Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Marie-Louise  Haagensen
    Foto: Marie-Louise Haagensen
  • Fotograf: Jens Faurbye
    Foto: Jens Faurbye
  • Fotograf: Pai Tobias  Skov Andresen
    Foto: Pai Tobias Skov Andresen

Kendetegn

: 19-22 cm, vingefang 30-35 cm, vægt 16-25 g. Rødbrun pande og strube. Blåsort metalglinsende overside og gullig hvid på undersiden. Meget forlængede halefjer. Ungfugle mere matte farver og kortere halefjer.
Landsvale
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Marie-Louise Haagensen

Variation

: Ingen

Forveksling

: Bysvale, digesvale. Bysvalen har meget kortere halefjer og mangler den rødbrune pande. Digesvalen har et tydeligt brunt brystbånd. Bysvaler og digesvaler har en mere flaksende, nærmest nervøs, flugt end landsvaler.

Udbredelse

: Hele landet. Udbredt i Europa, Nordafrika, Asien og Nordamerika.

Siden 70erne er svalernes antal reduceret med ca 25%. Man mener, det primært skyldes reduktionen af husdyrhold i Danmark. Andre forhold som tørke i vinterkvarteret og dårligt vejr på trækruten, kan fra år til år betyde store variationer af antallet af fugle, der når DK.

Landsvale - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Landsvalere ankommer til landet i marts-april og vender tilbage til vinterkvarterene i september-oktober.

Tidsmæssig fordeling

af Landsvale baseret på Naturbasens observationer:
Landsvale - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Landsvale - månedlig fordeling

Biologi

: Landsvaler får to kuld æg om året. Første kuld i begyndelsen af juni og andet kuld i slutningen af juli. 4-7 æg. Klægning efter 14 dage og ungerne fodres på reden i tre uger. Reden formes som en halvskål og placeres gerne indendørs i staldbygninger. Er meget territoriale, og da rederne placeres med ned til 50 cm mellemrum, har hannerne sommeren igennem kampe, hvor de jager hinanden i luften.

Lever udelukkende af insekter, der fanges i luften.

Landsvaler samles ofte i meget store flokke, inden de trækker sydpå om efteråret.

Levested

: Åbne og bebyggede områder. Antallet er størst i områder med meget landbrug, hvor der er mange fluer.

De senest indberettede arter i Naturbasen:

Nellikegnaver
Nellikegnaver
Hypera arator
Rudetæge
Rudetæge
Syromastus rhombeus
Korthåret
Korthåret Frøtæge
Stygnocoris fuligineus
Pindsvinebille
Pindsvinebille
Hispa atra
Dværgsandløber
Dværgsandløber
Harpalus pumilus
Ertsfarvet
Ertsfarvet Hjertes...
Cardiophorus asellus
Skinnende
Skinnende Møggraver
Onthophagus coenobita
Brunbenet
Brunbenet Klitstum...
Hypocaccus metallicus
Snog
Snog
Natrix natrix
Markfirben
Markfirben
Lacerta agilis
Rødpelset
Rødpelset Jordbi
Andrena fulva
Skovvejbi
Skovvejbi
Halictus rubicundus
Knopsvane
Knopsvane
Cygnus olor
Strand-Karse
Strand-Karse
Lepidium latifolium
Rød
Rød Tvetand
Lamium purpureum
Mirabel
Mirabel
Prunus cerasifera
Blå
Blå Oliebille
Meloe violaceus
Skovvejbi
Skovvejbi
Halictus rubicundus
Kæbeløber
Kæbeløber
Stomis pumicatus
Bille
Bille ubest.
Coleoptera indet.
Sydflagermus
Sydflagermus
Eptesicus serotinus
Dværgflagermus
Dværgflagermus
Pipistrellus pygmaeus
Vandflagermus
Vandflagermus
Myotis daubentonii
Frynseflagermus
Frynseflagermus
Myotis nattereri
Tovinget
Tovinget Insekt ub...
Diptera indet.
Sortbæltet
Sortbæltet Bladmåler
Xanthorhoe fluctuata