Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Michael Larsen Hansen
    Foto: Michael Larsen Hansen
  • Fotograf: Georg Hellerup
    Foto: Georg Hellerup
  • Fotograf: Emil Frederiksen
    Foto: Emil Frederiksen

Atlas

: Lille Kejserrovbille overvåges i Atlasprojektet Danmarks Biller

Kendetegn

: Længde: 14-18 mm. En lille kopi af de to store kejserrovbiller. Benene er rødlige, antennerne ligeså, men tydeligt lysere ved såvel basis som spidsen. Dækvingerne er klart teglrøde og tydeligt bredere end pronotum. Pronotum er smallere end hovedet og er endvidere tilsmalnet bagudtil. Arten kendes altid på, at scutellum er gyldent behåret.
Lille Kejserrovbille
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Ulf Bjerre

Variation

: Udstrækningen af de gyldne pletter kan variere.

Forveksling

: Arten er relativt karakteristisk, men af ukyndige kan den i princippet forveksles med samtlige af de store, rødvingede rovbiller. Kejserrovbille har gyldne tindinger, og antennerne er ensfarvet rødlige. Sortkindet kejserrovbille ligner Kejserrovbille, men mangler de gyldne tindinger. Almindelig guldpletrovbille har kantede baghjørner på hovedet og helt sort hoved og pronotum.

Udbredelse

: Lille kejserrovbille kan findes i hele landet, men er - p.g.a. levestedet - noget spredt forekommende.
Lille Kejserrovbille - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Den voksne bille ses fra april til langt hen på efteråret.

Tidsmæssig fordeling

af Lille Kejserrovbille baseret på Naturbasens observationer:
Lille Kejserrovbille - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Lille Kejserrovbille - månedlig fordeling

Biologi

: Arten jager fluer og andre små insekter. Æglægning finder sted i løbet af sommer og efterår, men det er uvist, hvor og hvordan larven lever. Larven forpupper sig formentlig sidst på efteråret, inden forvandling finder sted i løbet af foråret.

Levested

: Lille kejserrovbille er en god indikator for naturkvalitet. Den findes i højmoser og andre fugtige områder, ofte i nærheden af ådsel eller gødning. Den er flere gange truffet i stikmyre-bo. Selv om den sagtens kan være aktiv om dagen, foregår hovedparten af aktiviteten om natten, og den bedste måde at finde den på er selvsagt ved faldfælder.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Hansen, V, 1952: Danmarks Fauna 58, Rovbiller 2. del.

De senest indberettede arter i Naturbasen:

Macrocyclops
Macrocyclops albidus
Flad
Flad Lakporesvamp
Ganoderma applanatum
Stor
Stor Østersømusling
Macoma calcarea
Gråand
Gråand
Anas platyrhynchos
Ravn
Ravn
Corvus corax
Knopsvane
Knopsvane
Cygnus olor
Svamp
Svamp ubest.
Fungi indet.
Fiskehejre
Fiskehejre
Ardea cinerea
Blishøne
Blishøne
Fulica atra
Knarand
Knarand
Anas strepera
Topmejse
Topmejse
Lophophanes cristatus
Nordlig
Nordlig Gråsisken
Acanthis flammea flammea
Almindelig
Almindelig Zebraed...
Salticus scenicus
Egern
Egern
Sciurus vulgaris
Citronsommerfugl
Citronsommerfugl
Gonepteryx rhamni
Strandskade
Strandskade
Haematopus ostralegus
Rød
Rød Glente
Milvus milvus
Tusindfryd
Tusindfryd
Bellis perennis
Guldsmed
Guldsmed ubest.
Odonata indet.
Stinkende
Stinkende Nyserod
Helleborus foetidus
Jysk
Jysk Løber
Carabus problematicus
Erantis
Erantis
Eranthis hyemalis
Krølhåret
Krølhåret Pragtbæger
Sarcoscypha austriaca
Almindelig
Almindelig Vintergæk
Galanthus nivalis
Egespinder
Egespinder
Lasiocampa quercus
Skovskarnbasse
Skovskarnbasse
Anoplotrupes stercorosus