Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Haldor Halkjær
    Foto: Haldor Halkjær
  • Fotograf: Haldor Halkjær
    Foto: Haldor Halkjær
  • Fotograf: Steen Højmark-Jensen
    Foto: Steen Højmark-Jensen

Kendetegn

: Pibeand har en længde på 45-50 cm og et vingefang 75-85 cm. Det er en middelstor svømmeand med rundt hoved og spids hale. Næbbet er gråt med sort spids. Pibeanden kendes i flugten på lange bagudrettede vinger og hvid mave.

Hannen er umiskendelig i pragtdragt med brunt hoved, gullig isse og rosa bryst. Vingeoversiden har et stort hvidt felt. Eclipsedragten i fældeperioden er mere rødbrunlig og neutral. Hunnen er virker mere diskret med sin grålige eller rødbrunlige fjerdragt og kendes især på silhuetten.

Stemmen, der har givet Pibeanden sit sit navn, er et karakteristisk hyi-huiuu fløjt. Med lidt øvelse kan man efterligne kaldet og lokke ænderne ned under morgen- eller aftentrækket. Pibeanden kaldes især i jægerkredse for Brunnakke.

Pibeand
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Henrik Thomsen

Forveksling

: Pibeanden kan forveksles med den sjældne Amerikanske Pibeand.

Udbredelse

: Arten yngler hovedsageligt i Fjeldsøer i Skandinavien og i Sibirien og overvintrer i Vesteuropa.
Pibeand - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Pibeanden opholder sig i Danmark hele vinteren, men optræder mest talrig på trækket i september-oktober og igen marts-april.

Tidsmæssig fordeling

af Pibeand baseret på Naturbasens observationer:
Pibeand - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Pibeand - månedlig fordeling

Biologi

: Pibeanden er udelukkende planteæder. Den lever især af undervandsplanter som ålegræs og havgræs, men græsser også gerne på strandenge og ferske enge.

Levested

: Pibeanden er almindelig forekommende i hele landet. Den ses især ved lavvandede kyster og på strandenge. Den er også hyppig ved laguner og søer.

Pibeanden er en meget sjælden ynglefugl i Danmark.

Trusler

: Menneskelige forstyrrelser i rasteog fourageringsområderne. mindre føde (vandplanter) i lavtvandede områder på grund af tilførslel af næringsstoffer som hæmmer vandplanternes vækst. opdyrkning eller manglende forvaltning (græsning) af strandengene.

Bevaringstiltag

: Man kan hjælpe pibeanden ved at sikre uforstyrrede raste- og fourageringsarealer, eksempelvis Jagt- og forstyrrelsesfrie Kerneområder. Desuden kan arten hjælpes ved at forbedre eller genskabe naturlige fourageringsarealer på græssede strandenge, samt ved at begrænse udledningen af næringsstoffer til kystområderne.

De senest indberettede arter i Naturbasen:

Humleflue
Humleflue ubest.
Bombyliidae indet.
Spathius
Spathius exarator
Benvedmåler
Benvedmåler
Ligdia adustata
Tårnfalk
Tårnfalk
Falco tinnunculus
Philodromus
Philodromus collinus
Hecabolus
Hecabolus sulcatus
Hvidbrystet
Hvidbrystet Jordbi
Andrena vaga
Bille
Bille ubest.
Coleoptera indet.
Hvidplettet
Hvidplettet Voksed...
Steatoda albomaculata
Cladius
Cladius pectinicor...
Stor
Stor Humleflue
Bombylius major
Desmerurt
Desmerurt
Adoxa moschatellina
Almindelig
Almindelig Marksvi...
Eupeodes corollae
Det
Det Hvide C
Polygonia c-album
Aurora
Aurora
Anthocharis cardamines
Stor
Stor Humleflue
Bombylius major
Citronsommerfugl
Citronsommerfugl
Gonepteryx rhamni
Tornirisk
Tornirisk
Carduelis cannabina
Klit-Stedmoderblomst
Klit-Stedmoderblomst
Viola tricolor ssp. curtisii
Nikkende
Nikkende Kobjælde
Anemone pratensis
Tovinget
Tovinget Insekt ub...
Diptera indet.
Natsommerfugl
Natsommerfugl ubest.
Heterocera indet.
Vårsilkebi
Vårsilkebi
Colletes cunicularius
Gedeblad-Ugle
Gedeblad-Ugle
Xylocampa areola
Mellemskarv
Mellemskarv
Phalacrocorax carbo sinensis
Plettet
Plettet Arum
Arum maculatum