De enkimbladede er en velafgrænset og monofyletisk gruppe, som er udgået fra de tokimbladede (der som gruppe således formelt set ikke er monofyletisk, men de er det alligevel, fordi "klasse" er et for højt niveau til Enkimbladede); men man bibeholder "klassen Enkimbladede" af traditionelle grunde, og fordi den er velafgrænset og har flere iøjnefaldende karakteristika.
Af vigtige fællestræk kan nævnes følgende:
Kimplanten spirer med 1 kimblad. Kimplantens første rod er svagt udviklet og dør bort og erstattes af birødder fra grunden af stænglen; pælerod findes derfor aldrig.
Den nedre del af stænglen er ofte udviklet til at være forrådsorgan for planten, typisk et løg.
De fleste, og alle hjemmehørende danske arter, er urteagtige - d.v.s. de overjordiske dele visner hen om vinteren. Af træagtige enkimbladede under andre himmelstrøg er der f.eks. Bambus og palmer.
Der findes ikke delingsdygtigt vækstlag i karstrengene og egentlig tykkelsesvækst som f.eks. hos tokimbladede vedplanter forekommer ikke. Sekundær tykkelsesvækst forekommer ikke hos enkimbladede, men hos f.eks. Drageblodstræet i troperne og subtroperne findes en anden form for tykkelsesvækst.
Tallet i blomsten er i reglen 3 eller 6, d.v.s. 3 bægerblade, 3 kronblade, evt.6 ens blosterblade (blosteret udgøres af bæger- + kronblade
... Vis mere
De enkimbladede er en velafgrænset og monofyletisk gruppe, som er udgået fra de tokimbladede (der som gruppe således formelt set ikke er monofyletisk, men de er det alligevel, fordi "klasse" er et for højt niveau til Enkimbladede); men man bibeholder "klassen Enkimbladede" af traditionelle grunde, og fordi den er velafgrænset og har flere iøjnefaldende karakteristika.
Af vigtige fællestræk kan nævnes følgende:
Kimplanten spirer med 1 kimblad. Kimplantens første rod er svagt udviklet og dør bort og erstattes af birødder fra grunden af stænglen; pælerod findes derfor aldrig.
Den nedre del af stænglen er ofte udviklet til at være forrådsorgan for planten, typisk et løg.
De fleste, og alle hjemmehørende danske arter, er urteagtige - d.v.s. de overjordiske dele visner hen om vinteren. Af træagtige enkimbladede under andre himmelstrøg er der f.eks. Bambus og palmer.
Der findes ikke delingsdygtigt vækstlag i karstrengene og egentlig tykkelsesvækst som f.eks. hos tokimbladede vedplanter forekommer ikke. Sekundær tykkelsesvækst forekommer ikke hos enkimbladede, men hos f.eks. Drageblodstræet i troperne og subtroperne findes en anden form for tykkelsesvækst.
Tallet i blomsten er i reglen 3 eller 6, d.v.s. 3 bægerblade, 3 kronblade, evt.6 ens blosterblade (blosteret udgøres af bæger- + kronblade), 3 eller 6 støvblade og 3 frugtblade. Enkimbladede kaldes derfor også 3-talsplanter. Undtagelser findes, f.eks. Firblad, Vandaks og Majblomst, der har 2 eller 4-tallige blomster. 5-tallige blomster findes ikke blandt enkimbladede.
Bladene er i reglen græsagtige, d.v.s. bånd- eller trådformede med parallelle strenge. Undtagelser med brede blade findes: Arumfamilien, Skebladfamilien m.fl.
Store og vigtige ordener i klassen er Græsordenen, Halvgræsordenen, Orkidéordenen og Liljeordenen.
Slægten Star (Carex) i Halvgræsfamilien i Halvgræsordenen er den artsrigeste planteslægt i den danske flora (når man ser bort fra slægter med småarter som Brombær, Høgeurt og Mælkebøtte), og har ca. 60 arter.
De nærmeste slægtninge til enkimbladede blandt 2-kimbladede findes formentlig omkring Magnolieordenen. Men det er noget usikkert. Fra "Tree of life" følgende citat vedr. slægtskabet med 2-kimbladede:
"Relationships of Monocots to other Angiosperms.
A singular origin for the monocots is generally accepted with numerous morphological synapomorphies proposed for the group (Donoghue and Doyle, 1989; Doyle and Donoghue, 1992; Tucker and Douglas, 1996). Additionally, most molecular analyses of monocots have provided strong support for their monophyly (Chase, et al., 1993, 1995; Duvall, et al., 1993; Hamby and Zimmer, 1992)".
"Relative to other angiosperms, the monocots are most frequently placed among a group of predominantly herbaceous magnoliid taxa (Lactoridaceae, Aristolochiaceae, Piperaceae, Sauraraceae, Nymphaeaceae) collectively referred to as the "paleoherbs" (Donoghue and Doyle, 1989). The specific relationships among these taxa are still unclear but a close relationship of the monocots with either the woody magnoliid taxa or the more derived, tricolpate, "eudicots" is not supported in any analysis.
The fossil record of the Monocotyledons is old with the first probable monocot remains dating to the Early Cretaceous. The presence of morphologically diverse fossils by the Campanian suggests a relatively rapid radiation into most of the extant major groups early in the course of monocot evolution (Herendeen and Crane, 1995)".
