Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Emil Lütken
    Foto: Emil Lütken
  • Fotograf: lars krogh
    Foto: lars krogh
  • Fotograf: Per  Schans Christensen
    Foto: Per Schans Christensen

Kendetegn

: Sorthovedet måge har en længde på 37-40 cm og et vingefang på 94-102 cm. Den er lidt større end en Hættemåge, men er noget kraftigere bygget og med tydeligt længere ben. Sorthovedet Måge er dog en meget lysere fugl, med vingeoversider der på afstand virker næsten hvide og er uden sort på vingespidserne. Har (modsat hættemåge) SORT hætte, der også er større og går længere ned både i nakke og på strube, store, hvide pletter ved øjet, et kraftigt (stormmågeagtigt) rødt næb og en karakteristisk, noget kantet hovedprofil med en flad pande og isse. Benene er røde. I vinterdragten forsvinder hætten og erstattes af en mørk plet bag øjet.

Ungfuglene ligner markant tegnede unge stormmåger, men er mere kontrastrige på vingernes overside, med bl.a. brunsort yderhånd, hvid inderhånd og meget lyse store vingedækfjer i kontrast til mørke armsvingfjer. Desuden er vingernes underside helt hvid Stormmåges er smudsiggrå og plettede. Den unge fugl kan adskilles frem til 3. forår (3K), senest på nogle sorte pletter på håndsvingfjerene.

Stemmen er en ternelignende lys og et nasalt, kort, hæst, stigende gea.

Sorthovedet Måge
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Frank Desting

Variation

: Arten kan hybridisere med Hætte- og Stormmåge. Hybrider har ofte bruntonet hætte.

Forveksling

: Sorthovedet måge kan forveksles med Hættemåge og Stormmåge.

Udbredelse

: Sorthovedet måge er udbredt i Sydrusland, Middelhavsområdet, Sortehavet, bestanden i Syd- og Vesteuropa lille, ofte i Storm- og Hættemågekolonier. Hovedparten af bestanden på 300.000 par yngler i Sydrusland, men mindre bestande findes ved det østlige Middelhav og Sortehavet. Et stigende antal yngler i Vesteuropa, hvor mindre bestande har etableret sig i især Holland og Tyskland. Det sker nu næsten årligt, at enkelte par slår sig ned i kolonier af hætte- og stormmåger herhjemme.

Vinterkvarteret ligger i Middelhavet og langs Atlanterhavskysten mellem Sydvesteuropa og Vestafrika.

Sorthovedet Måge - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Om foråret ankommer Sorthovedet Måge i april og de fleste fugle ses i april og maj. Efter fejlslagne yngleforsøg forsvinder de gamle fugle som regel i al ubemærkethed i løbet af sommeren. Om efteråret er de fleste fugle set fra midten af august til midten af oktober og gerne efter perioder med sydlige eller sydøstlige vinde. Om efteråret ses overvejende ungfugle. Da optræder de fleste langs den jyske vestkyst, omkring Blåvand, Hanstholm og Skagen. Der er gjort nogle få vinterfund herhjemme.

Tidsmæssig fordeling

af Sorthovedet Måge baseret på Naturbasens observationer:
Sorthovedet Måge - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Sorthovedet Måge - månedlig fordeling

Biologi

: Arten yngler første gang 2-3 år gammel. Kuldet består af 2-3 æg, som magerne udruger på skift på 23-25 dage. I Vesteuropa hybridiserer den lejlighedsvis med både Storm- og Hættemåge.

Den lever i yngletiden mest af insekter, om vinteren fortrinsvis af fisk og fiskeaffald.

Levested

: Sorthovedet måge yngler på øer og holme ved kysten, i fjorde eller kystnære lagunesøer. Sorthovedet Måge er under indvandring til Danmark og for tiden en sjælden og ustadig ynglefugl. Den er et sydøstligt indslag i vores fuglefauna.

Bevaringstiltag

: Sorthovedet måge kan hjælpes ved at undgå menneskelige forstyrrelser inden for en radius af 300 fra ynglepladsen i perioden april-august.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Génsbøl: Nordens fugle. Gad 1991.

Fugle i felten. L&R 1999.

Fuglene i Danmark. Gyldendal 2002.

De senest indberettede arter i Naturbasen: