Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Jan Beyer-Jensen
    Foto: Jan Beyer-Jensen
  • Fotograf: Torben Overgaard
    Foto: Torben Overgaard
  • Fotograf: Jessica Carter
    Foto: Jessica Carter

Kendetegn

: Kropslængde op til 20 mm. De er som navnet antyder helt grå og oversiden af exoskelettet er nubret. De har et par tydelige følehorn som er leddelte. De er dorsoventralt fladtrykte og har syv kropssegmenter med hver et par ben. Det sidste benpars ydergrene peger bagud og er længere end bagkroppens spids. Forest på hovedet sidder tre afrundede spidser, man kan sige, at hovedet er krone-formet. Har to par hvide respirationsorganer på bageste, underste del af kroppen.
Grå Bænkebider
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Jessica Carter

Variation

: Kan nogle gange have en mørkeblå farve og i sjældne tilfælde orange eller albino. Der kan også forekomme kønsdimorfi, hvor hunnerne og unge individer er lysere og kan have et marmoreret udseende.

Forveksling

: Kan forveksles med andre bænkebidere såsom Glat bænkebider. Glat bænkebider er mere brunlig med lyse sider.

Udbredelse

: Grå bænkebider er meget almindelig i Danmark. Den er vidt udbredt i det centrale og vestlige Europa og har også koloniseret Nordamerika, Sydafrika og isolerede øer såsom Hawaii ved hjælp af menneskelig aktivitet.
Grå Bænkebider - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Arten ses det meste af året, hvis blot man går ud og vender en sten eller brækker et stykke bark af et dødt træ. Dog ses flest i marts-juni og september-november, hvor det er fugtigst.

Tidsmæssig fordeling

af Grå Bænkebider baseret på Naturbasens observationer:
Grå Bænkebider - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Grå Bænkebider - månedlig fordeling

Biologi

: Den Grå bænkebider er saprofage, det vil sige at de lever af døde, nedfaldne blade og lignende. Bænkebideren opfattes derfor som et nytte dyr, da den omsætter dødt organisk materiale til mineraler og kulstof.

De formerer sig det meste af året undtagen om vinteren. De har indre befrugtning med direkte sædoverførsel ved hjælp af primære parringsorganer, hvilket er den mest almindelige form for befrugtning blandt arthropoder. Hunnen parrer sig med flere forskellige hanner, hvilket resulterer i kuld af unger med forskellige fædre. Hunnen bærer de befrugtede æg i en udvendig, ventral rugepose kaldet marsupium, hvor ungerne gennemgår deres embryonale og larve udvikling. Selv efter udklækning kan hunnen bære rundt på ungerne. Bænkebidere har altså yngelpleje.

Grundet manglende vokslag i kutikulaen (et fællestræk for alle krebsdyr) kan bænkebidere ikke hæmme fordampning, hvilket tvinger dem til at leve i fugtige habitater. Dog kan man på meget fugtige, regnfulde dage se bænkebidere søge væk fra den våde jord. Dette skyldes at de kan optage for meget vand og derfor skal udskille overflødigt vand. En teori omhandlende det for store vandoptag er, at deres ionsammensætning gør, at de optager for meget vand i regnvejr i forhold til hvad de kan holde til. Eftersom de morfologiske og fysiologiske tilpasninger til livet på land er be...  Vis mere

Levested

: Grå bænkebider findes i næsten alle habitater. Der skal blot forekomme fugtige tilflugtssteder såsom døde træer, sten og andre skyggefulde steder.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Clay Sassaman Mating systems in Porcellionid isopods: Multiple paternity and sperm mixing in Porcellio scaber latr., 1978

M. R. Warburg Cost of breeding in Oniscid isopods: A partial review, 2011

Jonathan C. Wright and Michael J. ODonnell Osmolality and electrolyte composition of pleon fluid in Porcellio scaber (Crustacea, Isopoda, Oniscidea): Implications for water vapour absorption, 1991

Christian Schmidt and Johann Wolfgang Wägele Morphology and evolution of respiratory structures in the pleopod exopodites of terrestrial Isopoda (Crustacea,Isopoda, Oniscidea), 2001

D. L. Gunn The humidity reactions of the woodlouse, Porcellio scaber (Latreille), 1936

P. Broly J.-L. Deneubourg C. Devigne Benefits of aggregation in woodlice: a factor in the terrestrialization process?, 2013

www.porcellio.scaber.org...ps_ident

animaldiversity.org...

www.fugleognatur.dk/artintro...

De senest indberettede arter i Naturbasen:

Desmerurt
Desmerurt
Adoxa moschatellina
Tykakset
Tykakset Star
Carex riparia
Gulspurv
Gulspurv
Emberiza citrinella
Svirreflue
Svirreflue ubest.
Syrphidae indet.
Fugl
Fugl ubest.
Aves indet.
Mark-Ærenpris
Mark-Ærenpris
Veronica arvensis
Gransanger
Gransanger
Phylloscopus collybita
Vedbend-Ærenpris
Vedbend-Ærenpris
Veronica hederifolia ssp. ...
Svirreflue
Svirreflue ubest.
Syrphidae indet.
Gransanger
Gransanger
Phylloscopus collybita
Hulkravet
Hulkravet Kodriver
Primula veris
Sorthvid
Sorthvid Jordbi
Andrena cineraria
Rødhalet
Rødhalet Jordbi
Andrena haemorrhoa
Noctuidae
Noctuidae ubest.
Noctuidae indet.
Tidlig
Tidlig Hvepsebi
Nomada leucophthalma
Skov-Forglemmigej
Skov-Forglemmigej
Myosotis sylvatica
Kernebider
Kernebider
Coccothraustes coccothraus...
Skovblåfugl
Skovblåfugl
Celastrina argiolus
Rød
Rød Jordmide
Trombidium holosericeum
Svamp
Svamp ubest.
Fungi indet.
Bille
Bille ubest.
Coleoptera indet.
Almindelig
Almindelig Bærtæge
Dolycoris baccarum
Rød
Rød Kanttæge
Corizus hyoscyami
Læderløber
Læderløber
Carabus coriaceus
Tovinget
Tovinget Insekt ub...
Diptera indet.
Spindler
Spindler ubest.
Arachnida indet.