Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Henning Christiansen
    Foto: Henning Christiansen
  • Fotograf: Karen Thomsen
    Foto: Karen Thomsen
  • Fotograf: Yvonne Engmann
    Foto: Yvonne Engmann

 Figur

  • Figur 1
    Figur 1. Hunplanter af Rød Hestehov, her vest for Forvaringsanstalten i Albertslund.

Atlas

: Rød Hestehov overvåges i Atlasprojektet Danmarks Karplanter

Kendetegn

: Blomsterskuddene (om foråret) er 15-40 cm. høje. Rosetbladene (som fremkommer efter blomstringen) er 50-150 cm. høje med stilk. Rosetbladene er hjerteformede, afrundede uden tydelig bladspids, 50-70 cm. brede, hårede på undersiden (kan være næsten glatte sent på sæsonen) og har rendeformede stilke.

Stænglen er rødbrun og hul, med med smalt lancetformet tilspidsede, rødbrune, skælagtige blade.

Planten er tvebo, men i Danmark møder man næsten kun hanplanter:

Hanplanter: 30-40 kurve med ugrenet stilk, med violette kurvblade og blegrøde blomster.

Hunplanter: 60-90 mindre kurve på ofte grenede stilke.

Rød Hestehov
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Karen Thomsen

Variation

: Bladstørrelse varierer meget med frodigheden.

Forveksling

: Kan forveksles med andre arter fra slægten:

Hvid Hestehov har hvidfiltede bladundersider og tydelig bladspids på sommerbladene, 2-5 cm lange bredt lancetformede, skælagtige stængelblade, som er bredere tilspidsede end hos Rød Hestehov. Blomster hvide.

Sommerbladene kan evt. forveksles med kraftigt udviklede sommerblade af Følfod. Men Følfods sommerblade er nyreformede, uden ører ved grunden, og har typisk 8-15 trekantet spidse lapper, og en rand, der er fintakket. Rød Hesthovs sommerblade er rundagtigt hjerteformede, med tydelige ører ved grunden, og fint- til mere grovtakkede, som regel med en ret markeret spids og uden de 3-kantede lapper som Følfods sommerblade har.

Japansk Hestehov (P. japonicus) har 5-12 cm. lange, but afrundede, lysegrønne blade på stænglen og rundagtige, ret fintakkede rosetblade uden spids.

Vellugtende Hestehov har ret lange, som regel tilspidsede blade på stænglen og vaniljeduftende blegt violette blomster. Rosetbladene er rundagtige, uden spids, og ret fintakkede og ofte med sortspidse bladtgænder. Rosetbladene er mindre end hos de andre arter, kun 15-20 cm. brede. Den er kun fundet på Bornholm.

Filtet Hestehov har trekantet, spydformede blade, som er hvidfiltede på undersiden. Strandplante.

Udbredelse

: Rød Hestehov anses for at være indført i den sene middelalder som lægeplante ("pestilensurt") og senere som foderplante for vinbjergsnegle ved herregårde m.v.

Den er almindelig og under udbredelse i moræneområderne, i sandjordsegne er den mest langs veje, på dæmninger o.l.

Rød Hestehov - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Blomstrer ultimo marts-maj, rosetbladene udvikler sig senere.

Tidsmæssig fordeling

af Rød Hestehov baseret på Naturbasens observationer:
Rød Hestehov - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Rød Hestehov - månedlig fordeling

Biologi

: Tvebo, Hunplanter næsten fraværende i Danmark. Vegetativ spredning ved jordstænglen, som kan spredes ved jordarbejder etc. Næsten altid bestanddannende. Landsskabsukrudt langs vandløb, tilgroede enge etc.

Har været dyrket både som lægeplante og foderplante for vinbjergsnegle.

Rød hestehov har også været spredt af biavlere. Da bierne kan hente utrolige mængder af pollen og nektar fra blomsterne. Da Rød hestehov blomster i marts/april hvor det kan være svært for honningbierne at finde mad nok.

Rød hestehov er også velbesøgt af sommerfugle og humlebier, som også har svært ved at finde føde så tidligt.

Rød hestehov er blevet registreret som invasiv af Naturstyrrelsen.

Ældre danske og folkelige navne: "Skræppe", "Tordenskræppe", "Pestilensurt".

Det latinske slægtsnavn Petasites er afledt af græsk petasos="bredskygget hat". Det danske slægtsnavn Hestehov sigter til bladenes form. "Rød" sigter til farven på blomsterkurvene, som er fremme om foråret.

Rød Hestehov kan være vært for den sjældne Gul Gyvelkvæler, der er værtspecefik. Gul Gyvelkvæler anses for indslæbt i Danmark. www.fugleognatur.dk/gallery...

Rød Hestehov kan være et ret ubehageligt landskabsukrudt, der kan blive meget domine...  Vis mere

Levested

: Fugtig, næringsrig bund: grøfter, åbredder, herregårdparker, gamle enge etc.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg,ISBN 87-02-02997-9)

De senest indberettede arter i Naturbasen:

Dværgskarv
Dværgskarv
Phalacrocorax pygmeus
Rundlobet
Rundlobet Bjørneklo
Heracleum sosnowskyi
Forskelligbladet
Forskelligbladet V...
Kindbergia praelonga
Silkehejre
Silkehejre
Egretta garzetta
Trane
Trane
Grus grus
Isfugl
Isfugl
Alcedo atthis
Trane
Trane
Grus grus
Splitterne
Splitterne
Sterna sandvicensis
Kaspisk
Kaspisk Måge
Larus cachinnans
Råge
Råge
Corvus frugilegus
Husskade
Husskade
Pica pica
Mur-Snotand
Mur-Snotand
Tortula muralis
Strandarve
Strandarve
Honckenya peploides
Stor
Stor Andemad
Spirodela polyrhiza
Sodaurt
Sodaurt
Salsola kali
Skov-Fyr
Skov-Fyr
Pinus sylvestris
Sitka-Gran
Sitka-Gran
Picea sitchensis
Sildig
Sildig Gyldenris
Solidago gigantea
Selje-Røn
Selje-Røn
Sorbus intermedia
Rørgræs
Rørgræs
Phalaris arundinacea
Rynket
Rynket Rose
Rosa rugosa
Rejnfan
Rejnfan
Tanacetum vulgare
Peberrod
Peberrod
Armoracia rusticana
Pastinak
Pastinak
Pastinaca sativa
Nikkende
Nikkende Kobjælde
Anemone pratensis
Muse-Vikke
Muse-Vikke
Vicia cracca