Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Peter Nielsen
    Foto: Peter Nielsen
  • Fotograf:  Peter Nielsen
    Foto: Peter Nielsen
  • Fotograf: Thomas  Kehlet
    Foto: Thomas Kehlet

Kendetegn

: Længde 11½-13½ cm. En gråbrun sanger med lys hvidlig underside og klar kontrast under øjet til hvid strube. Ansigtsudtrykket er dystert, forstærket af mørk tøjle. Fuglen forveksles lettest med Tornsanger, der er en anelse større og har varm rødbrun vinge i stedet for mat gråbrun. Både benfarve og irisfarve er mørkere gråbrun end hos Tornsanger. Næb kort og mørkt med lysere blågrå basis. Især om efteråret er ørepartiet særligt mørkt, og det understreger forskellen mellem gråt og hvidt i hovedet. Halen er grå med smalle, hvide sider.

Ungfuglen ligner de gamle. Den har dog lysere øjne (pupillen ses tydeligt) og tydelig lys øjenbrynsstribe. Desuden har den grå farve på hovedet en brun tone.

Lever ikke så skjult som flere af de andre Sylvia-arter og er modsat disse meget tillidsfuld. Alligevel lever den en meget diskret tilværelse sådan at man ikke ser meget til den på ynglestedet- dog viser den sig jævnligt, selv nær mennesker.

*

Stemme: Den har et kort smækkende kald som andre af slægtningene (lyder som klip med en hæksaks - eller som to småsten, der klikkes mod hinanden). Sangen er en karakteristisk tør, klaprende rulning (8-11 slag) i samme tonehøjde – ”tell-tell-tell-tell-tell”, der evt. indledes med lave gnidrede toner. Remsen er kraftig (langsommere end Gærdesmuttens).

Den har ikke sangflugt som Tornsanger, men synger inde fra buskadset.

Jizz: Lille gråbrun fugl, der synger en kort klaprende og klangløs remse i samme tonehøjde – kan være en Gærdesanger.

Gærdesanger
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Peter Nielsen

Forveksling

: Kan forveksles med Tornsanger

Udbredelse

: Der findes 160.000 par i Danmark. Sverige og Finland har en bestand på mellem 150.000 og 300.000 par. I Norges har den en ret begrænset udbredelse og tallet ligger mellem 10.000 og 100.000 par.

I det øvrige Europa yngler Gærdesangeren mod vest til England og Frankrig, mod syd til Middelhavsområdet. Østover strækker yngleområdet sig langt ind i Asien og når Mongoliet.

Gærdesanger - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Fuglen ankommer fra vinterkvartererne i tropisk Afrika midt i april og frem til midt i maj. Trækgæster på vej nordover ses til midt i juni.

De danske ynglefugle forlader landet i august/september. Fugle fra nordlige bestande ses i maksimum antal i sidste halvdel af august og passerer frem til først i oktober.

Tidsmæssig fordeling

af Gærdesanger baseret på Naturbasens observationer:
Gærdesanger - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Gærdesanger - månedlig fordeling

Biologi

: Yngler (som alle andre sangere) første gang 1 år gammel. Den placerer sin rede i tæt buskads, gerne 1-1½ meter over jorden. De 4-6 æg lægges ofte sidst i maj og udruges af begge mager på 10-11 dage. Ungerne forlader reden 11 dage gamle. Lægger ofte to kuld pr. sæson.

Lever af diverse insekter, som fuglen tager i buske og træer. Drikker desuden nektar og æder om efteråret – som typisk for Sylvia-sangerne – en del bær.

Levested

: Findes i løvskovenes bryn og lysninger, hvor disse har tætte buske. Desuden i yngre, lave nåleskove, i markhegn, parker og haver. Er den mest almindelige sanger i danske haver (– den burde rettelig have heddet Havesanger).
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Fugle i felten v/Mullarney m.fl., L & R, 2004.

Nordens fugle v/Génsbøl, Gyldendal 2006.

De senest indberettede arter i Naturbasen: