom spredning (formentlig begunstiget af det seneste årtis mange milde vintre). Der er også nogle få ynglepar på Fyn, bla. i Juelsberg Skov ved Nyborg. Der ses også en del strejfende fugle på Fyn.

Den danske ynglebestand udgør 750-1.000 par. Desuden yngler den i den sydlige del af Sverige og Norge (henholdsvis 20.000-40.000 par og 2.000-10.000 par). Mangler i Finland og på Island. Herudover yngler arten i samtlige andre lande i Europa (undtagen Irland) samt i Tyrkiet og vestligste Iran.

Selv om arten er i fremgang i Danmark (Jylland), er der set tilbagegang i mange lande. Tilbagegangen er sat i forbindelse med, at moderniseringerne i land- og skovbruget gør kulturlandskabet mere monotont og mindre varieret. I mange europæiuske lande fældes gamle træer, små lunde og levende hegn for at give plads til en mere intensiv landbrugsproduktion, der medfører øget brug af kunstgødning og pesticider, som myrerne ikke tåler. Herved fjernes Grønspættens fødegrundlag.

I Danmark er der ringmærket i alt 65 Grønspætter, alle i perioden fra 1922 til 1998. Ti af disse fugle er genmeldt og alle er genfundet på mærkningslokaliteten, hvilket bekræfter, at de danske Grønspætter er stedfaste.

Den længstlevende af de danskmærkede Grønspætter blev mærket som voksen og aflæst sidste gang 4 år og 9 mdr. senere.

Grønspætte - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Arten er en udpræget standfugl. Og meget stationær; ungfuglene kan dog strejfe lidt. Det er derfor i princippet muligt at se arten herhjemme hele året.

Tidsmæssig fordeling

af Grønspætte baseret på Naturbasens observationer:
Grønspætte - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Grønspætte - månedlig fordeling

Biologi

: Yngler første gang 1 år gammel. Fuglene danner måske par for livet. Redehullet (ca. 6x7 cm) udhugges fortrinsvis af hannen og placeres gerne i et løvtræ 1-5 meter oppe. De 5-7 æg lægges fra først i maj og udruges af begge køn på 17-19 dage. Ungerne er flyvefærdige 23-27 dage gamle, normalt midt i juni, men er i yderligere 3-7 uger afhængige af forældrene.

Føde: Artens vigtigste føde er myrer. Den hakker store huller i myretuer og stikker sin mere end 10 cm lange, klæbrige tunge ind i gangene. Når tungen trækkes tilbage, hænger både voksne myrer, pupper og æg ved. (Sortspætte og Stor Flagspætte graver på lignende måde i myretuer men Grønspætten kan afsløres gennem sine ekskrementer, der ligner lysegrå, udbrændt cigaraske). Grønspættens tunge er meget unik. I stedet for at komme fra halsen og direkte ud af næbbet, går den rundt om fuglen kranium, gennem næsebor og ud af næbbet.

Levested

: Foretrækker ældre, halvåben blandskov vekslende med åbne partier som f.eks. græssede overdrev og enge eller heder, der er vigtige fourageringsbiotoper.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Nordens fugle, v/B.Génsbøl, Gyldendal 2006.

Dansk Trækfugleatlas v/Forlaget Rhodos & Zoologisk Museum, 2006.

Fuglene i Danmark v/Meltofte, Gyldendal 2002.

Fuglenes Danmark v/Grell, Gads Forlag 1998.

De senest indberettede arter i Naturbasen: