Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Jørgen Dam
    Foto: Jørgen Dam
  • Fotograf: Torben Andersen
    Foto: Torben Andersen
  • Fotograf: Torben Andersen
    Foto: Torben Andersen

Kendetegn

: Knopsvanen er Danmarks nationalfugl. Den har en kængde på 145-160 cm og et vingefang 220-240 cm. Vægten kan være op til 16 kg og dermed er knopsvanen Danmarks tungeste fugl. Næbbet er tydeligt rødt og med en sort knop nær panden ved næbbasis. Når svanen svømmer har den halsen bøjet i en S-form. Halen holdes løftet fra vandoverfladen og er relativ lang og spids. De juvinile (ungerne) er gråbrune i fjerdragten. Når knopsvanen flyver giver vingeslagene en syngende lyd der kan høres på lang afstand.
Knopsvane
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Per Schans Christensen

Forveksling

: Knopsvanen kan forveksles med sangsvane og pibesvane. Disse har dog gult og sort næb og er uden pandeknop.

Udbredelse

: Knopsvanen er udbredt og almindelig i hele landet.
Knopsvane - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Knopsvanen er den mest almindelige danske svane og kan ses hele året. Om vinteren kommer tusinder af trækgæster til landets lavtvandede kystområder og Danmark er derfor et af de vigtigste områder for knopsvanen.

Tidsmæssig fordeling

af Knopsvane baseret på Naturbasens observationer:
Knopsvane - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Knopsvane - månedlig fordeling

Biologi

: Knopsvanen lever af vandplanter. I juli-august fælder den sine svingfjer og er i 6-7 uger ikke i stand til at flyve. I denne prriode er det vigtigt for fuglene at have uforstyrrede vandflader med rigeligt føde. Pandeknoppens størrelse er bestemt af mængden af føde og bestemmer den sociale rangorden. Fugle med størst knop har lettest ved at finde en mage.

Levested

: Knopsvanen yngler i lavtvandede fjorde, kyster, søer og moser. Når fuglene fælder deres svingfjer i juli-august og i hele vinterhalvåret lever knopsvanerne i store flokke i lavvandede kystområder med ålegræs, havgræs og anden vegetation.

Trusler

: Menneskelige forstyrrelser i fældeog vinterperioden. Mindre føde (vandplanter) i lavtvandede områder på grund af tilførslel af næringsstoffer som hæmmer vandplanternes vækst.

Bevaringstiltag

: Knopsvanen er følsom i fældeperioden hvor den ikke kan flyve, samt om vinteren. Derfor er det vigtigt at sikre uforstyrrede fælde- og fourageringsarealer. Desuden kan arten hjælpes ved at begrænse udledningen af næringsstoffer og dermed sikre fødeudbuddet.

De senest indberettede arter i Naturbasen:

Stær
Stær
Sturnus vulgaris
Taffeland
Taffeland
Aythya ferina
Kirsebær-Kornel
Kirsebær-Kornel
Cornus mas
Ravn
Ravn
Corvus corax
Egern
Egern
Sciurus vulgaris
Satellitugle
Satellitugle
Eupsilia transversa
Gotisk
Gotisk Forårsugle
Orthosia gothica
Broget
Broget Forårsugle
Orthosia incerta
Rødgul
Rødgul Forårsugle
Orthosia cerasi
Husmoderugle
Husmoderugle
Scoliopteryx libatrix
Almindelig
Almindelig Månemåler
Selenia dentaria
Engjæger
Engjæger
Pardosa amentata
Sørgekåbe
Sørgekåbe
Nymphalis antiopa
Skovmus
Skovmus
Apodemus sylvaticus
Blåbærugle
Blåbærugle
Conistra vaccinii
Bøgeprydvinge
Bøgeprydvinge
Diurnea fagella
Blåbærugle
Blåbærugle
Conistra vaccinii
Gransanger
Gransanger
Phylloscopus collybita
Stor
Stor Flagspætte
Dendrocopos major
Blå
Blå Oliebille
Meloe violaceus
Blåmejse
Blåmejse
Cyanistes caeruleus
Stillits
Stillits
Carduelis carduelis
Fugl
Fugl ubest.
Aves indet.
Egern
Egern
Sciurus vulgaris
Vandreskøjteløber
Vandreskøjteløber
Limnoporus rufoscutellatus
Stor
Stor Flagspætte
Dendrocopos major