Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Peter Nielsen
    Foto: Peter Nielsen
  • Fotograf:  Peter Nielsen
    Foto: Peter Nielsen
  • Fotograf:  Peter Nielsen
    Foto: Peter Nielsen

Kendetegn

: Længde 29-32 cm, vingefang 73-80 cm

Til dato kun 9 fund i Danmark, seneste observation iflg. DOF-basen er d. 10.03.2000 (Vilslev Enge, Ribe).

Lidt større end Dværgmåge med LANG, KILEFORMET HALE (”diamantformet”), lille, sort næb og korte ben. I sommerdragt har den en tynd, sort halsring og ROSA SKÆR på alle hvide partier, dog normalt mest på bugen. Ryg og overvinger lysegrå med BRED, HVID BAGKANT PÅ ARMEN. Undervinge GRÅ. I vinterdragt reduceres halsringen til mørk øreplet, stort øje forstærkes af mørkt parti, halssider er grå og rosa anstrøg kan forsvinde. Øjet er sort og virker stort, forstærket af mørk ”øjenskygge”. Næbbet er sort. Benene orangerøde.

Juvenile og fugle i 1. vinterdragt ligner Dværgmåge og Ride (mørk W-tegning på overvingen) og kendes på den lange, kileformede hale, der kun har sort midte. Og på smallere, sort forkant på hånden og på hvide armsvingfjer. Mangler Dværgmågens mørke kalot. Benene brune til kødfarvede.

I 1. sommerdragt bevares vingemønsteret, men halen bliver hvid og halsring kan anlægges.

I flugt mere langvinget og spidshåndet end Dværgmåge. Flyver terneagtigt elegant, snapper ofte føde fra overfladen som Dværgmåge eller ved korte dyk, ofte efter kort svirren. Stående dueagtig med langstrakt bagparti.

(Bemærk at fældende mindre måger om sommeren kan have k...  Vis mere
Rosenmåge
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Frank Abrahamson

Variation

: Den rosa farve varierer dog i intensitet; kan tit ses allerede i 1. sommerdragt og kan helt mangle hos ad. i vinterdragt.

Forveksling

: Dværgmåge, Ride.

Udbredelse

: Udbredt i det subarktiske Østsibirien mellem Jana og Kolyma.
Rosenmåge - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Meget sjælden gæst i Europa, bl.a. Danmark. Træffes langs kyster, i havne, sjældnere i indland eller om sommeren i mågekolonier.

Tidsmæssig fordeling

af Rosenmåge baseret på Naturbasens observationer:
Rosenmåge - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Rosenmåge - månedlig fordeling

Biologi

: Jeg fandt en fortryllende omtale af livet på ynglepladsen:

”…Fuglelivet er flyttet lige til døren. På huggeblokken står der en Temmincksryle og spiller på livet løs. Bag brændestablen har Brushanerne trådt en spilleplads; den arktiske vind piber i deres kraver og øreduske. Med et skrig bremser en Lille Kjove i luften og stiller sig med spændte vinger over en Markmus i en tue. I vandpytterne glimter det rødt af Thorshaner. Fem arktiske Traner flyver forbi og tuder i bronzelur. På floden er der helt stille, og i stilheden sprænger en Hvidnæbbet Lom overfladen og glider frem…

… Det er ikke artsrigdommen som sådan, der gør den arktiske tundra så attråværdig blandt fugleiagttagere, men det faktum, at man i den korte rugesæson ser fuglelivet, når det er rigest og mest koncentreret. Alt, hvad der har vinger, er klædt i pragtdragt, og i det intense spil om held og lykke, der finder sted, er mennesket af mindre betydning. Passionen er blind, og advarselsråbene klinger for døve øren; nærmere end sådan her kommer man ikke fuglelivet.

… Forskningsinstituttet i Magadan har valgt stedet ned heldig hånd. Allerede i 1905 fandt Sergei Buturlin en Rosenmågekoloni her. Sandsynligvis er det den samme koloni, vi ser nu 86 år senere. Rosenmågen er en af de fugle, vi allerhelst vil se, og da nogen allerede den første aften ser den cig...  Vis mere

Levested

: Yngler på fugtig tundra og i store moser i skovtundra, især i NØ-Sibirien, meget lokalt på Grønland og i det nordlige Canada. Overvintrer normalt på det isfyldte polarhav under ekstremt højarktiske forhold, men strejfer efter yngletiden mod vest.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
: Fugle i felten v/Mullarney m.fl., L & R, 3. udgave 2004.

Fuglene i Europa, Nordafrika og Mellemøsten v/Beaman m.fl., Gads forlag 1998.

De senest indberettede arter i Naturbasen:

Nældesommerfugl
Nældesommerfugl
Araschnia levana
Kanelbjørn
Kanelbjørn
Phragmatobia fuliginosa
Myopa
Myopa sp.
Stor
Stor Ovalløber
Amara aulica
Bille
Bille ubest.
Coleoptera indet.
Kanelbjørn
Kanelbjørn
Phragmatobia fuliginosa
Græsplænebladhveps
Græsplænebladhveps
Eutomostethus ephippium
Blåhals
Blåhals
Luscinia svecica
Tidlig
Tidlig Urtesvirref...
Cheilosia urbana
Rødgul
Rødgul Forårsugle
Orthosia cerasi
Kæmpeklat
Kæmpeklat
Brefeldia maxima
Penselugle
Penselugle
Colocasia coryli
Hvepsebi
Hvepsebi sp.
Nomada sp.
Stor
Stor Humleflue
Bombylius major
Blå
Blå Oliebille
Meloe violaceus
Stenichneumon
Stenichneumon mili...
Årevinget
Årevinget Insekt u...
Hymenoptera indet.
Stjernesnot
Stjernesnot
Tuba uterina (Anura indet.)
Næbmundet
Næbmundet Insekt u...
Hemiptera indet.
Lav
Lav ubest.
Lichenes indet.
Dagsommerfugl
Dagsommerfugl ubest.
Rhopalocera indet.
Plante
Plante ubest.
Plantae indet.
Løvsanger
Løvsanger
Phylloscopus trochilus
Sildemåge
Sildemåge
Larus fuscus
Jernspurv
Jernspurv
Prunella modularis
Krondyr
Krondyr
Cervus elaphus