Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Ulf Bjerre
    Foto: Ulf Bjerre
  • Fotograf: kai nissen
    Foto: kai nissen
  • Fotograf: Per Thomassen
    Foto: Per Thomassen

Kendetegn

: Længde 31-34 cm, vingefang 48-56 cm. En lille lys sandfarvet due med lang hale og forholdsvis smalle vinger med afrundet vingespids. Den er derfor nem at kende i flugten, hvor man yderligere kan mærke sig, at den yderste del af halen er hvid set fra neden, mens det ovenfra kun drejer sig om en del af halekanten. De adulte fugle har et sort bånd omkring nakken. Hannen har det lyseste, grårosa hoved og det kraftigste rosa anstrøg på undersiden. Hunnen har brunere hoved og kun svagt rosa anstrøg på bugen.

Næbbet og øjnene er mørke og benene mørkrosa, det mørke øje tydeligt i lyst hoved – øjenringen er rød.

Flyver retlinet med klippende vingeslag. Parringsflugten foretages med svagt nedadbøjede vinger og udbredt hale, så man tydeligt ser tegningen på haleundersiden. Har en stejl, næsten helikopteragtig territorieflugt, helt forskellig fra Ringdues bueformede.

Ungfuglen er mattere brun uden sort halsplet.

Stemme: Sangen består af et højlydt, hurtigt gentaget tre-tonet ”do-dooo-do”; når den letter høres et lidt hvæsende ”krææ”.

*

Stammer oprindelig fra Asien, men har i 1900-tallet, fra omkring 1920, bredt sig fra sydøst i løbet af forbløffende kort tid, idet den har fundet nye livsmuligheder omkring bebyggelse, haver og plantager. Den nåede Danmark omkring 1950 og spredte sig med nærmest ekspl...  Vis mere
Tyrkerdue
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Jørgen Dam

Variation

: Hybrider mellem Tyrkerdue og Turteldue er kendt.

Forveksling

: Minder overfladisk om den i Danmark sjældne og truede Turteldue. Men Tyrkerdue er i flugten lysere end Turteldue, har lysere vingeundersider og længere hale. Har mindre kontrastrig haletegning, bredere gråhvide spidser på halefjerene og mangler Turteldues sorte halebånd.

Udbredelse

: Sammen med Ringdue den mest udbredte due herhjemme, men kun halvt så stor som denne og meget lysere. Yngler i alle lande i Europa, i Egypten og dens sydlige del af Asien.

*

Standfugl. Kan dog godt strejfe en del omkring.

*

I Nordatlanten er indvandringen sket ca. 1960-71 med ynglefund også på Island i sidstnævnte år. Siden er indvandringen ikke øget yderligere, og tyrkerduen er aldrig blevet etableret på Island. Nogle få trækgæster registreres særligt omkring maj måned som tegn på, at der stadig foregår en tilflyvning af nye fugle, idet de etablerede er standfugle. F.eks. på Færøerne er det ikke tænkeligt i dag, at bestanden kan opretholdes uden tilflyvning udefra.

Tyrkerdue - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Året rundt.

Sent på efteråret går mange tyrkerduer over til en floktilværelse. Man kan da se fuglene på marker nær byen, men mere typisk opholder de sig ved kornsiloer og andre steder, hvor de kan finde spildt korn, og ved de forskellige foderpladser. Nogle lever dog parvis året rundt. I februar/marts opløses flokkene, og fuglene fordeler sig igen på ynglepladserne, hvor de hævder deres territorier, som ikke er særligt store.

Tidsmæssig fordeling

af Tyrkerdue baseret på Naturbasens observationer:
Tyrkerdue - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Tyrkerdue - månedlig fordeling

Biologi

: Kan formere sig allerede 2½-4 måneder gammel. Lever i såvel sæsonægteskaber som længerevarende forhold.

Reden anbringes i et tæt nåletræ eller en busk, men usædvanligt også på en bygning. Første kuld lægges i marts/april. 4-6 kuld årligt synes at være det normale – med det sidste i september. Men pga. tab gennemføres i reglen blot 2-3. De to æg udruges af både hun og han på 14-16 dage. Ungerne er flyvefærdige 18-20 dage gamle.

Reder kan findes med blot 30 meters afstand.

Tager overvejende planteføde – ofte med baggrund i menneskers aktivitet: diverse former for frø, korn, spirer, grønne blade samt brød o.l.

Levested

: Yngler ved gårde og i byer med parker og haver med tætte nåletræer.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Fugle i Europa med Nordafrika og Mellemøsten v/Jonsson, Gyldendal 1996.

Fugle i felten v/Mullarney m.fl., L & R 2004.

Fuglene i Europa, Nordafrika og Mellemøsten v/Beaman m.fl., Gads forlag 1998

De senest indberettede arter i Naturbasen:

Årevinget
Årevinget Insekt u...
Hymenoptera indet.
Årevinget
Årevinget Insekt u...
Hymenoptera indet.
Rødgul
Rødgul Forårsugle
Orthosia cerasi
Lille
Lille Forårsugle
Orthosia cruda
Sortmærket
Sortmærket Overvin...
Conistra rubiginosa
Gotisk
Gotisk Forårsugle
Orthosia gothica
Broget
Broget Forårsugle
Orthosia incerta
Lille
Lille Forårsugle
Orthosia cruda
Stor
Stor Skallesluger
Mergus merganser
Ager-Guldstjerne
Ager-Guldstjerne
Gagea villosa
Grønirisk
Grønirisk
Carduelis chloris
Broget
Broget Vintermåler
Biston strataria
Storkronet
Storkronet Ærenpris
Veronica persica
Gransanger
Gransanger
Phylloscopus collybita
Stor
Stor Snepryd
Scilla luciliae
Stormmåge
Stormmåge
Larus canus
Rødbrystet
Rødbrystet Ådselbi...
Oiceoptoma thoracicum
Almindelig
Almindelig Zebraed...
Salticus scenicus
Sangdrossel
Sangdrossel
Turdus philomelos
Stillits
Stillits
Carduelis carduelis
Vindrossel
Vindrossel
Turdus iliacus
Gråand
Gråand
Anas platyrhynchos
Stor
Stor Kobbersneppe
Limosa limosa
Hjejle
Hjejle
Pluvialis apricaria
Brushane
Brushane
Philomachus pugnax
Sortstrubet
Sortstrubet Bynkef...
Saxicola rubicola