Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Ken Jensen
    Foto: Ken Jensen
  • Fotograf: Eigil Lyhne
    Foto: Eigil Lyhne
  • Fotograf: Torben Andersen
    Foto: Torben Andersen

Kendetegn

: Længde 28-30 cm. Vingefang 67-72 cm. En relativ stor vadefugl med en lang tynd nakketop, sort strube og mørk overside med grønlig og lilla metalglans. Undersiden er hvid og undergumpen lys brunlig. Vingespidserne er afrundede og mørke. Overvingen er mørk og undervingen hvid. Hannen har den længste top og har en helt sort strube og ansigt. Hunnen har mere beskedne farver, kortere top og mere hvidt på bryst og hage end hannen.
Vibe
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Henrik Thomsen

Variation

: I Vinterdragten har viben en mere lys hage og strube, samt lyse bræmmer på oversiden.

Forveksling

: Viben er umiskendelig og kan ikke forveksles med andre fugle.

Udbredelse

: Udbredt i hele landet. Viben er Danmarks talrigeste vadefugl men desværre i tilbagegang, primært pga. ændret landbrugsdrift med færre græssede engarealer og mere intenstiv landbrug med dræning, sprøjtegifte og kunstgødning.
Vibe - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Viben trækker sydpå om vinteren og ses derfor hovedsageligt om sommeren og i træktiden. Dog kan viben også være meget almindelig i milde vintre.

Tidsmæssig fordeling

af Vibe baseret på Naturbasens observationer:
Vibe - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Vibe - månedlig fordeling

Biologi

: Viben ankommer til de danske ynglepladser i marts måned. Hannen markerer territoriet med en meget karakteristisk sangflugt der indeholder en brummende lyd fra de afrundede vinger, fuglens mørk-hvide farvekontraster og stemmen der lyder som ”vuii-o-voiip-vip-vip-euvii” og som har givet viben sit navn. Sangflugten starter med en lav flaksen over jorden, herefter stiger viben syngende op til 10 meter over jorden, hvorefter der afsluttes med et styrtdyk mod jorden. Efter yngletiden fælder de voksne individer til vinterdragt og samles for vinteren i flokke på enge og marker.

Levested

: Yngler på strandenge, åbent agerland o.l. Fortrækker fugtige områder med lav nedgræsset vegetation, da sådanne områder indeholder flest insekter, orme og andre fødeemner. Ungerne finder selv deres føde kort tid efter klækningen og det er vigtigt for overlevelseschancen at fødemængden er rigelig. Af samme grund er ungeoverlevelsen signifikant mindre på dyrket landbrugsjord end på en fugtig strandeng.

De senest indberettede arter i Naturbasen: