Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Karenmarie Simonsen
    Foto: Karenmarie Simonsen
  • Fotograf: Ole Garsdal  Hansen
    Foto: Ole Garsdal Hansen
  • Fotograf: Torben Andersen
    Foto: Torben Andersen

Kendetegn

: Storspove har en længde på 48-57 cm (heraf næb 9-15) og et vingefang på 89-106 cm. Det er dermed Nordens største vadefugl. Lys og kraftig (stormmågestor) med lang hals, lange, gråblå ben og langt, nedadbuet næb med lys inderdel, næsten grotesk langt hos hunnen, men betydeligt kortere hos juvenil, hvor det kan være næsten lige med tydelig lys basis. Dragt gråbrun med lyst hoved hvor øjet står ud, fine mørke pletter på hoved og hals, mørkere ryg- end dækfjer og mørkstribet bryst og flanker.

I den rolige, mågeagtige flugt ses hvid rygkile, lysere indervinger mod mørke skuldre og hånd og næsten renhvide undervinger - armhuler og undervinger er højst svagt mønstrede og fremstår som kontrasterende hvide. I modsætning til Småspoves fint båndede armhulefjer og mørkmønstrede undervingedækfjer, der hos denne art gør bugen til den lyseste del af undersiden.

Fødder stikker lidt ud bag halen.

Juvenil har kortere næb end adult.

Flokke flyver på linie eller i kileformation.

Søger føde roligt og adstadigt.

-

Stemme: Kaldet er et opadgående og melankolsk kuu-ee. Om foråret synger hannen i sangflugt en klart fløjtende sang med stigende serier af toner efterfulgt af en vibreren.

Storspove
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Pia Odgaard

Forveksling

: Storspove kan typisk forveksles med Småspove - se ovenfor mht. adskillelse af de to arter.

Udbredelse

: Den danske ynglebestand tæller i 2009 375-425 par. Fuglene yngler fortrinsvis i den vestlige og nordlige del af Jylland samt på Læsø; den forekommer kun få steder øst for Lillebælt. Saltholm huser dog landets største bestand.

I Danmark har Storspove formentlig ynglet fåtalligt i Jylland frem til midten af 1800-tallet, hvor den antagelig blev udryddet, da haglbøssen blev hvermandseje. Først med forårsfredningen af spoverne med jagtloven af 1931 fik arten atter mulighed for at yngler her i landet, og resultatet udeblev da heller ikke. Det første ynglefund blev gjort på Randbøl Hede i 1934. Herefter voksede bestanden støt, og arten fandtes i 1950 på 21 forskellige jyske lokaliteter. I 1961 blev den også registreret på Sjælland. Spredningen fortsatte, således at der i 1970erne var en bestand på 250-350 par. Omkring årtusindskiftet var bestanden tiltaget til 400-500 par, men siden er fremgangen stoppet, og arten er i stedet i svag tilbagegang som ynglefugl, bl.a. som følge af intensivering af landbrugsdriften og tilgroning af de åbne heder og moser. Det er især fuglene i indlandet, der er trængt, mens arten klarer sig godt langs den jyske vestkyst. Tilbagegangen er sket i hele Europa, og kan udover de ovenfor nævnte faktorer tilskrives den betydelige jagt, som stadig finder sted i eksempelvis Frankrig og Irland. Totalfredningen herhjemme i 1994 har betydet, at arten iagttages hyppigere på trækket efter årtusindskiftet, ligesom fuglene også bliver her i længere tid og fouragerer. I 2008 blev der i første weekend af april talt 26.000 fugle i hele landet mod 8.000 i midten af 1970erne.

I både Sverige, Norge og Finland er arten en mere almindelig ynglefugl. Sverige huser 22.000-25.000 par, Norge 5.000-10.000 og Finland 20.000-40.000. Arten har været under indvandring til Island, men er måske atter forsvundet.

Storspove - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Her i landet ses de fleste fugle på direkte træk, gerne i småflokke på op til en snes fugle, nogle gange i blandet flok med Småspove. Rastende flokke ses mest i Vest- og Sønderjylland, især på heder og enge eller ved kyster. De danske fugle er hovedsageligt trækfugle med vinterkvarter i Vest- og Sydeuropa. Enkelte kan dog, sammen med trækgæster nord- og østfra, overvintre.

Trækgæster på vej mod ynglepladserne ses fra marts til primo maj og på efterårstræk så tidligt som fra medio juni og frem til nov./dec. først de gamle hunner (kulminerer ca. 20 juni), så hannerne (kulminerer ca. 20. juli) og sidst ungfuglene (kulminerer primo/medio aug.).

Tidsmæssig fordeling

af Storspove baseret på Naturbasens observationer:
Storspove - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Storspove - månedlig fordeling

Biologi

: Arten yngler sandsynligvis første gang 2 år gammel. Normalt møder de gamle mager hinanden på territoriet og genoptager forbindelsen. Reden anlægges på jorden i lav bevoksning. De 4 æg lægges i DK ultimo april/primo maj og udruges af begge forældre på 27-29 dage. Begge mager deltager i pasning af ungerne hunnen dog kun kort tid. Ungerne er flyvefærdige 32-38 dage gamle.

Føde: Arten finder hovedsagelig sin føde på vadeflader, hvor den med sit krumme næb kan følge sandormenes gang og uden større besvær trække dem op, uden at de knækker. Den kan på blød bund bore sit næb ned i en dybde af op til 12 cm. Men størstedelen af føden tages lige under eller på overfladen. Ud over sandorm finder den også snegle, insektlarver, krebsdyr, muslinger og endog bær. Det er især hunnerne, som med deres lidt længere næb søger føde på vadefladerne, mens hannerne i højere grad finder føde på enge, hvor bl.a. kokasser bliver undersøgt for insektlarver. Særligt på nyslåede enge kan man finde fouragerende flokke.

Levested

: Storspove træffes på fortrinsvis ret tørre heder, hedemoser, strandfælleder samt store, udyrkede græsarealer.

Trusler

: Menneskelige forstyrrelser i yngletiden. Afvanding og ødelæggelse af ynglepladserne

Bevaringstiltag

: Man kan hjælpe den store regnspove ved at genetablere og stoppe afvanding af levestederne. Endvidere kan man undgå menneskelig færdsel i nærheden af yngle- og rastepladserne.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Fuglene i Danmark, v/Meltofte, Gyldendal 2002.

Fugle i felten, v/Mullarney m.fl., L&R 2010.

Nordens fugle, v/Génsbøl, Gyldendal 2006.

De senest indberettede arter i Naturbasen: