Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: ODM
    Foto: ODM
  • Fotograf: jens veilgaard vendelbo
    Foto: jens veilgaard vendelbo
  • Fotograf: Annette Laursen
    Foto: Annette Laursen

Kendetegn

: Længde 10-11 cm, meget lille, med det karakteristiske spidse kegleformede næb, og for hannens vedkommende sort maske. Gråt ansigt nakke og rødbrune pletter på brystet, samt mørke tegninger på vingen. Undersiden i øvrigt rosafarvet. Hunnen har en noget mindre maske og er mere ensfarvet gråbrun på oversiden. Juvenil: ansigtet er sandfarvet uden maske, og oversiden er gråbrun. Undersiden er hvidlig.

Stemme: meget lavmælt, spædt, rørspurveagtigt kald "tsiiy tsiiy"

Jizz: Høres et meget svagt rørspurveagtigt kald, bør du straks være på mærkerne

Pungmejse
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Tue Jørgensen

Variation

: 5 geografiske variationer. Her nævnes: Coronatus, Hvidhovedet pungmejse og Macronyx, Sorthovedet pungmejse.

Forveksling

: Hvis man udelukkende vil artsbestemme på stemmen, skal man passe på- Rørspurven ligger tæt på

Ellers kan den utrænede måske forveksle med Skægmejse, Panurus biarmicus.

Udbredelse

: Yngler spredt i Mellem- og Sydeuropa til Rusland og Asien. Arten findes fx ikke i Polen.

Dansk ynglefugl siden 1964, hvor der blev fundet et par i Københavnsområdet. (Først i 1970 blev arten opdaget i Jylland, ønsker skribenten lige at tilføje). Yngler nu fåtalligt primært i Østjylland og på øerne.

Desværre går det ikke godt for arten herhjemme. Arten svinger utroligt meget, men et eksempel på tilbagegangen, Bjerregrav mose, i forbindelse med "Fuglenes Danmark" i 1993-1996 toppede med 7-18 par. Antallet i 2005 var 1-2, hvilket anno 2005 er flot, men i et større perspektiv sølle

Pungmejse - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Herhjemme kan den ses fra ultimo marts- primo april til september måned. Overvintrer i Middelhavsområdet

Tidsmæssig fordeling

af Pungmejse baseret på Naturbasens observationer:
Pungmejse - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Pungmejse - månedlig fordeling

Biologi

: Føde: insekter.

Reden er et kapitel for sig selv, da arten bygger landets smukkeste og artskarakteristiske rede. Den væves møjsommeligt af frøuld fra pil, dunhammer og sammensættes af hår og plantefibre. Reden starter fra en gren og kommer så til at hænge ned som en smuk pæreformet rede. Når hunnen har udvalgt sin rede (hannen laver ofte flere at vælge imellem), afsluttes bygningsværket med foring og indgangstunnel.

Reden hænger typisk i et ofte enkeltstående piletræ, som gerne er i nærheden af vand, hvis ikke over I april-maj måned lægges de 6-7 æg. Det er oftest hunnen, som står for opfostringen af ungerne, idet hannen (hvis ikke hunnen smuttede først) er smuttet, for at finde sig en anden mage og sætte endnu et hold unger på vingerne.

Efter yngle sæsonen, samles ungfuglene ofte i "ungfugleflokke" og det er ikke ualmindeligt at se større flokke på denne årstid.

Levested

: Ofte ved søer, å-systemer og moser, hvor der er rørskov og pilekrat.

Hovedudbredelsen herhjemme er i Østjylland, hvor flere reder er i forbindelse med Gudenå systemet, hvor selv fritstående piletræer i vandkanten ses benyttet. Ofte ønsker fuglen nu mere moseagtige områder.

Litteratur brugt til denne beskrivelse
Mullarney m.fl. Fugle i felten 2000, samt Meltofte m.fl. Fuglene i Danmark 2002 Beman m.fl Fuglene i Europa, Nordafrika og mellemøsten 1998

De senest indberettede arter i Naturbasen: