Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Ingrid Jelbech
    Foto: Ingrid Jelbech
  • Fotograf: Karsten Keibel
    Foto: Karsten Keibel
  • Fotograf: Britta Nyvang
    Foto: Britta Nyvang

Atlas

: Mirabel overvåges i Atlasprojektet Danmarks Karplanter

Kendetegn

: Dennes arts danske navn er egentlig Kirsebærblomme, men nogen forsøger at indføre navnet Myrobalan. I 1800-tallet var "Mirabel" navnet på en sort af Blomme fra Syrien, men dette har rykket sig. Artens internationale navn er sommetider Prunus divaricata.

Stor busk eller et lille træ på indtil 8 meters højde. De unge kviste er glatte, dvs. fuldstændig hårløse! Desuden er de gerne rødbrune på solsiden og grønne på skyggesiden (altså af kvisten - IKKE af træet).

Bladene er ægformede (eller sjældent omvendt ægformede) og svagt tilspidsede, 4-8 cm lange og ofte næsten glatte på undersiden bortset fra lidt behåring på strengene; specielt er der ofte tydelige og kraftige hår på siderne af midternerven i bladets nedre halvdel. Bladranden er buttandet.

Blomsterne sidder enkeltvis eller helst 2-3 sammen på hårløse stilke; de er velduftende og springer ud inden løvspring.

I reglen kan man finde grentorne, især på vildskud fra stammen; samt på stødskud. Arten danner normalt ingen rodskud. Finder man en "Mirabel" med sådanne, er den busk sandsynligvis en artshybrid med enten Slåen eller Kræge. Dette skal undersøges nærmere.

Frugterne er stenfrugter og er enten helt kugleformede eller ovale med antydning af spids, 1,5-3 cm lange. Skindet kan have mange farver og er ofte fint prikket, men aldrig tydeligt dugget. Blålige frugter findes kun undtagelsesvis (muligvis udelukkende hos hybrider?). Frugternes smag er meget variabel og går fra behageligt sødt og blommeagtigt til hyppigst med en melet-vandet, ret kedelig eller endda ubehagelig smag.

Mirabel
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Kirsten D. Nielsen

Variation

: Der kan være betydelig variation i bladenes bladundersidebehåring (fra helt glatte til tydeligt hårede på bladstrengene) og i bevæbningen med grentorne.

Frugternes variation er uden ende, bortset fra at de vistnok aldrig er blåduggede. Ellers kan de ligne små udgaver af blommer til forveksling.

Forskelligt navngivne sorter med purpurfarvede til mørkerøde løvblade og/eller lyserøde kronblade plantes af og til - disse kan forvilde, men er ikke frørene.

Adskillelse imellem Mirabel og de gammeldags sorter af Blomme/Kræge er vist nok umulig. Hvorledes er arten Blomme opstået? Kræge kan være opstået ud fra den meget hårede, sydøsteuropæiske underart af Slåen - krydset med den lokale udgave af "Mirabel".

Hybriden imellem Slåen og Mirabel ser ud til at opstå spontant i det danske landskab. Den er sjælden, men kan erkendes.

Forveksling

: Der er række væsentlige forvekslingsmuligheder i slægten.

Blomme, Kræge og Sveske-Blomme har gerne hårede unge grene (hos Sveske-Blomme dog kun sparsomt hårede); de har alle spredt håret bladunderside, som ikke kun er håret på strengene. Mange moderne sorter af Blomme har dog fuldstændig hårløse kviste. Det er således næppe muligt, at adskille arten Blomme i bredeste forstand fra arten Mirabel.

Slåen har de unge grene ganske fint korthårede (lup!). Desuden har den småt og skarpt savtakkede, smalt ovale blade, som har en spredt håret underside. Slåen har en langt kraftigere bevæbning med grentorne end Mirabel. Slåen danner masser af rodskud. Og den har tydeligt mindre og langt mere tætsiddende blomster end Mirabel.

Hybriden imellem Mirabel og Slåen plantes ikke, men opstår spontant i Danmark. Den er en tydelig mellemting, men ganske sjælden. Se kommende beskrivelse.

Almindelig Hæg, Glansbladet Hæg og Weichsel mangler grentorne og har blomster i klase; de lugter alle af bittermandelolie (amygdalin), når man kradser i barken.

Udbredelse

: Mirabel er almindelig i Østdanmark, men aftager i hyppighed mod vest i Jylland. Den findes dog stort set i alle (96,5%) af AFDs ruder på 25 kvadratkilometer.

Det er bemærkelsesværdigt, at Mirabel er sparsom eller fraværende i Sverige/Skåne, i alt fald er den ikke medtaget i Den Virtuella Floran.

Mirabel - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Arten blomstrer gerne i marts-april. Dog i milde vintre undtagelsesvis allerede før jul. Løvspring i løbet af april eller først i maj.

Tidsmæssig fordeling

af Mirabel baseret på Naturbasens observationer:
Mirabel - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Mirabel - månedlig fordeling

Biologi

: Insektbestøvning og dyrespredning ved at frugterne ædes af pattedyr og fugle.

Levested

: Havehegn, markhegn, krat, skovbryn, overdrev, gamle brakmarker o.l.

Mirabel er ganske almindelig som ægte selvsået og naturaliseret ude i det danske landskab. Hvilket må være sket i løbet af 1900-tallet. For i anden halvdel af 1800-tallet var den kun registreret som temmelig sjældent plantet ude i det åbne land.

Litteratur brugt til denne beskrivelse
Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg, ISBN 87-02-02997-9)

Stace, C.A.: New Flora of the British Isles. 3. udg. fra 2010. Cambridge.

De senest indberettede arter i Naturbasen: