Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Thomas Eske Holm
    Foto: Thomas Eske Holm
  • Fotograf: Ole Martin
    Foto: Ole Martin
  • Fotograf: Jørgen Bjerring
    Foto: Jørgen Bjerring

 Figur

Kendetegn

: Længde 12-14 cm. En kvik, spinkel lille, BRUNLIG, TRÆKLATRENDE FUGL. Kendes let fra spætter og Spætmejse på størrelse, TYNDE, BUET NÆB OG BRUN/HVIDE FARVER. Hoved og ryg er brune med hvide pletter, ØJENBRYNSSTRIBE BRED OG HVID. Overgump og hale er rødbrune. UNDERSIDEN ER HVID. Af de to vingebånd ses det ene tydeligt i flugten.

Klatrer rykvist op ad stammerne i spiraler. Efter den har inspiceret stammen for insekter, flyver den i flagrende flugt over til bunden af det næste træ og fortsætter. Nu og da forkynder den sin tilstedeværelse med højlydte, skærende zrriht eller zieet. Fuglen er i reglen meget tillidsfuld, men kommer man den for nær, bliver den på modsatte side af stammen.

Træløberen optræder i reglen alene, men i vintertiden holder den også tit sammen med mejser. Den er diskret både i udseende og adfærd. Man bliver derfor hyppigst opmærksom på den, når den bruger sin stemme.

Stemme: Sangen er 1-2 nedgående figurer, der ligner en hurtig Løvsanger, men har en skarpere, blåmejseagtig tone. Sangen ender med et klart, tretonet siuih, som afsluttende krølle. Lokkekaldet er et højt og tyndt, let skælvende tsreee, der lyder som svagt solsortekald. Flere andre kald, bl.a. et højt, skarpt tsee, der kan udstødes i korte serier på op til 5-10 kald. Flugtkaldet er et skarpt, fuglekongeagtigt si.

JIZZ: En ...  Vis mere
Træløber
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Nicki Justenborg

Forveksling

: Korttået træløber. Hos Træløber ses LIDT KORTERE NÆB, og i N Eruopa HVIDERE UNDERSIDE, BREDERE HVID ØJENBRYNSSTRIBE og TYDELIGERE, HVIDE PRIKKER PÅ ISSE OG RYG. Små forskelle i vingemønstre hos Træløber som et stort hak i vingebåndet, der danner sort, ret vinkel hos Korttået Træløber som jævne trappetrin langs vingebåndets kanter.

Hvis de hvide felter ud mod halespidsen falder med regelmæssig afstand (som perler på en snor), er det Korttået Træløber. Falder de sådan, at der er større afstand mellem de øverste og så den nederste, er det Træløber.

I grafisk form:

KT: x x xxx

T: x xxxx

Her er i øvrigt en tråd, hvor adskillelsen af artskendetegn på de to arter har været drøftet: www.fugleognatur.dk/gallery...

På dette link ses vingeforskellene på de to arter: www.fugleognatur.dk...show_message

Her ses et foto af en klokkeklar Træløber (se evt. billedkommentaren): www.fugleognatur.dk/gallery...

Udbredelse

: Findes over det meste af Europa bortset fra Spanien. I Danmark forekommer den almindeligt i løvskove og parker og mere spredt i ældre nåleskove. Den samlede danske ynglebestand er vurderet til ca. 33.000 par. Den forekommer i hele landet, men med huller i udbredelsen i Vest- og Nordvestjylland, hvor der mangler egnede levesteder.
Træløber - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: De danske fugle er standfugle. Danmark gæstes i vinterhalvåret af fugle fra Skandinavien i perioden okt./nov.-april.

Tidsmæssig fordeling

af Træløber baseret på Naturbasens observationer:
Træløber - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Træløber - månedlig fordeling

Biologi

: Reden anbringes typisk i hulrummet bag et stykke løs bark. Da der ofte mangler muligheder for denne placering, anvender fuglen også div. revner i træer og går villigt i specielfremstillede redekasser. De 4-8 æg lægges fra pr. maj og udruges af hunnen på 14-16 dage. Ungerne bliver i reden, til de er 15-17 dage gamle. Lægger ofte to kuld pr. år.

Lever fortrinsvis af insekter, edderkopper og mejere, men tager også en del frø.

Levested

: Træffes typisk i ældre løvskov, men forekommer også i et vist omfang i ældre, ret åben nåleskov.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Fuglene i Europa, Nordafrika og Mellemøsten v/Beaman m.fl., Gads Forlag 1999. (Figur 1 citeres herfra)

Fugle i felten v/Mullarney m.fl., L & R, 2004

De senest indberettede arter i Naturbasen:

Grønbenet
Grønbenet Rørhøne
Gallinula chloropus
Mistelten
Mistelten
Viscum album
Skarv
Skarv
Phalacrocorax carbo
Dompap
Dompap
Pyrrhula pyrrhula
Skovskade
Skovskade
Garrulus glandarius
Tårnfalk
Tårnfalk
Falco tinnunculus
Fiskehejre
Fiskehejre
Ardea cinerea
Sjagger
Sjagger
Turdus pilaris
Gærdesmutte
Gærdesmutte
Troglodytes troglodytes
Måge
Måge ubest.
Laridae indet.
Rødhals
Rødhals
Erithacus rubecula
Gråand
Gråand
Anas platyrhynchos
Krikand
Krikand
Anas crecca
Firebåndet
Firebåndet Blomste...
Leptura quadrifasciata
Hættemåge
Hættemåge
Chroicocephalus ridibundus
Cantharis
Cantharis pellucida
Topmejse
Topmejse
Lophophanes cristatus
Birke-Spejlporesvamp
Birke-Spejlporesvamp
Inonotus obliquus
Blisgås
Blisgås
Anser albifrons
Troldand
Troldand
Aythya fuligula
Råge
Råge
Corvus frugilegus
Hættemåge
Hættemåge
Chroicocephalus ridibundus
Knudret
Knudret Skållav
Xanthoparmelia loxodes
Tidlig
Tidlig Rødtop
Odontites vernus
Oksetunge
Oksetunge
Fistulina hepatica
Knopsvane
Knopsvane
Cygnus olor