Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Ruth Ahlburg
    Foto: Ruth Ahlburg
  • Fotograf: Ole Bidstrup
    Foto: Ole Bidstrup
  • Fotograf: Johan Kjær Prehn
    Foto: Johan Kjær Prehn

Kendetegn

: En hurtig bænkebider med forholdsvis lange ben, følehorn og uropoder ("halevedhæng"). Moderat hvælvet, kan ikke rulle sig sammen til en kugle. Oversiden er glat med små, mikroskopiske hår, der nemmest ses på de bagerste kanter af rygleddene og bagkropsleddene. Hovedet er stort, med store øjne bestående af omkring 120 oceller. Generelt er Sumpbænkebider en mørkebrun art med lysere pletter, epimererne ("sidekanterne") lysere.

Havbænkebider (Ligia oceanica) og Sumpbænkebider er de eneste danske repræsentanter for Ligiidae, den mest primitive familie af bænkebidere.

Arten kan overfladisk set minde meget om Langbenet Bænkebider (Philoscia muscorum). De to arter kan dog skilles fra hinanden på følgende: Sumpbænkebider har mange, sammentrykte led i følehornssvøben, hvor Langbenet Bænkebider kun har tre svøbeled. Yderligere er Sumpbænkebiderens farvemønster en del anderledes end den Langbenede Bænkebiders, selv om der forekommer variation hos Langbenet Bænkebider.

Sumpbænkebider
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Thomas Kehlet

Variation

: Mindre variation i farvemønsteret, dog er helhedsintrykket altid en mørkebrun bænkebider med lysere pletter. Antallet af svøbeled varierer fra 10 til 13.

Forveksling

: Kan forveksles med Langbenet Bænkebider (Philoscia muscorum), men kan adskilles fra denne art på antallet af svøbeled. Langbenet Bænkebider har tre svøbeled, hvor Sumpbænkebider har fra 10 til 13 svøbeled.

Udbredelse

: Overalt hvor der findes egnede levesteder. Endnu ikke fundet på Bornholm, i Øst-Jylland og Nord-Jylland, formentlig fordi der simpelthen ikke er egnede levesteder.

Sumpbænkebideren findes almindeligt tværs over hele Central-Europa, så langt mod øst som til de nordøstlige kyster ved Sortehavet. Arten er ikke fundet ved Middelhavet. Nordgrænsen går ved Storbritannien, Danmark, det aller-sydligste Sverige og Estland.

Sumpbænkebider - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Arten ses året rundt. Om natten, hvor arten er aktiv, kan den ses bevæge sig rundt i blade på skovbunden. Om dagen findes den nemmest ved at rode rundt i førnelaget, ved at sigte/solde blade eller ved at vende sten og træstammer.

Tidsmæssig fordeling

af Sumpbænkebider baseret på Naturbasens observationer:
Sumpbænkebider - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Sumpbænkebider - månedlig fordeling

Biologi

: Hunnerne bliver tidligst kønsmodne ved en længde på 4,5 mm. Yngleperioden strækker sig over en periode på cirka 4 måneder (fra juni til september). Som hos alle andre bænkebidere udvikles ungerne i en rugepose på undersiden af hunnen, et såkaldt marsupium. Når ungerne er udviklede, kommer de ud af rugeposen. Ungerne mangler på det tidspunkt det bagerste kropsled og det sæt ben, der dertil hører. Efterfølgende gennemgår de en serie af hudskifter. Efter andet hudskifte er det bagerste kropsled med ben fuldt udviklet. Bænkebidere gennemgår adskillige hudskifter inden de bliver voksne, kønsmodne dyr.

Levested

: Sumpbænkebider findes mere eller mindre udelukkende på meget fugtige steder i løvskove og moser, hvor den for det meste opholder sig blandt drivvåde blade og grene.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Meinertz, Thydsen: The distribution of Terrestrial Isopods in Denmark up to 1963. Vidensk. Medd. Dansk Naturhist. Foren. 126: s. 465-496, 1964.

P.G. Oliver & C.J. Meechan: Woodlice, Linnean Society Synopses of the British Fauna (New Series) 49, 1993.

T. Harding, Paul & L. Sutton, Stephen: Woodlice in Britain and Ireland: Distribution and habitat. Huntingdon, Institute of Terrestiral Ecology, 1985.

De senest indberettede arter i Naturbasen: