Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Leif Knudsen
    Foto: Leif Knudsen
  • Fotograf: Gerda Mogensen
    Foto: Gerda Mogensen
  • Fotograf: Marianne Stefansen
    Foto: Marianne Stefansen

Kendetegn

: Ligesom andre gedehamse er Tysk Gedehams en stor årevinge med stærke gule og sorte advarselsfarver, som indikerer, at insektet stikker, hvis det provokeres. Den voksne arbejder er i gennemsnit 13 mm lang, mens dronninger og hanner er en smule større. Kroppen er glat og dækket af små fine hår, som på afstand ikke bemærkes. Antennerne, øjnene, den øvre ryg og pande er sorte, mens benene er gule. Derudover er farvemønstret kontrastfyldt sort og gult og især på bagkroppen meget variabelt, hvorfor bagkroppen ikke bør bruges til identifikation. I de fleste tilfælde kan arbejdere og dronninger af Tysk Gedehams kendes på et gult mundskjold (clypeus) med tre sorte pletter, en uafbrudt gul streg bag øjet (gena) samt en trekantet gul plamage på hver skulder (protonum). Hanner kan kun med sikkerhed identificeres på genitialdelene (aedeagus), men har som udgangspunkt en enkelt sort plet eller et andet simpelt, sort mønster på det gule mundskjold.
Tysk Gedehams
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Ole Bidstrup

Variation

: Det sorte farvemønster på mundskjoldet af arbejdere og dronninger kan variere ved at have en sort streg og enkelte sorte pletter i stedet for de karakteristiske tre pletter. I få tilfælde er der et sort indhug i den gule streg bag øjet, som dog ikke deler stregen fuldstændigt. Den trekantede form på den gule skulderplamage kan være mere eller mindre fremtrædende. Derfor bør alle kendetegnene vurderes i kombination, når arten identificeres.

Forveksling

: Det varierende farvemønster gør de danske gedehamse svære at skelne. Tysk Gedehams forveksles oftest med Almindelig Gedehams (V. vulgaris), Rød Gedehams (V. rufa) og Mellemstor Gedehams (Dolichovespula media).

Hos dronninger og arbejdere af Almindelig Gedehams udgør den sorte farve på mundskjoldet normalt én sammenhængende, ankerformet plamage, der erstatter en større del af den gule farve end hos Tysk Gedehams. Derudover er den gule streg på siden af hovedet normalt delt af et sort bånd, nogle gange kun svagt, og den gule streg på skulderområdet er tynd med parallelle sider. Hanner af Almindelig og Tysk Gedehams kan som udgangspunkt ikke skelnes uden at der kigges på genitialdelene.

Hos Mellemstor Gedehams er afstanden mellem øjnenes underkant og munddelenes overkant større end hos Tysk Gedehams, og de gule aftegninger på skuldrene er formet som små V’er med spidserne vendt op mod nakken. Der kan på skuldrene og i området bag øjnene forekomme rød-orange aftegninger.

Endelig har Rød Gedehams røde aftegninger på bagkroppen, især på bagkropsleddene tættest på hovedet.

Udbredelse

: Hjemmehørende i Europa, Nordafrika, Mellemøsten, det nordlige Indien og Asien. Invasiv art i Nord- og Sydamerika, det sydlige Afrika, Australien og New Zealand. I Danmark er arten almindelig og udbredt over hele landet.
Tysk Gedehams - udbredelseskort

Tidsmæssig fordeling

af Tysk Gedehams baseret på Naturbasens observationer:
Tysk Gedehams - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Tysk Gedehams - månedlig fordeling

Biologi

: Som hos andre sociale hvepse er kolonier af Tysk Gedehams enårige. Befrugtede dronninger vågner af vinterdvale i foråret og anlægger nye kolonier af papir i huller under jorden og under rødder eller i menneskeskabte konstruktioner som hulmure og ventilationsspalter. Dronningen lægger æg i en række sekskantede rugeceller, og efter æg-, larve- og puppestadiet vil færdigudviklede arbejdere bidrage til udvidelse af kolonien, fødesøgning og pleje af pupper og larver. Kolonien vokser stødt hen over sommeren og opnår normalt en næsten kuglerund form med en diameter på omkring 25 cm. Arbejderne påtager sig forskellige arbejdsopgaver afhængigt af deres alder og udfører samtidig normalt flere forskellige arbejdsopgaver på samme dag, hvilket anses som afgørende for gedehamsenes evne til at bygge kolonier fra bunden sæson efter sæson. I sensommeren går kolonien over i den reproduktive fase. Der bygges større rugeceller, og dronningen begynder at lægge han- og dronningeæg. Når de færdigudviklede hanner og dronninger fremkommer, dør den oprindelige dronning, og kolonien går til grunde. Dronninger og hanner fra forskellige kolonier parrer sig, hvorefter hannerne dør, og de nye dronninger går i vinterdvale klar til at starte en ny koloni sæsonen efter. Gedehamsene er ekstra aggressive, når kolonien går til grunde, og man kan i perioden nemt pådrage...  Vis mere
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Clapperton BK, Lo PL, Moller H, Sandlant GR (1989) Variation in colour markings of German wasps Vespula germanica (F.) and common wasps Vespula vulgaris (L.) (Hymenoptera: Vespidae) in New Zealand. New Zealand Journal of Zoology. 16:303-313. doi.org...03014223.1989.10422895

Free JB (1970) The Behaviour of Wasps (Vespula germanica L. and V. vulgaris L.) when Foraging. Insectes Sociaux. 17:11-19. doi.org/10.1007/BF02223769

Hurd CR, Jeanne RL, Nordheim EV (2007) Temporal Polyethism and Worker Specialization in the Wasp Vespula germanica. Journal of Insect Science. 7:1-13. doi.org/10.1673/031.007.4301

Kasper ML, Reeson AF, Austin AD (2008) Colony characteristics of Vespula germanica (F.) (Hymenoptera, Vespidae) in a Mediterraneaan climate (southern Australia). Australian Journal of Entmology. 47:265-274. doi.org...j.1440-6055.2008.00658.x

candide.com...4a33aa4448ace...  Vis mere

De senest indberettede arter i Naturbasen:

Hvid
Hvid Vipstjert
Motacilla alba
Blå
Blå Oliebille
Meloe violaceus
Agurkeedderkop
Agurkeedderkop sp.
Araniella sp.
Halsbåndmus
Halsbåndmus
Apodemus flavicollis
Bogfinke
Bogfinke
Fringilla coelebs
Dræbersnegl
Dræbersnegl
Arion cf. vulgaris
Storspove
Storspove
Numenius arquata
Gransanger
Gransanger
Phylloscopus collybita
Musvit
Musvit
Parus major
Sangdrossel
Sangdrossel
Turdus philomelos
Stikkelsbær
Stikkelsbær
Ribes uva-crispa
Gærdesmutte
Gærdesmutte
Troglodytes troglodytes
Musvit
Musvit
Parus major
Østlig
Østlig Bøgesnegl
Lehmannia nyctelia
Rødhals
Rødhals
Erithacus rubecula
Træløber
Træløber
Certhia familiaris
Tyndakset
Tyndakset Gøgeurt
Orchis mascula
Vårsilkebi
Vårsilkebi
Colletes cunicularius
Munk
Munk
Sylvia atricapilla
Solsort
Solsort
Turdus merula
Råge
Råge
Corvus frugilegus
Spætmejse
Spætmejse
Sitta europaea
Gransanger
Gransanger
Phylloscopus collybita
Gærdesmutte
Gærdesmutte
Troglodytes troglodytes
Liden
Liden Andemad
Lemna minor
Blåmejse
Blåmejse
Cyanistes caeruleus