Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Jens Jacob Jensen
    Foto: Jens Jacob Jensen
  • Fotograf: Inge Justesen
    Foto: Inge Justesen
  • Fotograf: Lars Gejl
    Foto: Lars Gejl

Atlas

: Husmår overvåges i Atlasprojektet Danmarks Pattedyr

Kendetegn

: Husmåren er ca. 70 cm lang, heraf udgør halen de 25. Vægten er 1,3-2,3 kg og med en skulderhøjde på 12 cm virker den tungere, mere lavbenet og en smule mere kluntet end skovmåren. Pelsen er mørkebrun med hvidgrå underuld, som skinner tydligt igennem dækhårene. Den karakteristiske hvide eller hvidlige halsplet løber ud på det øverste af forbenene.
Husmår
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Peter Nielsen

Forveksling

: Kan forveksles med skovmåren, der dog som regel har en gullig halsplet, der ikke strækker sig ud på forbenene. Desuden har skovmåren brunlig underuld. Husmår har desuden kortere og smallere ører og er mere lavbenet end skovmår. Det er overordentlig svært at skelne husmår fra skovmår i felten.

Udbredelse

: Danmark er nordgrænsen for husmårens udbredelse i Europe, og den findes overalt med undtagelse af visse øer, som f.eks.

Bornholm, Anholt, Læsø og Fanø. Iøvrigt strækker udbredelsesområdet sig fra Spanien i vest gennem Central- og Sydeuropa og videre østpå gennem Kaukasus og Lille Asien til Altaibjergene i Mongoliet.

Husmår - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Man ser normalt ikke meget til husmåren, idet den jager om natten og vender tilbage ved daggry. Kan ses hele året.

Tidsmæssig fordeling

af Husmår baseret på Naturbasens observationer:
Husmår - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Husmår - månedlig fordeling

Biologi

: Husmåren parrer sig i juli-august, hvorefter ungerne fødes ca. 9 måneder senere, omkring april. Kuldstørrelsen varierer normalt fra 2-5. Smågnavere og spurvefugle udgør hovedparten af husmårens føde, som iøvrigt er meget alsidig sammensat, idet den tager hvad det pågældende område og tidspunkt på året byder på. Især frugter og æg har formodentlig en vis sæsonmæssig betydning.

Levested

: Husmåren træffes omkring bebyggelse, hvor den både på landet og i bymæssig bebyggelse kan slå sig ned i skure og udhuse og på loftet i beboelses- og sommerhuse. Træffes også hyppigt i skoven, hvor den til forskel fra skovmåren færdes meget på jorden og tager jævligt ophold i risbunker og brændestabler.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Muus, B. (red), 1993: Danmarks Pattedyr, Gyldendal.

De senest indberettede arter i Naturbasen:

Snog
Snog
Natrix natrix
Markfirben
Markfirben
Lacerta agilis
Rødpelset
Rødpelset Jordbi
Andrena fulva
Skovvejbi
Skovvejbi
Halictus rubicundus
Knopsvane
Knopsvane
Cygnus olor
Strand-Karse
Strand-Karse
Lepidium latifolium
Rød
Rød Tvetand
Lamium purpureum
Mirabel
Mirabel
Prunus cerasifera
Blå
Blå Oliebille
Meloe violaceus
Skovvejbi
Skovvejbi
Halictus rubicundus
Kæbeløber
Kæbeløber
Stomis pumicatus
Bille
Bille ubest.
Coleoptera indet.
Sydflagermus
Sydflagermus
Eptesicus serotinus
Dværgflagermus
Dværgflagermus
Pipistrellus pygmaeus
Vandflagermus
Vandflagermus
Myotis daubentonii
Frynseflagermus
Frynseflagermus
Myotis nattereri
Tovinget
Tovinget Insekt ub...
Diptera indet.
Stillits
Stillits
Carduelis carduelis
Kernebider
Kernebider
Coccothraustes coccothraus...
Rosmarinlyng
Rosmarinlyng
Andromeda polifolia
Gravand
Gravand
Tadorna tadorna
Hjortetunge
Hjortetunge
Asplenium scolopendrium
Bløddyr
Bløddyr ubest.
Mollusca indet.
Hvidklire
Hvidklire
Tringa nebularia
Kambregne
Kambregne
Blechnum spicant
Stor
Stor Frytle
Luzula sylvatica