Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Ken Jensen
    Foto: Ken Jensen
  • Fotograf: Peter Nielsen
    Foto: Peter Nielsen
  • Fotograf: Klaus Bek Nielsen
    Foto: Klaus Bek Nielsen

Kendetegn

: Længde 13-14,5 cm, vingefang 20-24 cm. En slank, rødhalet fugl (den røde stjert), der typisk sidder opret, frit fremme med nervøst dirrende hale (som fik den elektrisk stød) eller foretager korte udfald efter flyvende insekter. Det er en af vores mest farvestrålende småfugle. Kendes i alle dragter på rustrød overgump og hale (de centrale fjer dog gråbrune).

Han har sort ansigt og strube, hvid pande, skifergrå ryg og isse og orangerødt bryst og flanke. Om efteråret er strubefjer hvidkantede og dragten er mere uklart farvet.

Hun er gråbrun på oversiden, gulbrun på undersiden med orangetonede flanker og hvid strube.

Ungfuglen har brun, skællet dragt omtrent som Rødhals, og kendes på halens røde farve.

Hunner og ungfugle kendes fra tilsvarende dragter hos Husrødstjert på blegere brune farver og på hvid strube.

Stemme: Sangen indledes med en høj tone; dernæst kommer en 5-6 mere fyldige og dybere lyde (hiii-dy-dy-dy-dy-dy) og endelig en kort kvidren. Kaldet er et løvsangeragtigt hooeet (men mere sugende), ofte fulgt af 2 korte smæk: hooet tek-tek (undertiden blot et hårdt tek), især fra rastende fugle. Rødstjerthannen er blandt de tidligste morgensangere. Den begynder at synge, længe før det bliver lyst, ca. 1,5 time før solopgang.

Rødstjert
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Henrik Thomsen

Forveksling

: Husrødstjert

Udbredelse

: Rødstjerten er en ret ny ynglefugl i DK. Den blev første gang registreret ynglende i Vendsyssel i 1863.

Arten er mest almindelig på Øerne og i Øst- og Sønderjylland. Der skønnes at være 36.000 par i DK. Sverige huser 100.000-300.000 par, Norge 50.000-500.000 og Finland 500.000-700.000. Herudover yngler arten i samtlige andre lande i Europa (undtagen Irland), spredt i Nordvestafrika samt i Sibirien og nordlige Asien mod øst til Baikalsøen.

Rødstjert - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Arten er langdistancetrækker og overvintrer i Sahelzonen syd for Sahara samt omkring Nilen i Østafrika. Den ankommer til DK medio april/maj og forlader atter landet medio aug./sept. Et stort træk af fennoskandinaviske fugle går over DK om foråret frem til medio juni, om efteråret til primo okt.

Ringmærkningen fortæller, at den længstlevende fugl blev 10 år og 3 mdr. Fuglen blev ringmærket som ungfugl i september 1989 og blev aflæst i Marokko i oktober 1999.

Tidsmæssig fordeling

af Rødstjert baseret på Naturbasens observationer:
Rødstjert - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Rødstjert - månedlig fordeling

Biologi

: Yngler første gang 1 år gammel. Den yngler parvis i territorier. Reden placeres i et hult træ, en redekasse e.l. De 5-7 æg lægges i maj og udruges af hunnen på 13-14 dage. Hannen er dog set hjælpe til, hvilket er højst usædvanligt for drosselfugle. Ungerne forlader reden 14-17 dage gamle. To kuld årligt forekommer, men ikke almindeligt.

Føde: Lever af insekter (insekter og edderkopper), der enten tages i træernes løv eller på jorden. Specielt hannen fanger også insekter i luften. Tager om efteråret også en del bær.

Levested

: Yngler i ældre parkagtig løv- og blandskov, men forekommer også i parker og større haver med gamle træer eller i haver, hvor der er opsat redekasser.

Arten kan imidlertid også yngle i jordhuller eller skjult under en busk. I Finland opdagede man overraskende, at 9 ud af 10 rødstjerter i de midtfinske skove havde rede under jordoverfladen. Rederne var bygget ind under den overhængende græstørv, hvor jorden var skredet ned fra skrænter. Dette viser, at fugle er dynamiske væsener, der udnytter de muligheder, som opstår lokalt. Rederne under græstørven var både godt skjult og næsten utilgængelige for rovdyr (jfr. Meltofte).

Litteratur brugt til denne beskrivelse
Fugle i felten, v/Mullarney m.fl., L&R 1999

Fuglene i Europa, Nordafrika og Mellemøsten, v/Beaman m.fl., Gads Forlag 1998

Nordens Fugle, v/Génsbøl, Gyldendal 2006

Dansk Trækfugleatlas. Forlaget Rhodos og Zoologisk Museum, København 2006

Fuglene i Danmark, v/Meltofte, Gyldendal 2002

De senest indberettede arter i Naturbasen:

Guldnælde
Guldnælde
Lamiastrum galeobdolon
Nikkende
Nikkende Fuglemælk
Ornithogalum nutans
Plante
Plante ubest.
Plantae indet.
Nellikegnaver
Nellikegnaver
Hypera arator
Rudetæge
Rudetæge
Syromastus rhombeus
Korthåret
Korthåret Frøtæge
Stygnocoris fuligineus
Pindsvinebille
Pindsvinebille
Hispa atra
Dværgsandløber
Dværgsandløber
Harpalus pumilus
Ertsfarvet
Ertsfarvet Hjertes...
Cardiophorus asellus
Skinnende
Skinnende Møggraver
Onthophagus coenobita
Brunbenet
Brunbenet Klitstum...
Hypocaccus metallicus
Snog
Snog
Natrix natrix
Markfirben
Markfirben
Lacerta agilis
Rødpelset
Rødpelset Jordbi
Andrena fulva
Skovvejbi
Skovvejbi
Halictus rubicundus
Knopsvane
Knopsvane
Cygnus olor
Strand-Karse
Strand-Karse
Lepidium latifolium
Rød
Rød Tvetand
Lamium purpureum
Mirabel
Mirabel
Prunus cerasifera
Blå
Blå Oliebille
Meloe violaceus
Skovvejbi
Skovvejbi
Halictus rubicundus
Kæbeløber
Kæbeløber
Stomis pumicatus
Bomlærke
Bomlærke
Emberiza calandra
Stor
Stor Flagspætte
Dendrocopos major
Bille
Bille ubest.
Coleoptera indet.
Sydflagermus
Sydflagermus
Eptesicus serotinus