Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Jens Faurbye
    Foto: Jens Faurbye
  • Fotograf: Jesper  Rasmussen
    Foto: Jesper Rasmussen
  • Fotograf:  Peter Nielsen
    Foto: Peter Nielsen

 Figur

Kendetegn

: Længde 10-12 cm. Ligner Løvsanger, men har rundere hoved, smallere næb og kortere vinger. Kendes lettest på sangen og de MØRKEBRUNE eller GRÅSORTE (sjældnere lysere brune) ben. Er mattere og mørkere end Løvsanger. Hos hjemlige ynglefugle (P.c.collybita) er oversiden grønbrun (nu og da med lidt grønnere overgump), undersiden gråhvid med varierende gule og beige indslag på strube og bryst, om efteråret tit med tydeligere beigebrune brystsider end Løvsanger. Ansigtet ret mørkt med svag, lys øjenbrynsstribe og tydeligere, lys øjenring. Næbbet er mørkt og tyndt.

Slår ofte med vinger og hale når den hopper rundt i vegetationen (ikke kendt hos Løvsanger).

*

Stemme: Kald et blødt, let opadgående ”heiT” med betoning på slutningen; varierer noget, og kan minde om Løvsangers, men er svagere end dennes. Sang et roligt og taktfast 2-3-tonet, tikkende ”silt sylt sylt sult silt silt sylt…” af lang, ofte 10-30 sek. varighed, i ”metronomrytme”. Om foråret tit indledt eller vekslende med dæmpede ligesom nervøse ”perre perre”.

Synger tidligere og senere på året end øvrige sangere.

Jizz: Livlig og tillidsfuld grønlig sanger, der synger et rytmisk, gentaget ”tjif-tjaf” (metronomrytme) – er en Gransanger.

Gransanger
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Carsten Holm Clausen

Variation

: Flere racer forekommer. De mørkeste og bruneste findes i SV Europa. Trækgæster fra Skandinavien (CP.c.abietinus) har lidt mere grå- eller bruntonet overside. Østlige fugle er mere grålige, har ofte tydeligere lys øjenbrynsstribe og vingebånd (langt og svungent i modsætning til Lundsangers) samt overvejende sorte næb og ben. Den sibiriske race (P.c.tristis) mangler helt gult i dragten, men kan kun bestemmes med sikkerhed i hånden

Forveksling

: Løvsanger, Lundsanger.

Udbredelse

: Er i Danmark udbredt over hele landet. I Vest- og Nordjylland er der dog ofte længere mellem ynglepladserne.

Skønnet ynglebestand i Danmark er 240.000 par.

Gransanger - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Gransangeren er den tidligst ankommende af de små sangere. Den kan iagttages her i landet allerede sidst i marts.

Forårstræk ses i Danmark frem til ult. april/pr. maj. Efterårstrækket foregår i perioden ult. aug./med. nov. med max. ult. sept./med. okt.

Overvintrer omkring Middelhavet og delvis syd for Sahara, i V og S Europa stand- eller strejffugl. Meget sjælden vintergæst her i landet.

Tidsmæssig fordeling

af Gransanger baseret på Naturbasens observationer:
Gransanger - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Gransanger - månedlig fordeling

Biologi

: Reden placeres enten på jorden, op til en halv meter oppe i en busk eller i nogle urter og er overdækket med indgang i siden. De normalt 6 æg lægges fra først i maj og udruges af hunnen på 13-15 dage. Ungerne forlader reden 12-15 dage gamle.

Lever helt overvejende af diverse insekter, men kan også æde bær, frugter og frø.

Levested

: Fuglens navn er lidt misvisende. Gransangeren er bemlig ikke specielt glad for granskov, men yngler i stort set alle skovtyper – nåle-, såvel som løv- og blandskov – samt mere fåtalligt i moser og haver. I skovene slår den sig gerne ned, hvor træerne er høje og står lidt spredt, så der er plads til yngre træer i bunden.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Fugle i felten v/Mullarney m.fl., L & R 2004.

Nordens fugle v/Génsbøl, Gyldendal 2006.

De senest indberettede arter i Naturbasen:

Almindelig
Almindelig Græssvi...
Melanostoma mellinum
Mark-Dyndflue
Mark-Dyndflue
Eristalis interrupta
Plante
Plante ubest.
Plantae indet.
Asters-Urtesvirreflue
Asters-Urtesvirref...
Cheilosia vernalis
Stort
Stort Langhornsmøl
Nematopogon swammerdamella
Søskøjteløber
Søskøjteløber
Aquarius paludum
Almindelig
Almindelig Rovedde...
Pisaura mirabilis
Stor
Stor Havesvirreflue
Syrphus torvus
Gulfodet
Gulfodet Dyndflue
Eristalis pertinax
Stor
Stor Bæltespringhale
Orchesella cincta
Fugl
Fugl ubest.
Aves indet.
Rust-Pil
Rust-Pil
Salix cinerea ssp. oleifolia
Hvid
Hvid Hestehov
Petasites albus
Musvåge
Musvåge
Buteo buteo
Rødpelset
Rødpelset Jordbi
Andrena fulva
Trane
Trane
Grus grus
Trapez-Svirreflue
Trapez-Svirreflue
Meliscaeva auricollis
Selje-Pil
Selje-Pil
Salix caprea
Brakvands-Dyndflue
Brakvands-Dyndflue
Eristalinus aeneus
Lang
Lang Græssvirreflue
Melanostoma scalare
Sortblå
Sortblå Bredfodsflue
Platycheirus albimanus
Hekse-Sækdug
Hekse-Sækdug
Taphrina betulina
Plante
Plante ubest.
Plantae indet.
Enekølle-Bævrerust
Enekølle-Bævrerust
Gymnosporangium clavariifo...
Sø-Kogleaks
Sø-Kogleaks
Schoenoplectus lacustris
Stor
Stor Kransemos
Rhytidiadelphus triquetrus