Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Henrik Bringsøe
    Foto: Henrik Bringsøe
  • Fotograf: Ole Martin
    Foto: Ole Martin
  • Fotograf: Jørgen Bjerring
    Foto: Jørgen Bjerring

Kendetegn

: Kompakt sortbrun fugl med snehvidt bryst og halsparti. På størrelse med en stær (18 cm) og med en vægt på 50-76 g. Ligner med den buttede krop og korte hale, der tit holdes opret, en stor gærdesmutte. Næbbet er kort og benene er lange og kraftige. Øjnene er brune (med alder rødbrune).

Ungfuglen er mere grå end adult og har lysgrå-skællet krop.

Fugle i 1. vinterdragt er som de adulte fugle, men har hvide spidser på store dækfjer og armsvingfjer. Øjnene er olivengrå.

Vandstær
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Freddy Ottosen

Variation

: Ingen, kønnene er ens.

Forveksling

: Kan næppe forveksles med andre.

Udbredelse

: Sjælden ynglefugl, hovedsagelig Østjylland og Bornholm. Globalt set findes der 5 forskellige arter af vandstære, der alle er tilknyttet rindende eller stillestående vand.
Vandstær - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Almindelig træk- og vintergæst over det meste af landet. Vandstæren er ikke særligt sky, og man kan ofte se dem på 10-20 meters afstand. Kan ses hele dagen, men er generelt mest aktive om morgenen og først på formiddagen.

Tidsmæssig fordeling

af Vandstær baseret på Naturbasens observationer:
Vandstær - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Vandstær - månedlig fordeling

Biologi

: Det anslåes at der yngler under 10 par her i landet. Hovedparten af de fugle vi ser her er træk- og strejffugle som ankommer i oktober/november og returnerer til ynglepladserne i Skandinavien i løbet af marts/april. Vandstæren bygger sin store, kugleformede rede tæt ved et vandløb. Reden er bygget af mos, og placeres ofte i et hulrum imellem sten eller træværk i broer. Vandstærene er monogame og hannen forsvarer yngleterritoriet. I april lægges der 4-6 æg, som udruges af hunnen på 16-17 dage. Begge forældre mader ungerne, som forlader reden efter 20-24 dage. Uden for yngletiden forsvarer individerne aggresivt deres territorium mod indtrængende artsfæller. Som noget enestående blandt spurvefugle dykker den efter sin føde. Hovedføden er vårfluelarver, der sluges hele efter at deres hus er fjernet. Desuden spiser de snegle, orm, tanglopper, småfisk og andre smådyr der lever i vandet.

Levested

: Ses ofte på bredden af vandløb, på en sten eller gren i vuggende bevægelser før den foretager sine hurtige dyk til bunden for at finde forskellige smådyr. Byttedyrene kræver klare vandløb, så vandstærens tilstedeværelse og antal er en god indikator for vandløbets forureningstilstand.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Fuglene i Danmark (Gyldendal 2002)

De senest indberettede arter i Naturbasen:

Årevinget
Årevinget Insekt u...
Hymenoptera indet.
Årevinget
Årevinget Insekt u...
Hymenoptera indet.
Rødgul
Rødgul Forårsugle
Orthosia cerasi
Lille
Lille Forårsugle
Orthosia cruda
Sortmærket
Sortmærket Overvin...
Conistra rubiginosa
Gotisk
Gotisk Forårsugle
Orthosia gothica
Broget
Broget Forårsugle
Orthosia incerta
Lille
Lille Forårsugle
Orthosia cruda
Stor
Stor Skallesluger
Mergus merganser
Ager-Guldstjerne
Ager-Guldstjerne
Gagea villosa
Grønirisk
Grønirisk
Carduelis chloris
Broget
Broget Vintermåler
Biston strataria
Storkronet
Storkronet Ærenpris
Veronica persica
Gransanger
Gransanger
Phylloscopus collybita
Stor
Stor Snepryd
Scilla luciliae
Stormmåge
Stormmåge
Larus canus
Rødbrystet
Rødbrystet Ådselbi...
Oiceoptoma thoracicum
Almindelig
Almindelig Zebraed...
Salticus scenicus
Sangdrossel
Sangdrossel
Turdus philomelos
Stillits
Stillits
Carduelis carduelis
Vindrossel
Vindrossel
Turdus iliacus
Gråand
Gråand
Anas platyrhynchos
Stor
Stor Kobbersneppe
Limosa limosa
Hjejle
Hjejle
Pluvialis apricaria
Brushane
Brushane
Philomachus pugnax
Sortstrubet
Sortstrubet Bynkef...
Saxicola rubicola