Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Jan Sørensen
    Foto: Jan Sørensen
  • Fotograf: Hanne Bertelsen
    Foto: Hanne Bertelsen
  • Fotograf: Henrik Baark
    Foto: Henrik Baark

Atlas

: Lancet-Vejbred overvåges i Atlasprojektet Danmarks Karplanter

Kendetegn

: Indtil meter høj. Rosetbladene er typisk indtil 25 cm lange, 3-7-strengede og lancetformede. De varierer fra helt eller næsten glatte (hyppigst) eller mere eller mindre hårede, en sjælden gang næsten lige så hårede som Dunet Vejbred. Skaftet er bladløst og tiltrykt håret: det er femkantet. Blomsterakset for enden af skaftet er i reglen ovalt til langt ægformet, men kan variere fra næsten kugleformet til cylinderformet. Det fremtræder mørkebrunt pga. blomsternes brune bægerflige; de gulhvide støvknapper stikker i blomstringstiden frem fra akset på de lange stilke. Blomsterne er uanseelige 4-talblomster med 4-fliget krone og 4 støvdragere. Frugten er en 3-4 mm lang kapsel (buddike) med 2 frø.
Lancet-Vejbred
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Mette Toni Madsen

Variation

: Lancet-Vejbred er yderst variabel m.h.t. bladenes og blomsterstandens form samt bladenes behåring. Undertiden skyldes ekstremt udseende galledannelse o.a. insektangreb. Individer med kun udviklede hunblomster (og rudimentære hanblomster) forekommer. Undertiden ses en ubeskrevet form med bredt lancetformede til smalt ægformede og stærkt hårede rosetblade; den nærmer sig da Dunet Vejbred i fremtræden, hvad bladene angår, men har Lancet-Vejbreds typiske blomsterstand.

Forveksling

: Når man er tæt på planten og sammenholder blomsterstand og bladform, er der ingen særlige forvekslingsmuligheder, selv om bladene i ekstreme tilfælde kan nærme sig Dunet Vejbreds i udseende. På afstand kan Lancet-Vejbred, når den har kugleformet blomsterstand, tages for f.eks. Hoved-Frytle (det omvendte er også tilfældet), men den afslører sig hurtigt ved nærmere betragtning.

Udbredelse

: Den er yderst almindelig på passende voksesteder landet over. Der er næppe mange danske græsplæner mere end et par år gamle, som ikke huser Lancet-Vejbred - med mindre de sprøjtes regelmæssigt med herbicider.
Lancet-Vejbred - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Lancet-Vejbred blomstrer maj-august, undertiden senere. Bladene er lette at finde i det meste af vækstsæsonen.

Tidsmæssig fordeling

af Lancet-Vejbred baseret på Naturbasens observationer:
Lancet-Vejbred - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Lancet-Vejbred - månedlig fordeling

Biologi

: En flerårig urt med vindbestøvning. Frøene spredes med vinden og indgår formentlig i frøpuljer.

Det latinske slægtsnavn Plantago er afledt af latin: planta = fodsål, som sigter til bladformen hos arter som Glat Vejbred. Det latinske artsnavn "lanceolata" betyder "lancetformet" og sigter til typiske blades form. Det danske slægtsnavn stammer tilbage fra middelalderen og sigter til, at arter som Glat Vejbred breder sig kraftigt ved veje og stier. Det danske artsnavn sigter tilsvarende til artens typiske bladform.

Levested

: Græsplæner, græsmarker, vejkanter, skråninger og andre soleksponerede steder med ikke for høj græsdomineret vegetation.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg, ISBN 87-02-02997-9)

Dansk Flora Signe Frederiksen, Finn N. Rasmussen og Ole Seberg (redaktion) ISBN: 87-02-03032-2

De senest indberettede arter i Naturbasen: