Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Isabelle Lagrange Bustrup
    Foto: Isabelle Lagrange Bustrup
  • Fotograf: Jane Aasted Ditzel
    Foto: Jane Aasted Ditzel
  • Fotograf: Ruth Ahlburg
    Foto: Ruth Ahlburg

Kendetegn

: Længde 33-35 cm (inkl. 7,5 cm næb), vingefang 56-60 cm. Der findes en ret sjælden variant med kort næb. En duestor vadefugl med særegen, rustbrun og vatret dragt, langt, tykt bekkasinnæb. Mangler helt gullige længdestriber på oversiden, som er dækket af et fint mønster af sorte og gullige pletter og linier og med tre brede, sorte tværbånd på nakke og isse. Vingerne er afrundede, benene forholdsvis korte. Undersiden er gråhvid til gulbrun med mørk tværvatring. Øjnene er store og sidder så langt tilbage på siderne af hovedet, at fuglen næsten kan se horisonten rundt. Det betyder, at den kan sidde urørlig på skovbunden og trykke, idet den stoler på sin kamuflage, alt imens den har fuldt overblik til alle sider.

Ungfuglen ligner meget de adulte, men har mørkplettet og ikke ensfarvet pande som den gamle fugl.

For at finde en mage flyver hannen i stille forårsaftener i karakteristisk territorieflugt over skoven: i hurtig flugt med langsomme vingeslag i ret stor højde flyver den konstante ruter, mens den udstøder et dæmpet orr-orr efterfulgt af et skarpt pisit. (De dybe, dæmpede toner kan blot høres ca. 100 m væk, så fuglen opdages på det kraftige pisit.) Når en hun giver sig til kende i en lysning, slår hannen sig ned. Der starter nu længerevarende parringsspil, hvorunder de to fugle bl.a. kredser om hinanden med halerne...  Vis mere
Skovsneppe
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Morten Kristiansen

Forveksling

: Dobbeltbekkasin men er væsentlig større end denne. Førstnævnte vejer blot ca. 100 g mod Skovsneppens 250-400 g.

Udbredelse

: Arten er forholdsvis ny som dansk ynglefugl. De første oplysninger om yngel stammer fra begyndelsen af 1800-tallet, hvor den omfattende kreaturgræsning i skovene blev forbudt hvilket bevirkede, at skovens bundvegetation kunne vokse frem til gavn for bl.a. Skovsneppen.

Omkring 1940 blev bestanden opgjort til 100-200 par. Fra midten af 1900-tallet har der været tale om en kraftig fremgang. Det kan muligvis hænge sammen med at forårsjagten blev forbudt i 1973. At der er opstået nye yngleområder, i takt med at fugtige, åbne områder er groet til med sumpskov, kan dog også spille ind. F.eks. indvandrede arten i 80erne på Vestamager, da strandoverdrevet blev tilgroet med birkeskov og pilekrat.

I dag skønnes der at yngle mindst 2.000 par (da arten ikke danner egentlige par, er tallene dog næppe helt korrekte) her i landet - ganske få i Vestjylland, betydeligt flere i landets østlige egne. De tre største ynglelokaliteter ligger i Læsø Klitplantage, Rold Skov og Grib Skov.

Sverige huser en ynglebestand på hele 250.000 par, mens Norge tegner sig for 30.000-50.000, Finland 100.000-150.000.

Derudover yngler arten i samtlige europæiske lande mod syd til den nordlige del af Middelhavsområdet samt gennem Rusland frem til Stillehavet og Japan. Endvidere yngler den også i Himalaya.

Skovsneppe - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Skovsneppen er en trækfugl, der overvintrer i Syd-, Sydvest- og Vesteuropa nogle enkelte også her i landet.

Efterårstræk af fugle fra nord og øst ses i tiden fra oktober til december. Forårstræk fra først i marts til sidst i april.

Tidsmæssig fordeling

af Skovsneppe baseret på Naturbasens observationer:
Skovsneppe - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Skovsneppe - månedlig fordeling

Biologi

: Yngler første gang 1-2 år gammel. En han kan på en sæson parre sig med flere hunner, ligesom en hun kan skifte han. De 4 æg lægges fra ultimo marts og anbringes i tørre, visne blade, i reglen godt skjult i vegetationen. Lægger ofte to kuld pr. år. Udrugningen, som hunnen er alene om, varer 22 dage, og ungerne er flyvefærdige på 15-20 dage.

Lever især af regnorme og larver af diverse insekter. Disse tages på skovbunden, eller ved at fuglen stikker sit lange næb ned i jorden og med dette føler sig frem til fødeemnerne.

Skovsneppen kan blive mindst 10 år gammel ringmærkningen fortæller om den længstlevende af de danskmærkede Skovsnepper: fuglen blev ringmærket på Stevns som mindst etårig d. 22.3.1974 og skudt i Sverige d. 7.7.1983.

Levested

: Yngler i sumpet, ældre skov. Der skal helst være fugtige partier, hvor hunnen kan søge hen med ungerne, når æggene er klækket.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Dansk Trækfugleatlas, Forlaget Rhodos og Zoologisk Museum, Københavns Universitet, 2006.

Fuglene i Europa, Nordafrika og Mellemøsten, v/Beaman m.fl., Gads Forlag 1998.

Fuglene i Danmark, v/Meltofte, Gyldendal, 2002.

Nordens Fugle, v/Génsbøl, Gyldendal, 2006.

De senest indberettede arter i Naturbasen:

Vibe
Vibe
Vanellus vanellus
Humleflue
Humleflue ubest.
Bombyliidae indet.
Spathius
Spathius exarator
Benvedmåler
Benvedmåler
Ligdia adustata
Tårnfalk
Tårnfalk
Falco tinnunculus
Philodromus
Philodromus collinus
Hecabolus
Hecabolus sulcatus
Hvidbrystet
Hvidbrystet Jordbi
Andrena vaga
Bille
Bille ubest.
Coleoptera indet.
Hvidplettet
Hvidplettet Voksed...
Steatoda albomaculata
Cladius
Cladius pectinicor...
Stor
Stor Humleflue
Bombylius major
Desmerurt
Desmerurt
Adoxa moschatellina
Almindelig
Almindelig Marksvi...
Eupeodes corollae
Det
Det Hvide C
Polygonia c-album
Aurora
Aurora
Anthocharis cardamines
Stor
Stor Humleflue
Bombylius major
Citronsommerfugl
Citronsommerfugl
Gonepteryx rhamni
Tornirisk
Tornirisk
Carduelis cannabina
Klit-Stedmoderblomst
Klit-Stedmoderblomst
Viola tricolor ssp. curtisii
Nikkende
Nikkende Kobjælde
Anemone pratensis
Tovinget
Tovinget Insekt ub...
Diptera indet.
Natsommerfugl
Natsommerfugl ubest.
Heterocera indet.
Vårsilkebi
Vårsilkebi
Colletes cunicularius
Gedeblad-Ugle
Gedeblad-Ugle
Xylocampa areola
Mellemskarv
Mellemskarv
Phalacrocorax carbo sinensis