Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Per  Schans Christensen
    Foto: Per Schans Christensen
  • Fotograf: Emil Lütken
    Foto: Emil Lütken
  • Fotograf: René Jacobsen
    Foto: René Jacobsen

Kendetegn

: Længde 19-21½ cm, vingefang 42-46 cm. En anelse størrelse end Almindelig Ryle, men virker mere elegant, slankere, mere langbenet og langnæbbet (virker spoveagtig), mindre hoved. Går også mere opret. I flugten er den helt hvide overgump i alle dragter samt udstikkende fødder bag halen vigtige kendetegn til adskillelse fra Almindelig Ryle. Flyver med dybere, mere skødesløse vingeslag end Almindelig Ryle.

I sommerdragten let kendelig på sin mørkt kobberrøde underside (mørkere end Islandsk Ryle – der også har tykkere og kortere næb, korte, lyse ben). Oversiden er broget i orange, hvidt og sort. Hunnen kendes på en lysere underside med en del grå fjer. De smukke, udfarvede hanner ses på træk fortrinsvis i en kort periode af juli, og allerede fra slutningen af juli har mange fugle ofte enkelte grå vinterdragtsfjer.

I vinterdragten (aug./sept.-marts/april) ensfarvet grå - undersiden hvid med antydning af mørkt på siden af brystet, oversiden lysegrå (på nært hold ses sorte fjercentre med hvide spidser). Fuglen får også en utydelig, hvid øjenbrynstribe (der adskiller den fra Almindelig Ryle).

Ungfuglen ligner den gamle i vinterdragt, men kendes på en mere skællet overside (mange gulhvide fjerrande), samt på at brystet har en rødgul nuance. (Kan forveksles med Almindelig Ryle, der har grove pletter på brystet og bugens sider).

*

Ses helt overvejende ved kysterne, gerne på mudrede eller sandede områder med lavt vand og fouragerer energisk og foroverbøjet med dybe hug mod overfladen. Vader tit i vand til bugen. Ses ofte sammen med andre ryler, hovedsagelig Almindelig Ryle. Tit også med Brushane, enten enkeltvis eller nogle få stykker sammen. På gode lokaliteter (f.eks. flere steder i Limfjorden) forekommer jævnligt forsamlinger på 10-30 stk., undtagelsesvis endnu større flokke.

Stemme: Kaldet er et behageligt ringende ”kril’l’l’li”, som er mere klart i tonen end Almindelig Ryles og nærmest lyder som et dybt kald fra en Temmincksryle.

*

JIZZ: Vadefugl på størrelse med Almindelig Ryle og som i flugten viser udstikkende fødder bag halen samt hvid overgump – er højst sandsynligt en Krumnæbbet Ryle (se dog under ”forveksling”).

Krumnæbbet Ryle
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Peter Nielsen

Forveksling

: Hvid overgump ses kun hos følgende to meget sjældne ryler: Klireryle og Hvidrygget Ryle.

Almindelig Ryle.

Islandsk Ryle.

Udbredelse

: Yngler ikke i Danmark. Se under ”Levested” og ”Hvornår ses den”.
Krumnæbbet Ryle - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Fuglene fra Østsibirien og Alaska trækker til Sydøstasien og Australien om sommeren. Bestanden fra Taimyrhalvøen trækker derimod til Afrika, og det er disse fugle, der ses i Danmark under trækket forår og efterår.

Ses kun meget fåtalligt på forårstræk (som forløber mere østligt end efterårstrækket), i perioden midt i maj – pr. juni. Efterårstrækket indledes af de gamle fugle med juli. Deres træk kulminerer ult. juli, mens ungfuglenes når et max. midt i aug./pr. sept. De sidste fugle forlader landet pr./med. okt.

Tidsmæssig fordeling

af Krumnæbbet Ryle baseret på Naturbasens observationer:
Krumnæbbet Ryle - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Krumnæbbet Ryle - månedlig fordeling

Biologi

: Lever af diverse smådyr, som tages nær bredden eller fortrinsvis på lavt vand. Se under ”Hvornår ses den”.

Levested

: Yngler på græsklædt tundra med vandhuller på Taimyrhalvøen i Nordsibirien samt på tundraen omkring udmundingerne af de store østsibiriske floder og i Alaska.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Fugle i felten v/Mullarney m.fl., L&R 2004.

Fuglene i Europa, Nordafrika og Mellemøsten, v./Beaman m.fl., Gad 1998.

Fuglene i Danmark v/Meltofte og Fjeldså. Gyldendal 2002.

De senest indberettede arter i Naturbasen: