Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Wolle Badura
    Foto: Wolle Badura
  • Fotograf: Bjørn  Grøn
    Foto: Bjørn Grøn
  • Fotograf: Ingolf Petersen
    Foto: Ingolf Petersen

Svær at bestemme!

Hanner er svære at skelne fra andre jordbihanner, og korrekt bestemmelse kræver anvendelse af en nøgle samt detaljerede fotos eller belæg. Hunner er lettere at kende, men kan i felten forveksles med andre rødbrystede jordbihunner af samme størrelse.

Kendetegn

: Hunnens kropslængde er 7-11 mm, og hun er i toppen af mellemkroppen (thorax) rødbrun, mens hun på siderne og undersiden er gråhvid. Bagkroppen (abdomen) er primært sort med tydelig punktering på nær spidsen, som er rødbrun, heraf navnet Rødhalet jordbi. Bagbenene er orange med orange behåring. På hovedet har hunnen lidt hvid behåring. Hunnen har sort brystparti, som er tydeligt punkteret. Hunnen er en del større end hannen.

Hannen er en del lysere end hunnen og kan virke grå og næsten hvid i farven. Hannens hoved er sort og behåret. Hårene er gulbrune. Bagkroppen er sort og skinnende samt let punkteret. På de forreste led vil der være gul til næsten hvid kort behåring, hvorimod hårene på de bageste led er længere og mere brunlige.

Mundskjoldet (clypeus) er både hos han og hun groft punkteret og skinnende. Antennerne er sorte. Vingerne er hos både hanner og hunner meget svagt farvet og har rødbrune årer. Som alle jordbier har vingerne 3 cubitalceller, hvor den 1. er den største og den 2. er den mindste.

Rødhalet Jordbi
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Jonas Lutz

Variation

: Hannens farve kan variere fra grå til nærmest hvid.

Forveksling

: Hannen kan være meget svær at skelne fra andre gravebier, da den ikke har specielle kendetegn. Den røde halespids hos hunnen kan til tider være svær at få øje på, og ses denne ikke, kan den forveksles med jordbier af samme størrelse, bl.a. Rødbrystet jordbi (Andrena clarkella)

Udbredelse

: Arten er almindelig i hele landet og findes i det meste af Europa.
Rødhalet Jordbi - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Rødhalet jordbi ses fra midt i marts og frem til slutningen af juni. Ofte vil man først kun se hunner, og senere, som regel i april,kommer hannerne frem.

Tidsmæssig fordeling

af Rødhalet Jordbi baseret på Naturbasens observationer:
Rødhalet Jordbi - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Rødhalet Jordbi - månedlig fordeling

Biologi

: Rødhalet jordbi samler primært pollen på pil og mælkebøtte men er også observeret på en lang række andre planter. Grunden til, at den ofte ses på pil og mælkebøtte, er formentlig, at disse blomstrer tidligt på sæsonen.

Midt på sæsonen samles hannerne i grupper, hvorefter de patruljerer områder med blomster tæt på hunnernes reder, således at de kan parre sig med hunnerne. Når parringen har fundet sted, dør hannen. Hunnen lægger sine æg i en jordhule, som hun har gravet i løs sandjord. Hulen er forsynet med sidegange, hvor cellerne med æg anbringes sammen med store mængder pollen, hun har samlet ind som forråd til afkommet. Når hunnen har opfyldt sin opgave, dør hun. Når æggene klækkes, vil larverne leve af den indsamlede pollen. Sidst på sommeren forpupper larven sig, og den voksne bi kommer ud af puppen og lever i jordhulen vinteren over. Den kommer først frem det følgende forår, så denne art har kun en generation pr. år. Hunnerne er ofte solitære, har deres reder alene og bygger ikke, som den klassiske bi, samfund med dronning, arbejdere og droner.

Jordbier er generelt fredelige, men bliver man stukket af en jordbi, vil stikket kun være svagt giftigt og næsten smertefrit.

Levested

: Rødhalet jordbi findes i mange forskellige habitater men ses ofte i haver, parker og på legepladser. Den ses også i det åbne land, i skovbryn og langs skovstier.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Banaszak-Cibicka, W. & Zmihorski, M., 2011. Wild bees align an urban gradient: winners and losers. Journal of Insect Conservation., Volume 16, Issue 3, 331-343.

Barrows, E.M., 1978. Male behavior Andrena erigeniae (Hymenoptera: Andrenidea) with comparative notes. Journal of the Kansas Entomological Society, 51(4), 798-806.

Dingemans-Bakels, F. N., 1972. The pollen-collecting activities of some andrenid bees. Zoologische Mededelingen Rijksmuseum van Natuurlijke Historie te Leiden 47, 465-467

Jørgensen, L. 1921, Bier, Danmarks Fauna, G.E.C. Gads Forlag København, 25. 119-120

Schmid-Egger, C. & Scheuchl, E., 1997. Illustrierte Bestimmungstabellen der Wildbienen Deutschlands und Österreichs. Band III, Andrenidae.

www.mj-2003.dk...andrena_haemorrhoa

www.naturespot.org.uk...early-mining-bee

www.gardensafari.net...andrena_haemorrhoa

pollinators.biodiversityireland.ie...Simple-guide-to-solitary-bees-in-Ireland_part-4_Andrena-females-2013.pdf

De senest indberettede arter i Naturbasen: