Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Knud Olsen
    Foto: Knud Olsen
  • Fotograf: Ulf Bjerre
    Foto: Ulf Bjerre
  • Fotograf: Emil Lütken
    Foto: Emil Lütken
Islandsk Rødben (Tringa totanus robusta) regnes ikke som en selvstændig art, men som en underart af Rødben (Tringa totanus).

Kendetegn

: Længde 27-29 cm (vores hjemlige Rødben måler 24-27 cm). En slank, langbenet og langnæbbet vadefugl, der er større end f.eks. rylerne. Benene er røde, næbbet tyndt og rødt på den inderste del. Den kan muligvis være vanskelig at bestemme i forhold til sjældnere arter af klirer og Brushane, men bl.a. den hvide vingebagkant er et godt kendetegn. Har desuden en hvid kile op i ryggen.

Alle dragter er brune uden den store variation. I vinterdragten er den således renere lys på bugen end i yngledragten (hvor den er groft mørkplettet), og ungfuglen har gullige fjerkanter på rygsiden. Benenes røde farve er klarest i yngletiden og udvikles først med alderen.

Stemme: Høres ofte og højlydt. Flugtkaldet er et skarpt jtu-hu-hu, og advarselskaldet og territoriestemmen er serier af kly-kly.

Islandsk Rødben
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Emil Lütken

Forveksling

: Hos ungfugle af Islandsk Rødben er benene blegere og ofte nærmest gule hvilket nærmer sig kendetegn på en sjælden nordamerikansk vader: Lille Gulbenet Klire der dog er slankere og finere bygget end Islandsk Rødben. Den har desuden relativt mindre hoved, længere gule ben og vingespidser, der når ud over halen. Overside i flugt ligner f.eks. Tinksmed, men den har længere ben.

Udbredelse

: Fuglen er talrig på Island med mindst 100.000 par, men meget fåtallig på Færøerne. På de skotske øgrupper er den almindelig mange steder.
Islandsk Rødben - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Uden for yngletiden trækker arten ud til kysten, og arten overvintrer fra Sydvestisland til Storbritannien og områderne ved Nordsøen. F.eks. på Færøerne mærkes dette træk tydeligt i april-maj og fra sidst i juli-september.

De skandinaviske fugle af Rødben overvintrer sydligere end Islandsk Rødben, og nogle af dem trækker så langt som til Vestafrika.

Tidsmæssig fordeling

af Islandsk Rødben baseret på Naturbasens observationer:
Islandsk Rødben - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Islandsk Rødben - månedlig fordeling

Biologi

: Samme som hos Rødben.

Islandsk Rødben er ikke nogen selvstændig art, men en underart af Rødben.

Levested

: Yngler omkring søer eller på fugtig, lavtliggende fjeldhede.

Siden 1930erne er større antal begyndt at overvintre her i landet - og i takt med mildningen af vinterklimaet i 1900-tallet har fuglene udvidet deres overvintringsområde østpå langs Nordsøens og Danmarks kyster. I de senere år er fuglene endda begyndt at optræde længere inde i den vestlige del af Østersøen.

Islandsk Rødben opholder sig også nogle andre steder end de Rødben, vi ellers ser her i landet. Hvor Rødben normalt foretrækker mudrede vige og andre vådområder (slikvader) med blød bund, ses de islandske fugle mest på sandede og stenede eksponerede kyster. Dette hænger bl.a. sammen med, at saltvand og bølgeslag holder kysten mere eller mindre isfri sådanne steder, og at der derfor er føde at hente i form af tanglopper, orm og andre smådyr. De islandske Rødben ankommer fra sidst i juli og trækker bort igen sidst i april.

Litteratur brugt til denne beskrivelse
Fuglene i Europa, Nordafrika og Mellemøsten v/Beaman m.fl., Gads forlag 1998.

Fugle i felten v/Mullarney m.fl., L&R 2000.

Fugle i Nordatlanten v/Sørensen og Bloch, Gads Forlag 1990.

Fuglene i Danmark v/Meltofte, Gyldendal 2002.

De senest indberettede arter i Naturbasen: