Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Per Vindis
    Foto: Per Vindis
  • Fotograf: Per  Schans Christensen
    Foto: Per Schans Christensen
  • Fotograf: Thomas  Kehlet
    Foto: Thomas Kehlet

Kendetegn

: Længde 16-19 cm. En anelse mindre end sanglærke og fremstår desuden lysere. Karakteristiske sort/gule kontrastrige hovedtegninger, spidse fjerhorn på siden af issen og sort brystbånd. Oversiden er gråbrun med svage, sorte pletter – kan virke ensfarvet på afstand. I vinterperioden mangler fjerhornene og fjerdragten er mindre kontrastrig. Kønnene kan være vanskelige at adskille i felten, men generelt er hunnens tegninger mindre skarpe. Dette gælder dog også for unge fugle generelt.
Bjerglærke
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Torben Andersen

Variation

: Udover den skandinaviske race (E.a. flava), der forekommer her i landet, findes mere end 35 lysere eller mørkere racer, hvis indbyrdes slægtskabsforhold og udbredelse i nogle tilfælde står uklart. Denne beskrivelse gælder for den skandinaviske race.

Forveksling

: Ingen

Udbredelse

: Den skandinaviske race af bjerglærke yngler i et bælte fra det sydlige Norge, over det nordlige Sverige og Finland. I Danmark en ret almindelig trækgæst, der mest forekommer i Vadehavs- og Limfjordsområdet. Desuden er Skjern Enge en vigtig lokalitet for arten. I Østdanmark er forekomsten mere tilfældig.
Bjerglærke - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Bjerglærke ses i vinterhalvåret, hvor skandinaviske og russiske fugle gæster landet. De første fugle ses sidst i september, men trækket kulminerer i oktober. Om foråret forlader de fleste fugle landet i løbet af april. Bjerglærke er en yderst sjælden sommergæst.

Tidsmæssig fordeling

af Bjerglærke baseret på Naturbasens observationer:
Bjerglærke - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Bjerglærke - månedlig fordeling

Biologi

: Føden udgøres primært af frø, men smådyr (insekter, edderkopper, snegle) er vigtige i forår og forsommer. Om vinteren tages udelukkende frø. De svenske og finske ynglebestande er af uvisse årsager gået kraftigt tilbage i de senere år.

Levested

: Bjerglærke yngler i subarktisk og arktisk lavlandstundra, d.v.s. på højtliggende fjeldplateauer, med sparsom bevoksning, der hovedsageligt udgøres af laver og dværgpil.

Her i landet ses bjerglærke i flokke på strandenge og dyrkede arealer nær kysten, hvor de ofte fouragerer på stubmarker.

De senest indberettede arter i Naturbasen: