Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Camilla  Skjold
    Foto: Camilla Skjold
  • Fotograf: Charlotte Christensen
    Foto: Charlotte Christensen
  • Fotograf: Tania Jensen
    Foto: Tania Jensen

Kendetegn

: Træhvepse adskiller sig fra andre årevinger (Hymenoptera), ved at de ikke har en talje mellem for- og bagkrop (hvepsetalje) (torax og abdomen). Sortfodet træhveps varierer i længde mellem 9-34 mm. De er kendetegnet ved at kroppen og antennerne er sorte med metallisk blå refleksion. Lårene (femur) er rødbrune og vingerne gennemsigtige. Hunnernes bagkrop (abdomen) er helt sort og de har en lang læggebrod, der er ca. lige så lang som bagkroppen. Hannerne adskiller sig fra hunneren ved at det ottende segment på bagkroppen er gulligbrunt og er mindre i størrelse. Larverne er hvide og har en mørk spids forenden af bagkroppen.
Sortfodet Træhveps
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Teresa Skov

Variation

: Farven på hunnernes lår kan variere, i Sydeuropa findes hunner med sorte lår. Vingerne kan også være lidt mere røget i farven.

Forveksling

: Sortfodet træhveps burde ikke forveksles med andre hjemmehørende arter. Af andre træhvepse kan blå træhvpes (Sirex juvencus) nævnes, dog er følehorns-roden rødgule hos denne art, hvor antennerne er helt sorte hos sortfodet træhveps.

Udbredelse

: Sortfodet træhveps er naturlig udbredt over hele Europa, Asien og Nordafrika. Den er indført med tømmer og betragtes som invasiv på den sydlige halvkugle, nordlige USA og sydøstlige Canada, hvor den er et større problem i skovene.
Sortfodet Træhveps - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Den voksne sortfodet træhveps flyver fra juli til august.

Tidsmæssig fordeling

af Sortfodet Træhveps baseret på Naturbasens observationer:
Sortfodet Træhveps - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Sortfodet Træhveps - månedlig fordeling

Biologi

: Sortfodet træhveps´ livscyklus består af æg-, larve-, puppe- og voksenstadie. Udviklingen fra larve til voksent individ tager mellem et og to år. Det afhænger bl.a. af temperaturen i det givne miljø. I sensommeren gnaver de voksne individer sig ud af træstammen, de levede i som larve, hannerne ses før hunnerne. De lever kun i en til to uger og indtager ikke føde. Efter parring finder hunnen et passende træ, hvor hun indfører læggebroden og lægger et til tre æg i hvert hul. En hun kan alt efter størrelse lægge 75-400 æg, de største hunner lægger flest æg. Når hunnen lægger æg, indføres også sporer fra deres symbiotiske svamp, Amylostereum areolatum. Denne svamp er vigtig for larvernes fødeoptag, idet den fungerer som en ekstern fordøjelse af det svært nedbrydelige væv (xylem) i træerne. Når de voksne individer forlader træet, efterlader de runde huller mellem 3 og 7 mm i diameter, størrelsen af udgangshullet er afhængig af kropsstørrelsen. Inden de voksne hunner forlader træet, for selv at lægge æg, optager de sporer fra svampen, som de opbevarer i en ”lomme” (mycangium) i deres ydre skelet (exoskelet). De er hermed klar til selv at inficere nyt ved i forbindelse med deres æglægning.

Levested

: Sortfodet træhveps findes i de fleste nåletræarter - så som gran (Picea), lærk (Larix), ædelgran (Abies) og fyr (Pinus).
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Ayres, M.P., Pena, R., Lombardo, J.A., Lombardero, M.J., 2014. Host Use Patterns by the European Woodwasp, Sirex noctilio, in Its Native and Invaded Range. PLoS ONE 9, e90321. doi.org...journal.pone.0090321
Foelker, C.J., 2016. Beneath the bark: associations among Sirex noctilio development, bluestain fungi, and pine host species in North America: Sirex noctilio development. Ecol Entomol 41, 676–684. doi.org/10.1111/een.12342
Hoebeke, E.R., Haugen, D.A., Haack, R.A., 2005. Sirex noctilio: Discovery of a Palearctic Siricid Woodwasp in New York. NEWSLETTER of the MICHIGAN ENTOMOLOGICAL SOCIETY 50, 24–25.
Online kilde 1 en.wikipedia.org...Sirex_woodwasp. Set d. 29/7 2020
Online kilde 2 pest.ceris.purdue.edu/pest.php... Set d. 20/8 2020
Online kilde 3 www.allearter-databasen.dk/index.php Set d. 28/7 2020
Lombardero, M.J., Ayres, M.P., Krivak-Tetley, F.E., Fitza, K.N.E., 2016. Population biology of the European woodwasp, Sirex noctilio , in Galicia, Spain. Bull. Entomol. Res. 106, 569–580. doi.org...S0007485316000043
Nielsen, J.C., Henriksen, K., 1915. Træ- og Bladhvepse. Danmarks Fauna. G.E.C Gads forlag- København.
Schiff, N.M., Goulet, H., Smith, D.R., Boudreault, C., Wilson, A.D., Scheffler, B.E., 2012. Siricidae (Hymenoptera: Symphyta: Siricoidea) of the Western Hemisphere. CJAI 21. doi.org/10.3752/cjai.2012.21
Slippers, B., de Groot, P., Wingfield, M.J. (Eds.), 2012. The Sirex Woodwasp and its Fungal Symbiont: Springer Netherlands, Dordrecht. doi.org...978-94-007-1960-6
Thompson, B.M., Bodart, J., McEwen, C., Gruner, D.S., 2014. Adaptations for Symbiont-Mediated External Digestion in Sirex noctilio (Hymenoptera: Siricidae). ann. entom. soc. amer. 107, 453–460. doi.org/10.1603/AN13128

De senest indberettede arter i Naturbasen: