Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Ida Lindquist
    Foto: Ida Lindquist
  • Fotograf: Evy Lindenborg
    Foto: Evy Lindenborg
  • Fotograf: Lars J Larsen
    Foto: Lars J Larsen

Atlas

: Spøjs Løg overvåges i Atlasprojektet Danmarks Karplanter

Kendetegn

: Spøjs Løg bliver ca. 30 cm. høj.

Blomsterstanden består af et antal grønlige yngleløg og sædvanligvis en enkelt, sjældnere 2, langstilket blomst. Hele blomsterstanden er omgivet af 2-4 hvælvede svøbblade.

Stænglen er mere eller mindre 3-kantet og er for neden omgivet af et enkelt grundstillet blad der svøber sig om det nedre af stænglen og er omtrent af længde med denne. . Bladet er 2-3 cm. bredt og næsten but, og med en køl på bagsiden.

Planten har en ikke særlig stærk hvidløgslugt, omtrent som Kinaløg.

Løget er kugleformet.

Spøjs Løg
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Ida Lindquist

Forveksling

: Blomsterstanden med den enlige blomst, der sidder mellem de grønne yngleknopper er ret karakteristisk.

Rams-Løg mangler yngleknopper og har en mangeblomstret stand og flere, meget bredere blade.

Udbredelse

: Den er endnu ret sjælden som forvildet og naturaliseret i Danmark, men er utvivlsomt under udbredelse.

Spøjs Løg er oprindelig i bjergegne i Iran og Kaukasus. Den er forholdsvis tit plantet i haver og parker. - I andre lande er den berettet at kunne optræde invasivt, f.eks. i Storbrittanien. - Det er endnu ikke - med få undtagelser - noget større problem i Damark, men det kan ændre sig med klimaændringerne m.v.

Spøjs Løg - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Planten blomstrer i april-maj. Bladene visner forholdsvis hurtigt efter blomstringen, hvorefter stænglen lægger sig hen ad jorden, og yngleløgene kan drysse af og spire til nye planter i lidt afstand fra moderplanten.

Tidsmæssig fordeling

af Spøjs Løg baseret på Naturbasens observationer:
Spøjs Løg - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Spøjs Løg - månedlig fordeling

Biologi

: En flerårig urt med insektbestøvning af blomsterne. Som for flere andre løgarter er den vegetative formering med yngleløg den almindeligste,

Etymologi:

Artsnavnet paradoxum - paradoksal, "underlig", "afvigende", sigter til blomsterstanden med den altid enlige blomst, der stikker frem mellem de grønne yngleløg. Det danske designede artsnavne "Spøjs-" er et forsøg på at oversætte det latinske artsnavn.

Kulinarisk: planten, især yngleløgene, skal kunne spises og anvendes bl.a. i pesto på linje med Vild Løg. Nogle kilder beretter om, at folk har fået ondt i maven ved indtagelse af større mængder.

Levested

: Gamle haver, landsbyer, parker, bynære skove.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg, ISBN 87-02-02997-9)

De senest indberettede arter i Naturbasen: