Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Steen Højmark-Jensen
    Foto: Steen Højmark-Jensen
  • Fotograf:  Peter Nielsen
    Foto: Peter Nielsen
  • Fotograf: Jørgen Dam
    Foto: Jørgen Dam

Kendetegn

: Længde 40-44 cm, vingefang 70-82 cm, næb 7,5-12 cm.

En stor (som Vibe) og ret markant vadefugl med lange, sorte "stankelben" og langt, lige, tofarvet næb. Næbbets inderdel er om sommeren gult eller orange, om vinteren lysrød. Bugen er lys med tydelige tværstriber. Rygsiden er gråbrun med indslag af mørke, lyskantede fjer.

I flugten næsten helikopteragtig med brede, hvide vingebånd, hvid hale med sort endebånd og benene tydeligt stikkende ud bag halen. Har karakteristisk, høj og bølgende territorieflugt.

I yngledragten er fuglen kobberrød på bryst, hoved og hals (hannen har varmere orangebrun sommerdragt end hunnen - hunnen er større med længere næb). I vinterdragt (juli/aug.-feb./marts) er bugen overvejende hvid og ryggen meleret i grålige nuancer.

Ungfugl: Hoved og bryst med varierende orangebeige anstrøg, dækfjer med lyse kanter og runde, mørke pletter nær spidsen (mere stribede hos Lille Kobbersneppe).

. . .

Stemme: Under den langsomme territorieflugt høres en vemodig sang: dy-i dyy dyy... og klagende, vibeagtige toner. Kaldet er et nasalt aip aip.

Stor Kobbersneppe
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Torben Andersen

Variation

: På Island yngler racen islandica, som har kortere næb og ben. I sommerdragt har hoved, bryst og bugens forreste del en varmere kobberbrun farve og brystet er uplettet. Flankerne har tydeligere, mørke tværbånd, der når undergumpen. Oversiden er mørkere med mørke, trekantede fjercentre og rustbrune rande. De lyse dækfjer fremtræder tydeligt mod ryggen.

Forveksling

: Islandsk Stor Kobbersneppe, se ovenfor.

Lille Kobbersneppe - stående fugle kendes på markant kortere ben, let opadbuet næb. Halen er tværbåndet, den hvide gump går op i en spids kile til ryggen. Vingerne mangler vingebånd. Tæerne går i flugten kun lidt ud bag halen.

Udbredelse

: Arten er en fåtallig ynglefugl her i landet (ca. 550 par i 2011). Bestandens størrelse har svinget en del gennem de sidste 100 år, desværre med en negativ tendens i de seneste årtier, som er accelereret. Tilbagegangen skyldes især dræning af enge eller manglende kreaturgræsning af engarealerne (omvendt kan et for højt græsningstryk have nedtrampning af reder til følge).

Yngler desuden med ca. 275 par i Sverige, med 100-150 par i Norge, 30-40 par i Finland og 7.000-10.000 par på Island. Er i øvrigt udbredt i de fleste af Nordeuropas lande, med bestandsmæssige tyngdepunkter i Holland og Slesvig-Holsten. Fra Østeuropa strækker yngleområdet sig gennem Rusland og Sibirien frem til Ob-flodens udspring - pletvis også længere østpå.

Stor Kobbersneppe - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: De danske ynglefugle ankommer til ynglepladserne fra medio marts og trækker atter bort fra medio juli-medio august. Overvintrer i Vesteuropa og Afrika.

Islandsk Stor Kobbersneppe ses fåtalligt på forårstrækket og igen om efteråret, sjældent helt frem til oktober-december.

Tidsmæssig fordeling

af Stor Kobbersneppe baseret på Naturbasens observationer:
Stor Kobbersneppe - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Stor Kobbersneppe - månedlig fordeling

Biologi

: Yngler første gang 2 år gammel eller ældre. Danner tilsyneladende par for livet. De 4 æg lægges fra ultimo april til medio maj og udruges af magerne i fællesskab på 22-24 dage. Ungerne er flyvefærdige 25-30 dage gamle.

Føde: Fouragerer på blød bund eller lavt vand. Samler både føde i overfladen og ved at stikke det lange næb i jorden og føle sig frem til fødeemner. Lever fortrinsvis af regnorme, insektlarver, børsteorme, krebsdyr og haletudser.

Levested

: Yngler her i landet hovedsagelig på strandenge og i marskområder, selvom artens oprindelige levested er våde græsstepper.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Fuglene i Europa, Nordafrika og Mellemøsten, v/Beaman, Madge og Olsen. Gads Forlag 1998.

Nordens fugle, v/Génsbøl, Gyldendal 2006.

Fuglefelthåndbogen, vL.Gejl, Gyldendal 2010.

Fugle i felten, v/Mullarney, Svensson m.fl., Lindhardt og Ringhof 2004.

De senest indberettede arter i Naturbasen:

Solsort
Solsort
Turdus merula
Ligusterbladplet
Ligusterbladplet
Cercospora ligustrina
Blishøne
Blishøne
Fulica atra
Hvinand
Hvinand
Bucephala clangula
Musvåge
Musvåge
Buteo buteo
Rød
Rød Glente
Milvus milvus
Halemejse
Halemejse
Aegithalos caudatus
Bæklampret
Bæklampret
Lampetra planeri
Svamp
Svamp ubest.
Fungi indet.
Trane
Trane
Grus grus
Ravn
Ravn
Corvus corax
Grønirisk
Grønirisk
Carduelis chloris
Duehøg
Duehøg
Accipiter gentilis
Kristtornminérflue
Kristtornminérflue
Phytomyza ilicis
Storbladet
Storbladet Kristtorn
Ilex x altaclerensis
Vandrerygsvømmer
Vandrerygsvømmer
Notonecta maculata
Omonadus
Omonadus floralis
Corylophus
Corylophus cassido...
Feuerborniella
Feuerborniella obs...
Ravn
Ravn
Corvus corax
Enkytræ
Enkytræ
Enchytraeidae indet.
Myrerøver
Myrerøver
Drusilla canaliculata
Cylindrodesmus
Cylindrodesmus hir...
Sølvhejre
Sølvhejre
Ardea alba
Citronsnyltehveps
Citronsnyltehveps
Ichneumon stramentor
Stor
Stor Nælde
Urtica dioica