Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Hans V. Hansen
    Foto: Hans V. Hansen
  • Fotograf: Kim Woelders
    Foto: Kim Woelders
  • Fotograf: Karsten Keibel
    Foto: Karsten Keibel

Atlas

: Majblomst overvåges i Atlasprojektet Danmarks Karplanter

Kendetegn

: Majblomst bliver indtil 20 cm høj. Stænglen er bleggrøn og korthåret og har forneden 2 reducerede skælagtige blade; foroven har den 2 stilkede, spidst hjerteformede blade, som er spredt hårede på undersiden. Stænglen bærer 8-10 velduftende blomster, som har 4 frie blosterblade samt 1 griffel og sidder i en indtil 4 cm lang klase. Blomsterne er hvide og 4-6 mm brede. Frugten er kugleformet, bæragtig og 5-6 mm. De er som unge rødprikkede og grågrønne, som ældre mørkerøde, og indeholder 2-3 frø.
Majblomst
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Erik Brejl

Variation

: Man kan sjældent opleve, at der er 3 stængelblade.

Forveksling

: Planten er med de 2 store stilkede, hjerteformede stængelblade og de hvide blomster med 4 frie blosterblade karakteristisk og ligner ikke andre danske planter, vilde som dyrkede.

Udbredelse

: Den er almindelig på egnede biotoper landet over.
Majblomst - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Majblomst blomstrer maj-juni. De i reglen 2 store stængelblade holder sig til langt hen på vækstsæsonen.

Tidsmæssig fordeling

af Majblomst baseret på Naturbasens observationer:
Majblomst - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Majblomst - månedlig fordeling

Biologi

: Flerårig bestanddannende urt med tynd krybende jordstængel og insektbestøvning. Frøene spredes med fugle, der æder de for os giftige bær. Planten er giftig.

Det latinske slægtsnavn "Maianthemum" kommer af "Maius" - måneden maj og græsk "anthemon" - blomst. Det latinske artsnavn "bifolium" betyder "tobladet" og hentyder til de hyppigst 2 store stængelblade.

Levested

: Morbund i skove, på overdrev og heder. Majblomst har dog svag tendens til en U-formet fordeling på jordbundsklasserne (tendensen er udpræget hos den ret nærstående Liljekonval) og kan undertiden findes på kalkholdig bund med høj pH; i mellemklasserne mellem jordbund med lav og høj pH finder man den aldrig.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg, ISBN 87-02-02997-9)

De senest indberettede arter i Naturbasen:

Guldnælde
Guldnælde
Lamiastrum galeobdolon
Nikkende
Nikkende Fuglemælk
Ornithogalum nutans
Plante
Plante ubest.
Plantae indet.
Nellikegnaver
Nellikegnaver
Hypera arator
Rudetæge
Rudetæge
Syromastus rhombeus
Korthåret
Korthåret Frøtæge
Stygnocoris fuligineus
Pindsvinebille
Pindsvinebille
Hispa atra
Dværgsandløber
Dværgsandløber
Harpalus pumilus
Ertsfarvet
Ertsfarvet Hjertes...
Cardiophorus asellus
Skinnende
Skinnende Møggraver
Onthophagus coenobita
Brunbenet
Brunbenet Klitstum...
Hypocaccus metallicus
Snog
Snog
Natrix natrix
Markfirben
Markfirben
Lacerta agilis
Rødpelset
Rødpelset Jordbi
Andrena fulva
Skovvejbi
Skovvejbi
Halictus rubicundus
Knopsvane
Knopsvane
Cygnus olor
Strand-Karse
Strand-Karse
Lepidium latifolium
Rød
Rød Tvetand
Lamium purpureum
Mirabel
Mirabel
Prunus cerasifera
Blå
Blå Oliebille
Meloe violaceus
Skovvejbi
Skovvejbi
Halictus rubicundus
Kæbeløber
Kæbeløber
Stomis pumicatus
Bomlærke
Bomlærke
Emberiza calandra
Stor
Stor Flagspætte
Dendrocopos major
Bille
Bille ubest.
Coleoptera indet.
Sydflagermus
Sydflagermus
Eptesicus serotinus